
Pia Fris Laneth
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2015
Intro
I bestselleren ”Lillys Danmarkshistorie” fra 2006 skildrer Pia Fris Laneth 150 års Danmarkshistorie ved at dykke ned i sin egen familiekrønike. De nære, konkrete historier om familiens kvindeskæbner bliver billeder på de historiske forandringer og en afspejling af samfundsudviklingen. Også i forfatterens andre bøger kobles den lille og den store historie. Bogen ”Moderskab og mødrehjælp” viser Senest i en bog, der skildrer, hvordan synet på moderskabet har ændret sig gennem de seneste 100 år, mens ”1915 – da kvinder og tyende blev borgere” skildrer den kolossale mentalitetsforandring, der ledte til grundlovsændringerne i 1915.
Baggrund
Pia Fris Laneth voksede op som arbejderklassebarn i København med sine to søstre hos en mor, der var ufaglært syerske, og en far, der var tjener i Nyhavn. Pia Fris Laneth har bl.a. fremhævet de stærke ligheds- og solidaritetsidealer i sit barndomshjem som noget af det, der har præget hende senere i livet. Barndommens oplevelser af, hvordan de ufaglærte kvinder blev nedslidte og hurtigt gamle, satte sig på nethinden hos den unge Pia og blev en medvirkende faktor til, at hun blev et klassisk eksempel på en mønsterbryder – men en mønsterbryder, som også tog en social indignation med sig i sit voksenliv: ”I min familie har man altid været slidt, når man blev gammel. Og jeg ville bare ikke være nedslidt som 50-årig. Da jeg var 13 år, fik jeg et job i opvaskehallen på en restaurant i Kastrup Lufthavn. Der arbejdede jeg sammen med Jytte, der røg Look. Det var forfærdeligt. Fra klokken 7 til 15 var jeg lukket inde i det der tildampede rum – hver dag hele sommeren! Dér tog jeg beslutningen: Jeg skulle have den uddannelse, så jeg ikke endte som Jytte og de mange andre kvinder i min familie.” [3]Per Michael og Lars Trier Mogensen JespersenDe slidte kvindekroppe skræmte migPolitiken, 2010-08-07..
”Gregorys hudfarve var en voldsom udfordring for familietolerancen; jovist er negre mennesker som os andre, men behøver de ligefrem at rende med min datter, sagde Lilly – kun halvt ironisk, og den mellemste københavnske kusine gemte sig bag døren i forskrækkelse over at se en sort mand på tæt hold. Men Kurt udfoldede sit rustne engelsk […] og selv farmor Gudrun endte med at synes om Gregory.”
Det var et kulturchok for den unge Pia at starte i gymnasiet, hvor de fleste af hendes klassekammerater kom fra hjem med betydeligt flere bøger i bogreolen, men Pia gennemførte og blev i 1975 matematisk student fra Frederiksberg Gymnasium. I løbet af sin gymnasietid nåede hun også at være nøgenmodel for Ugens Rapport og kåret som Miss Young International i Tokyo 1973. I bogen ”Lillys Danmarkshistorie” kobler Pia Fris Laneth selv sit ønske om at være fotomodel med sin baggrund: ”I sammenligning med det lavtlønnede, ensformige og nedslidende kropslige arbejde, som generationer i familien havde ernæret sig ved, forekom arbejdet som model eller skuespiller at være let og lystigt. Det ville være tumpet ikke at tjene penge på sit udseende, når man fik chancen. Med eller uden tøj blev en detalje i den sammenhæng.” (”Lillys Danmarkshistorie”, s. 520).

Født
20. december 1956 på Nørrebro i København.
Uddannelse
Cand.adm.pol. fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, 1985.
Debut
Lillys Danmarkshistorie – kvindeliv i fire generationer. Gyldendal, 2006.
Priser
KRAKA-prisen, 2007. LO’s Kulturpris, 2007. Weekendavisens litteraturpris, 2015.
Seneste udgivelse
1915 - Da kvinder og tyende blev borgere. Gyldendal, 2015.
