Pia Fris Laneth

Emneord:

Hovedforfatter

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., 2015

I bestselleren ”Lillys Danmarkshistorie” fra 2006 skildrer Pia Fris Laneth 150 års Danmarkshistorie ved at dykke ned i sin egen familiekrønike. De nære, konkrete historier om familiens kvindeskæbner bliver billeder på de historiske forandringer og en afspejling af samfundsudviklingen. Også i forfatterens andre bøger kobles den lille og den store historie. Bogen ”Moderskab og mødrehjælp” viser Senest i en bog, der skildrer, hvordan synet på moderskabet har ændret sig gennem de seneste 100 år, mens ”1915 – da kvinder og tyende blev borgere” skildrer den kolossale mentalitetsforandring, der ledte til grundlovsændringerne i 1915.

Baggrund

Pia Fris Laneth voksede op som arbejderklassebarn i København med sine to søstre hos en mor, der var ufaglært syerske, og en far, der var tjener i Nyhavn. Pia Fris Laneth har bl.a. fremhævet de stærke ligheds- og solidaritetsidealer i sit barndomshjem som noget af det, der har præget hende senere i livet. Barndommens oplevelser af, hvordan de ufaglærte kvinder blev nedslidte og hurtigt gamle, satte sig på nethinden hos den unge Pia og blev en medvirkende faktor til, at hun blev et klassisk eksempel på en mønsterbryder – men en mønsterbryder, som også tog en social indignation med sig i sit voksenliv: ”I min familie har man altid været slidt, når man blev gammel. Og jeg ville bare ikke være nedslidt som 50-årig. Da jeg var 13 år, fik jeg et job i opvaskehallen på en restaurant i Kastrup Lufthavn. Der arbejdede jeg sammen med Jytte, der røg Look. Det var forfærdeligt. Fra klokken 7 til 15 var jeg lukket inde i det der tildampede rum – hver dag hele sommeren! Dér tog jeg beslutningen: Jeg skulle have den uddannelse, så jeg ikke endte som Jytte og de mange andre kvinder i min familie.” [3].

”Gregorys hudfarve var en voldsom udfordring for familietolerancen; jovist er negre mennesker som os andre, men behøver de ligefrem at rende med min datter, sagde Lilly – kun halvt ironisk, og den mellemste københavnske kusine gemte sig bag døren i forskrækkelse over at se en sort mand på tæt hold. Men Kurt udfoldede sit rustne engelsk […] og selv farmor Gudrun endte med at synes om Gregory.”

”Lillys Danmarkshistorie”, s. 486.

Det var et kulturchok for den unge Pia at starte i gymnasiet, hvor de fleste af hendes klassekammerater kom fra hjem med betydeligt flere bøger i bogreolen, men Pia gennemførte og blev i 1975 matematisk student fra Frederiksberg Gymnasium. I løbet af sin gymnasietid nåede hun også at være nøgenmodel for Ugens Rapport og kåret som Miss Young International i Tokyo 1973. I bogen ”Lillys Danmarkshistorie” kobler Pia Fris Laneth selv sit ønske om at være fotomodel med sin baggrund: ”I sammenligning med det lavtlønnede, ensformige og nedslidende kropslige arbejde, som generationer i familien havde ernæret sig ved, forekom arbejdet som model eller skuespiller at være let og lystigt. Det ville være tumpet ikke at tjene penge på sit udseende, når man fik chancen. Med eller uden tøj blev en detalje i den sammenhæng.” (”Lillys Danmarkshistorie”, s. 520).

Foto: Peter Tygesen

Født
20. december 1956 på Nørrebro i København.
Uddannelse
Cand.adm.pol. fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, 1985.
Debut
Lillys Danmarkshistorie – kvindeliv i fire generationer. Gyldendal, 2006.
Priser
KRAKA-prisen, 2007. LO’s Kulturpris, 2007. Weekendavisens litteraturpris, 2015.
Seneste udgivelse
1915 - Da kvinder og tyende blev borgere. Gyldendal, 2015.
Genre
Faglitteratur

Pia Fris Laneth startede i midten af 1970’erne med at læse statskundskab på Københavns Universitet, flyttede på kollegium og droppede jobbene som fotomodel. Hendes familie havde svært ved at forstå, at hun opgav studiejobbet som model, og det var i det hele taget ikke uproblematisk at være familiens første akademiker: ”Det er ikke kun dejligt at tage de trin op ad den sociale rangstige, for det betød, at jeg fjernede mig fra min familie, og det var de kede af. Og det var jeg også! […] Jo mere jeg uddannede mig, jo længere blev der mellem mine forældre og mig […] Det handlede bare om, at vores fælles erfaringer blev meget få.” (Johanne Mygind: Skønhedsdronning med studenterhue. I ”Opdrift. 11. mønsterbrydere fortæller”, 2009).

