Sayaka Murata

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
november 2025

Hovedforfatter

Louise Rosengreen
cand.mag., april 2022

Sayaka Murata er blevet kult i sit hjemland, Japan, på grund af sine korte romaner, der i et enkelt sprog og med til tider groteske og makabre narrative digressioner udfordrer nogle af det moderne Japans største kulturelle tabuer. Hun problematiserer samfundets indlejrede misogyni (had til og fordomme mod kvinder) via romankarakterer, der skiller sig ud og nægter at følge normen og tilpasse sig de traditionelle kønsrollemønstre, hvor kvindernes primære funktion er at føde og passe børn, mens manden skal forsørge familien og gøre karriere. Af Muratas i alt elleve romaner er de to seneste, ”Døgnkioskmennesket” og ”Jordboerne”, oversat til dansk.

Baggrund

Sayaka Murata voksede op i et konservativt hjem i byen Inzai. Hun var et genert og ensomt barn, der læste science fiction og begyndte at skrive som tiårig. I fiktionen kunne hun udtrykke sig og sætte sine følelser fri, så hun tegnede og skrev mange mangategneserier. Da hun fyldte 12 år, forærede hendes mor hende penge, så hun kunne købe en computer, hvorefter hun dagligt skrev på sine historier. Familien flyttede til Tokyo, hvor hun gik i gymnasiet, men her blev hun pludselig mere bevidst om, hvad der blev betragtet som ”rigtig” litteratur og gik i stå i sin egen skrivning. Det var først, da hun som universitetsstuderende fulgte et skrivekursus med forfatteren Akio Miyahara, at hun kom i gang med at skrive igen.

”Min by var en samling af reder, en fabrik, hvor der blev produceret mennesker. Og jeg var et af byens redskaber, og det var jeg på to forskellige måder. Jeg skulle gøre mit bedste i skolen, så jeg kunne blive et velfungerende arbejdsredskab. Og jeg skulle gøre mit bedste som pige for at blive et reproduktivt organ til gavn for byen. Jeg var ret sikker på, at jeg ville falde igennem på begge punkter.”

”Jordboerne”, s. 42. Oversat af Mette Holm.

”Jeg har skrevet historier, siden jeg var lille. Jeg var et meget ensomt barn, og jeg var på mange måder skuffet over de ting, jeg oplevede, og over det samfund, jeg levede i. Derfor blev jeg lykkelig, da jeg fandt ud af, at jeg som forfatter kunne opfinde personer, der var endnu længere nede, end jeg selv var.” [1].

Foto: Bungeishunju Ltd. / Forlaget Grif

Født
14. august 1979 i Inzai, Chiba-præfekturet i Japan.
Uddannelse
Kunststudier på Tamagawa Universitet samt skrivekurser på Yokohama Litteraturskole.
Debut
Jyunyū. Kodansha, 2005.
Litteraturpriser
Gunzo-prisen for nye forfattere, 2003. Nomas litterære pris for nye forfattere, 2009. Mishima Yukio-prisen, 2013, og den prestigefulde japanske pris Akutagawa, 2016.
Seneste danske udgivelse
En svindende verden. Grif, 2025. (Shōmetsu sekai, 2015). Oversat af Mette Holm. Roman.
Inspiration
Lyde omkring hende.

Da hun som 24-årig debuterede med sin første lille roman, ”Jyunyū” (hvis titel oversat betyder ”amning”), var det en drøm, der gik i opfyldelse: at hun nu kunne gå ind i en boghandel og se sin egen bog på hylden. Sit internationale gennembrud fik hun med romanen ”Konbini ningen”, 2016 (”Døgnkioskmennesket”, 2019). Ideen hertil fik hun, da hun arbejdede deltid i en døgnkiosk i Tokyo. Selv efter at romanen blev en bestseller i Japan, hvor den har solgt over 1,5 millioner eksemplarer, fortsatte hun med at arbejde i kiosken, indtil opmærksomheden fra dedikerede fans fik hende til at stoppe. Romanen modtog den anerkendte japanske litteraturpris Akutagawa og er oversat til 30 forskellige sprog.

Når Murata skriver, sætter hun sig gerne på en café i Tokyo med mange lyde omkring sig. Hun har ikke et på forhånd planlagt plot, men lader sin underbevidsthed styre fortællingerne og give karaktererne liv. Det er især tydeligt i hendes seneste roman, ”Chikyu seijin”, 2021, (”Jordboerne” 2021), der undervejs tager en grotesk, surrealistisk drejning.