Genre
Faglitteratur
Pia Fris Laneth startede i midten af 1970’erne med at læse statskundskab på Københavns Universitet, flyttede på kollegium og droppede jobbene som fotomodel. Hendes familie havde svært ved at forstå, at hun opgav studiejobbet som model, og det var i det hele taget ikke uproblematisk at være familiens første akademiker: ”Det er ikke kun dejligt at tage de trin op ad den sociale rangstige, for det betød, at jeg fjernede mig fra min familie, og det var de kede af. Og det var jeg også! […] Jo mere jeg uddannede mig, jo længere blev der mellem mine forældre og mig […] Det handlede bare om, at vores fælles erfaringer blev meget få.” (Johanne Mygind: Skønhedsdronning med studenterhue. I ”Opdrift. 11. mønsterbrydere fortæller”, 2009).
Pia Fris Laneth blev færdiguddannet cand.adm.pol. i 1985 og arbejdede de kommende år bl.a. som samfundsfagslærer på tekniske skoler, inden hun blev skribent på partiet VS’s månedsavis Solidaritet og på tidsskriftet Politisk Revy, som hun siden blev redaktør for. I det venstreorienterede miljø omkring Politisk Revy mødte hun forfatteren Hans-Jørgen Nielsen. De blev gift i 1987 og var sammen indtil hans tidlige død i 1991. I 1989 rejste parret med rygsæk rundt i Asien og Latinamerika. Efter den lange udlandsrejse blev Pia Fris Laneth programtilrettelægger i Danmarks Radio. Fra 1993 til 2009 var hun ansat på Dagbladet Information som bl.a. økonomisk reporter, Mellemøstkorrespondent og udlandsredaktør.
Pia Fris Laneth har også bestridt flere tillidshverv. Hun har bl.a. været tillidsrepræsentant for journalisterne på Dagbladet Information, medlem af bestyrelsen for Kvindehjemmet på Jagtvej siden 2006 og medlem af Kvinderådets ligelønsobservatørkorps siden 2009.
Pia Fris Laneth har siden 2009 levet som fuldtidsforfatter, filminstruktør og foredragsholder. Hun blev i 2005 gift med journalist og forfatter Peter Tygesen.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Lillys Danmarkshistorie
De to gennemgående spor i ”Lillys Danmarkshistorie – kvindeliv i fire generationer” fra 2006 er dels udviklingen i Danmark fra 1880 til 2000, dels konkrete livshistorier fra forfatterens egen famil...
Læs mere om bogen - Respekt
I sin bog ”Respekt – historier fra Settlementet på Vesterbro” fra 2011 fortæller Pia Fris Laneth historien om Kristeligt Studenter Settlement, som blev stiftet af en gruppe idealistiske akademikere...
Læs mere om bogen - Moderskab og mødrehjælp
Også i Pia Fris Laneths bog ”Moderskab og mødrehjælp” fra 2014 stilles der skarpt på både enkelte menneskeskæbner og på den historiske udvikling, denne gang med fokus på moderskabet og organisation...
Læs mere om bogen - 1915 – da kvinder og tyende blev borgere
Det blev fejret, da det i 2015 var 100 år siden, at de danske kvinder fik stemmeret. Det var da også et stort demokratisk fremskridt og et vigtigt år for kvindekampen, at grundlovsændringerne i 191...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Bøger
Pia Fris Laneth
Gyldendal, 2006.
Pia Fris Laneth
2011
Pia Fris Laneth
Kristeligt Dagblads Forlag, 2014.
TV
Pia Fris Laneth og Li Vilstrup
2012
Radiomontager, et udvalg:
Pia Fris Laneth
1990
Pia Fris Laneth
1991
Pia Fris Laneth
1992
Essays og artikler, et udvalg:
Pia Fris Laneth
1993
Pia Fris Laneth
1994
Pia Fris Laneth
Informations forlag, 2001
Pia Fris Laneth
2007
Om forfatterskabet
Links og artikler
Her kan man læse om Pia Fris Laneths bogudgivelser, foredragsvirksomhed mm.
Birgitte Possing
Information, 2006-11-08.
Egon Clausen
Information, 2011-12-23.
Karen Sjørup
Information, 2015-11-10.
Steffen Heiberg
Politiken, 2015-11-18
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Pias danmarkshistorie
Marie Tetzlaff
Politiken, 2006-11-10.
De slidte kvindekroppe skræmte mig
Per Michael og Lars Trier Mogensen Jespersen
Politiken, 2010-08-07.
