
Sebastian Bune
- Nana Bugge Rasmussenjournalist, juli 2024
Intro
Sebastian Bune skriver hæsblæsende socialrealisme og giver stemme til udsatte børn i velfærdsstatens Danmark. Værkernes kraftfulde scener afløser hinanden som perler på en snor, og skrivestilen kan minde om et filmmanuskript med den replikdrevne dynamik. Familien er forfatterskabets store tema, og hvad den betyder for os på godt og ondt. Mest på ondt – volden er mangfoldig og nærværende, aktivt eller som en latent trussel. Hvis man er så privilegeret, at man ikke selv kender til vold, tror man det ikke muligt i dagens Danmark; men Sebastian Bune ved, hvad han taler om. Han har været der selv.
Baggrund
Sebastian Bune kommer fra Aarhus og en kompliceret, multietnisk og -kulturel baggrund. Da han i år 2000 fyldte 15 år, kunne han skrive ikke mindre end 20 forskellige folkeregisteradresser på cv'et – men alligevel havde han ikke altid haft et decideret Hjem. Han og hans mor fandt igen og igen sig selv på flugt fra en voldelig stedfar, og turen gik til både bekendtes sofaer og krisecentre. Allerede som barn var litteraturen en redning for Bune, som søgte tilflugt i bøgernes forunderlige verden – men alligevel følte han sig sidenhen fremmed i gymnasiet og droppede ud for at stå i lære som fiskehandler. Men det akademiske sneg sig atter ind på ham, gennem hans kæreste og hendes familie, og efter en HF og studier ved Aarhus Universitet debuterede han i 2014 som skønlitterær forfatter med digtsamlingen ”Nomadesind”. Sideløbende med forfattergerningen har han arbejdet som gymnasielærer, og i dag er han forstander ved Kofoeds Skole i Aarhus, som er en skole for socialt udsatte.

Født
1985 i Aarhus.
Uddannelse
Cand.mag. i engelsk og nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet, 2013.
Debut
Nomadesind. Jorinde & Joringel, 2014. Digtsamling.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
Habibi. Byens Forlag, 2022. Roman.
Inspiration
Lille Virgil, Huckleberry Finn, Bjarne Reuters bøger ”Buster”, ”Zappa” og ”Drengene fra Sankt Petri”, Édouard Louis.
”Må jeg se min far? spørger jeg og kan mærke en klump i halsen. Vil du gerne det? ... Ja, siger jeg og er ikke sikker på, om hun spørger, fordi hun ikke ved, om jeg har lyst til at se ham, eller fordi mor har sagt, at det ikke er en god idé, at jeg ser ham. Okay, siger mormor.... Jeg prøver at ringe til ham, råber hun... Klumpen er stadig ikke væk, selv om jeg bliver glad for, at hun vil ringe til far. Hvis mor nu finder ud af det, bliver hun bare sur på mormor. Igen.”
Og netop for de socialt udsatte børn banker hans hjerte ekstra stærkt. Som en person, der har været ind og ud af ”systemet” fra en ung alder, har Bune en særlig adkomst til at kritisere det, og det gør han, blandt andet i et interview fra 2017 i Information i anledning af romandebuten ”Min familie”: ”Det går alt for langsomt. Vi ved, at det har alvorlige og langsigtede konsekvenser at vokse op med vold, seksuelle overgreb, misbrug eller anden form for omsorgssvigt. Men vi ser stadig for mange eksempler på sager, hvor de sociale myndigheder er for længe om at gribe ind. Hvad er det for et samfund, der ikke tager hånd om et socialt udsat barn?” [1]Anna Raaby RavnSebastian Bune: Litteratur kan bryde med stereotype forestill…Information, 2017-08-12.. Bune arbejder altså såvel praktisk som kunstnerisk for de udsatte børn, og den base, hvorfra arbejdet går, er stadig Aarhus, hvor han bor med sin kone og tre børn.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Min familie
I Sebastian Bunes romandebut ”Min familie” fra 2017 beskriver han i første person tilværelsen i, som titlen indikerer, sin familie, der består af ham selv, hans mor og hans stedfar Leon. Siden komm...
Læs mere om bogen - Habibi
I romanen ”Habibi” fra 2022 fortsætter Sebastian Bune fortællingen om Jonathan og hans brudte familie, næsten hvor han slap den i debuten ”Min familie”. Alle er blevet lidt ældre, men fortæller Jon...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Digte
Antologier
Romaner
Om forfatterskabet
Sebastian Bune
Bog.dk, 2018-01-09.
Bente Hansen Tahmasbi
Din avis Aarhus, 2022-10-16.




