
Per Gammelgaard
- Redaktionennovember 2023
- Michelle Mølgaard Andersenjournalist, juni 2018
Intro
Relationer mellem mennesker og livet i provinsen er hovedtemaerne i Per Gammelgaards forfatterskab. Alle har vi skeletter i skabet, som ikke kan undgå at påvirke vores liv og relationer, selvom vi ønsker det modsatte. Særligt i provinsen er det svært at undslippe sin fortid, da alle her kender alle, og sladderen livligt går over hækken eller hos den lokale købmand. Sproget er minimalistisk, og hver en sætning er nøje afmålt i Gammelgaards omfangsrige forfatterskab.
Baggrund
Per Gammelgaard er født 28. juni 1948. Han er opvokset i Ormslev ved Aarhus, hvor hans far drev en købmandsforretning. Det lå ikke kortene, at han skulle blive forfatter. Hans far håbede, at sønnen ville gå i hans fodspor, mens den unge Per dengang drømte om en karriere inden for musik. På sin hjemmeside fortæller forfatteren: ”Jeg var vild med musik, købte plader, lavede hitlister, opfandt OKR, Ormslev Købmandshandels Reklameradio, og fik lov til at besøge Jørn Hjorting. Jeg ville være sanger, entertainer, og satte plakater op rundt omkring i landsbyen: Stor underholdning i Per Gammel-gaards gård!” (Per Gammelgaard: Biografi. www.pgammelgaard.dk (konstateret utilgængelig feb. 2023)). Det blev da også til en enkelt optræden i Tivoli Friheden, før den unge Pers stemme gik i overgang, og han måtte indstille sin karriere som sanger.
”Jeg ved ikke, om jeg elsker eller hader den mand. Somme tider vel det ene, til andre tider måske det andet. Hvorfor kan han ikke sætte sig ind i hvor trist en barndom jeg har haft? De andre, mine kammerater, havde en far, det var en selvfølge, men jeg var tolv år, før sandheden gik op for mig, og jeg holdt op med at drømme om ham.”

Født
28. juni 1948 i Ormslev.
Uddannelse
Bibliotekar, Danmarks Biblioteksskole, 1973.
Debut
Min mormor og John Coltrane. Attika, 1972.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Decembers veje : julefortællinger fra Vendsyssel. Hovedland, 2023.
Inspiration
H.C. Andersen, Thomas Mann, Christopher Isherwood, Albert Dam, Sophus Claussen og Tarjei Vesaas.
Det var Johannes V. Jensens bog ”Den lange rejse”, der ansporede Per Gammelgaards interesse for litteratur. Bogen fik han udleveret af en lærer i realskolen. Efter realskolen havde han forskellige småjobs, blandt andet på Ormslev Kvartsværk og hos DR’s provinsafdeling, inden han startede på Krogerup Højskole. Det tog ham to år på aftenskole at få den studentereksamen, der gav ham adgang til Biblioteksskolen i København, hvorfra han blev uddannet i 1973. Vejen til den 4-årige uddannelse på Danmarks Biblioteksskole beskriver Gammelgaard således på sin hjemmeside: ”Det lyder måske, som om vejen var let. Men det var den ikke. Kun med nød og næppe kom jeg i realen. Og på Vestergårsskolen i Viby blev enhver lyst slået i stykker af nøjeregnende, ondskabsfulde lærere. Det gjaldt om at holde ud. Det gjaldt om at komme væk.” (Per Gammelgaard: Biografi. www.pgammelgaard.dk (konstateret utilgængelig feb. 2023)). På Biblioteksskolen viste Gammelgaard for første gang sine digte til en lærer, og responsen var, at de slet ikke var så ringe endda. Han debuterede som forfatter i 1972 med digtsamlingen ”Min mormor og John Coltrane”. Herefter fulgte flere digtsamlinger, inden han i 1982 udgav sin første roman: ”Er du hjemme Johanne?”. Siden dengang har han skrevet mere end hundrede bøger til både børn og voksne. I et interview med magasinet ”Overgrunden” har Gammelgaard udtalt, at han ikke finder en genre finere end en anden, og at han finder det stimulerende at kunne skifte genre indimellem.
Per Gammelgaard bor i dag i Frederikshavn, hvor han ud over at skrive bøger arbejder som bibliotekar. Selv kalder han, derfra hvor han skriver for ”et ståsted med udkig ud i verden”. [4]Brian Stevn HansenEn underlig fisk Overgrunden – et anderledes bogkatalog, efteråret 2017..
Per Gammelgaard har modtaget Statens Kunstfonds legat 14 gange i årene 1974-2017. Derudover modtog han i 2011 Statens Kunstråds skønlitterære pulje.
Udvalgte bøger
- Den frie købmands søn
I ”Den frie købmands søn – Ormslev saga” (2010) befinder vi os i Per Gammelgaards barndomsby Ormslev i slutningen af 1960’erne. Romanen handler om den unge Frank Nygaard og hans opvækst i byen. Fra...
Læs mere om bogen - Sådan som vi elsker
Per Gammelgaards kollektivroman ”Sådan som vi elsker” (2014) udspiller sig i den nordjyske by Moseeng. En provinsby hvor alle kender alle, og en lille fis i købmandsbutikken let bliver til et vognl...
Læs mere om bogen - Dør om dør
I 2018 udgav Per Gammelgaard romanen ”Dør om dør”, der handler om en ældre mand ved navn Ernst Krumbak. Han er tidligere vognmand med eget vognmandsfirma, og så er han vild med Frank Sinatra. Efter...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Digte
Romaner
Noveller og lynhistorier
Per Gammelgaard
2002
Børnebøger
Per Gammelgaard
Aschehoug, 1986
Per Gammelgaard
Aschehoug, 1987
Per Gammelgaard
Aschehoug, 1989
Per Gammelgaard
Grafisk, 1992
Per Gammelgaard
2004
Per Gammelgaard
2016
Børneserier
Per Gammelgaard
Alrune, 2007-2010
Per Gammelgaard
Alrune, 2001- 2011
Per Gammelgaard
Alrune, 2015
Per Gammelgaard
Alrune, 1995-2016
Om forfatterskabet
På Per Gammelgaards hjemmeside kan du læse om forfatteren og hans bøger og finde links til artikler om hans forfatterskab.
Claus Grymer
Kristeligt Dagblad, 2001-05-23.
Alex Kjær Kristensen
Århus Stiftstidende, 2010-10-15.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Den Røde Sofa
Jørgen Børglum Larsen
Den2radio, 2015-05-22: Per Gammelgaard fortæller i dette radiointerview om sit forfatterskab og sin arbejdsmetode.
En underlig fisk Overgrunden – et anderledes bogkatalog, efteråret 2017.
Brian Stevn Hansen