Pia Fris Laneth blev færdiguddannet cand.adm.pol. i 1985 og arbejdede de kommende år bl.a. som samfundsfagslærer på tekniske skoler, inden hun blev skribent på partiet VS’s månedsavis Solidaritet og på tidsskriftet Politisk Revy, som hun siden blev redaktør for. I det venstreorienterede miljø omkring Politisk Revy mødte hun forfatteren Hans-Jørgen Nielsen. De blev gift i 1987 og var sammen indtil hans tidlige død i 1991. I 1989 rejste parret med rygsæk rundt i Asien og Latinamerika. Efter den lange udlandsrejse blev Pia Fris Laneth programtilrettelægger i Danmarks Radio. Fra 1993 til 2009 var hun ansat på Dagbladet Information som bl.a. økonomisk reporter, Mellemøstkorrespondent og udlandsredaktør.

Pia Fris Laneth har også bestridt flere tillidshverv. Hun har bl.a. været tillidsrepræsentant for journalisterne på Dagbladet Information, medlem af bestyrelsen for Kvindehjemmet på Jagtvej siden 2006 og medlem af Kvinderådets ligelønsobservatørkorps siden 2009.

Pia Fris Laneth har siden 2009 levet som fuldtidsforfatter, filminstruktør og foredragsholder. Hun blev i 2005 gift med journalist og forfatter Peter Tygesen.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Et kønsperspektiv på historien, en omsorgsfuld skildring af konkrete menneskeskæbner og en historieformidling, som knytter den lille og den store historie sammen. Det er noget af det, som kendetegner Pia Fris Laneths bogudgivelser. Hendes første bog, ”Lillys Danmarkshistorie – kvindeliv gennem fire generationer”, blev en stor succes hos både læsere og anmeldere. Der var her tale om en personlig, levende skildring af en konkret familie gennem fire generationer – nemlig forfatterens egen – men fortalt på en vis, så det lige så godt kunne være læserens egen familie. Mange af de skildrede familiebegivenheder, anekdoter og private fotos ville kunne findes i mange danske familier.

Pia Fris Laneth præsenterede med ”Lillys Danmarkshistorie” en ny slags historieformidling, der kombinerer det faktuelle og det personlige, research og private erindringer, selvforståelse og samfundsudvikling, den lille og den store historie. Tematisk beskæftiger bogen sig bl.a. med arbejder- og kvindebevægelsens store betydning for samfundsudviklingen, ligesom den punkterer myten om ægte kvindelighed og i stedet skildrer hverdagens heltinder i forskellige generationer og anskueliggør samfundsforandringer gennem levende beskrivelser af de konkrete kvinders dagligdagstilværelse. Tabuer aftabuiseres i bogen – eksempelvis i beskrivelsen af lillesøsterens prostitution.

I de bøger, Pia Fris Laneth herefter har udgivet, tager forfatteren andre emner op i sin historieformidling, men både tematisk og formelt ligger bøgerne i forlængelse af ”Lillys Danmarkshistorie”. I sin bog ”Respekt – historier fra Settlementet på Vesterbo” skildrer Fris Laneth den frivillige organisation Kristeligt Studenter Settlements historie og dens sociale arbejde på Vesterbro i København. Den kronologiske, historiske skildring kobles med personlige beretninger og vigtige samfundsmæssige forandringer. Det samme gør sig gældende i bogen ”Moderskab og Mødrehjælp”, hvor Pia Fris Laneth fortæller Mødrehjælpens historie, men kombinerer det med fortællinger om otte unge mødre fra vor tid og den hjælp, de har modtaget fra organisationen. Det ændrede syn på moderskabet, de mange fremskridt for kvinder de sidste hundrede år, men også det fortsatte behov for støtte til sårbare mødre er her vigtige omdrejningspunkter.

Koblingen mellem historiske begivenheder og problemstillinger i vores samtid er ligeledes et element i Pia Fris Laneths bøger. I et interview fra 2016 om bogen ”1915 – Da kvinder og tyende blev borgere” fremhæver hun selv det demokratiske problem, at det primært er akademikere, som er landspolitikere: ”Tyende og de fattige fik stemmeret i 1915, men de har aldrig været en særlig aktiv del af det danske demokrati, og det problem bliver større (…). Mange af de historier, som jeg fortæller i 1915, handler om mennesker, der havde følt en uretfærdighed på deres egen krop, som de ville gøre op med. Den tilgang er ved at forsvinde ud af dansk politik”. [4].

Beslægtede forfatterskaber

Sit sociale engagement og solidariteten med samfundets udsatte deler Pia Fris Laneth med en forfatter som Tine Bryld, der foruden sine skønlitterære udgivelser bl.a. har skrevet bøger om unge og voldtægt og om udsatte grønlandske børn. Det personlige udgangspunkt for en historisk skildring, som kendetegner Pia Fris Laneths bog ”Lillys Danmarkshistorie”, finder man også i en bog som den danske historier Claus Brylds selvbiografiske ”Hvilken befrielse. Fortælling fra en opvækst i nazismens og retsopgørets skygge” fra 1995.

To bøger – blandt flere andre – som beskæftiger sig med en historieformidling med fokus på kvindeidealer og ligestilling, er Suzanne Gieses ”Drømmen om kvinden: kvindeidealer og feminisme i tre årtier” og Dorthe Chakravartys ”Tjenestepigerne. 100 års historie om stemmeret og ligestilling”.