Kombinationen af en enkel skrivestil og karakterernes ulogiske, faretruende og til tider makabre tanker og handlinger har både forarget hendes læsere og bidraget til hendes status som kultforfatter i hjemlandet.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Interview fra Sayaka Muratas besøg på litteraturfestivalen Louisiana Literature i august 2019, hvor hun læser op af og fortæller om sit arbejde med romanen ”Døgnkioskmennesket”. Louisiana Channel, 2020.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

I Japan har man for nylig udnævnt en ensomhedsminister, der bl.a. skal arbejde på at forbedre landets høje selvmordsrate – især blandt kvinder. Netop ensomhed er et fællestræk ved hovedpersonerne i ”Døgnkioskmennesket” og ”Jordboerne”. De er begge kvindelige enspændere, der ikke føler, at de passer ind i deres familie og ikke kan leve op til samfundets krav. De isolerer sig socialt, fremstår følelseskolde og undgår at påtage sig omverdenens forventninger. Det gør de enten ved at kopiere andres adfærd og talemåder eller ved udadtil at holde en regelret facade, mens reaktionen på den manglende personlige frihed og det snævre følelsesmæssige råderum langsomt ulmer og med tiden fører til både proformaægteskaber, drabstanker, drab og kannibalisme.

I ”Jordboerne” har Natsuki følelser og seksuelle drifter som barn, indtil hun som 12-årig udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed og seksuelle overgreb af sin sommerskolelærer. Derefter indtager hun en ekskluderet og aseksuel position. Denne manglende lyst illustrerer Murata ved, at Natsuki helt konkret mister sin smagssans efter at være blevet tvunget til at have oralsex. Da hun som voksen forsøger at dele dette barndomstraume med sin familie og venner, reagerer de alle med mistro, bebrejdelser og misogyni.

Sayaka Murata siger selv om den lidt atypiske kombination af hverdagsrealisme og dystopi, der præger hendes værker: ”I bøgerne kan man redde folk fra deres ulykke, og derfor giver det håb at læse om frygtelige forhold. Håbløshed og sjælelig fattigdom interesserer mig meget i mit forfatterskab. Jeg er dybt fascineret af at finde frem til disse personlighedstræk i mine karakterer, fordi det er sider, folk normalvis skjuler ved sig selv.” [1].

Sayaka Murata er primært romanforfatter, har skrevet 11 romaner, men også en del noveller, hvoraf samlingen ”Life Ceremony: Stories” som den første udkommer i engelsk oversættelse i 2022.

Beslægtede forfatterskaber

I Danmark er den mest kendte og læste japanske samtidsforfatter Haruki Murakami (f. 1949). Hans store gennembrud herhjemme såvel som internationalt kom med ”Trækopfuglens krønike” fra 1995. I et simpelt sprog og en slags asiatisk magisk realisme skildrer romanen manden Toru Okadas jagt på sin forsvundne kone. De fleste af Murakamis romaner er ligesom Sayaka Muratas ”Døgnkioskmennesket” og ”Jordboerne” oversat direkte fra japansk af oversætter Mette Holm.

En japansk forfatter fra Muratas egen generation, der ligeledes skriver finurligt og dystert om det moderne Japan og dets kvinder, er Natsuko Imamura (f. 1980), hvis kortroman ”Kvinden i den lilla nederdel” udkom på dansk i 2020. Det er en bog om en ensom, barnlig jegfortæller, der arbejder som stuepige på et hotel og omtaler sig selv som kvinden i den gule cardigan. Hun stalker en fremmed kvinde i en lilla nederdel, der til at begynde med er arbejdsløs, men som senere bliver ansat på samme hotel som den voyeuristiske fortæller. ”Blandt medarbejderne fylder sladder meget, og sladderen gør, at hierarkiet mellem de ansatte på en gang er fastsat – jegfortælleren ligger nederst, konsekvent på grænsen til udstødelse – og bevægeligt: Kvinden i den lilla nederdel stiger først og falder siden i graderne, og i denne stigning og fald er også bogens plotkurve.” [2]. ”Kvinden i den lilla nederdel” er udkommet som en del af forlaget Korridors serie af asiatiske novellaer, der også tæller andre japanske, prisbelønnede samtidsforfattere som for eksempel Yoko Tawada og Yukiko Motoya.

Et bud på en dansk pendant til Sayaka Muratas litterære gennembrud, ”Døgnkioskmennesket”, kunne være Lone Aburas’ debutroman ”Føtexsøen” fra 2009. Den handler om den unge Lene, der dropper sine studier på Roskilde Universitet for at skrive på en roman og søge ind på Forfatterskolen, hvilket ikke er en succes. Imens tager hun et arbejde i dagligvarebutikken Føtex, hvor hun, når hun sidder bag kassen, bliver konfronteret med både egne og andres nedladende syn på det monotone, ufaglærte arbejde.