
Siegfried Lenz
- Redaktionen2018
- Maria Roslevcand.mag., 2013
Intro
Den verdensberømte tyske forfatter Siegfried Lenz har efterladt sig både et stort forfatterskab og et hav af priser. Lenz tilhører den tunge ende af verdenslitteraturen, og hans betydning for omverdenens billede af Tyskland – som noget andet end Hitlers Tyskland – er stor. Lenz debuterede i 1951 med romanen ”Es waren Habichte in der Luft”. Han fik sit internationale gennembrud i 1968 med romanen ”Tysktime” – en klassiker, der stadig læses flittigt, og som indtil videre har solgt i mere end to millioner eksemplarer. I en alder af 82 skrev han sin første kærlighedsroman, bestselleren ”Et minuts stilhed”, som kom i 2008.
Baggrund
Siegfried Lenz blev født i 1926 i den lille by Lyck, som på daværende tidspunkt lå i Østpreussen, men som i dag ligger i Polen og hedder Elk. Han voksede op hos sin bedstemor, fordi hans far døde tidligt og hans mor flyttede til Braunsberg med sin nye mand. Efter sin studentereksamen blev han indkaldt til militæret, og i 1943 blev han marinesoldat. Han deserterede i slutningen af 2. Verdenskrig, og satte for første gang ben i Danmark i foråret 1945 – i nærheden af Næstved. Han deserterede sammen med to andre tyske soldater, og de fik hjælp af danske frihedskæmpere til at komme til Kruså. Selv fortæller Lenz om den tid: ”I Kruså var de engelske kampvogne allerede ankommet. Englænderne sendte os tre ud til Husum, hvor vi blev anbragt på en stor eng. En krigsfangelejr under åben himmel. En dag kom en engelsk officer ind på engen og spurgte: ”Hvem kan engelsk?” Det kunne jeg. De skulle bruge en tolk til korrekt hjemsendelse af de mange tyske soldater.” [1]Anders RaahaugeForår for LenzJyllands-Posten, 2007-05-11..
”Den, der fortæller, afslører uvilkårligt noget om sig selv, uanset, hvad han fortæller og med hvilke ord; uanset om ordene er misvisende eller overdrevne, siger de noget om fortælleren.”
Opholdet som krigsfange og tolk blev kort. Lenz vendte tilbage til et sønderskudt Hamborg allerede i slutningen af 1945 og begyndte at studere filosofi, engelsk og litteraturvidenskab ved Hamborg Universitet. Da han nærmede sig slutningen af sine studier, fik han mulighed for at arbejde på avisen ”Die Welt”. Journalistikken blev hans levevej, men også indgangen til at skrive litteratur. Lenz fortæller: ”Her begyndte jeg i 1948. Efter et år blev jeg redaktør på kulturen. Men det var mig ikke nok, jeg måtte skrive. Min første roman kom som føljeton i Die Welt i 1950. Jeg havde det held, at mange spurgte: Hvornår kommer den dog i bogform?” [1]Anders RaahaugeForår for LenzJyllands-Posten, 2007-05-11..
Debuten kom i 1951 og blev begyndelsen på en lang karriere som forfatter.

Født
17. marts 1926 i landsbyen Lyck, der i dag ligger i det nuværende Polen og hedder Elk.
Død
7. oktober 2014 i Hamburg.
Uddannelse
Studerede filosofi, engelsk og litteraturvidenskab ved Hamborg Universitet fra 1946-1950.
Debut
Es waren Habichte in der Luft. 1951.
Litteraturpriser
Siegfried Lenz har modtaget mange priser, bl.a. Goethe-prisen, Thomas Mann-prisen og de tyske boghandleres fredspris.
Seneste udgivelse
Vinter- og julefortællinger. Hovedland, 2018. (Eine Art Bescherung). Oversætter: Inge Nissen.
Inspiration
Lenz er stor fan af konditorhåndværket, fordi som han siger: ”wienerbrød kan inspirere til kærlighed.”
På avisen mødte Lenz også Liselotte, der blev hans kone. Efter 57 års ægteskab døde Liselotte. Hendes død medførte en stor sorg, men også en dyb skrivekrise for Lenz. Forfatteren var i gang med at skrive ”Et minuts stilhed”, men uden sin muse kunne han ikke gøre værket færdigt. Selv fortæller han: ”Da Liselotte døde, mistede jeg inspirationen. Jeg kunne ikke skrive videre, men med Ulla kom også inspirationen tilbage. Det er hendes fortjeneste, at jeg kunne fuldende fortællingen.” [3]Helge M. WolffhechelVerdensberømt digter ægter sin fynske muse. Jydske Vestkysten2010-05-10.
Ulla Jespersen, der oprindeligt kom fra Sydfyn, var i mange år familien Lenz’ genbo og ven i Hamborg. I 2010 giftede hun sig med Siegfried Lenz, samme år som forfatteren fyldte 84, og de boede sammen i nærheden af Fåborg på Fyn.
Forfatterens tilknytning til Danmark var årelang, og han talte flydende dansk. Sammen med Liselotte havde han i mere end 30 år sommerhus i Lebøl på Als. Af samme årsag mødte han tidligt i sit liv det overdådige sønderjyske kaffebord, der inspirerede ham så meget, at han drømte om et medlemskab i et dansk konditorlaug. Den drøm gik i opfyldelse, efter at Lenz skrev bogen ”Sønderjysk kaffebord” i 2007 – og han blev senere æresmedlem i bager- og konditorlauget.
Siegfried Lenz døde i oktober 2014.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Tysktime
Siegfried Lenz fik sit internationale gennembrud med romanen ”Deutschstunde” (”Tysktime”, 1970), der udkom i 1968. Romanen er en jeg fortælling med to sideløbende spor i to forskellige tider. Det e...
Læs mere om bogen - Et minuts stilhed
Siegfried Lenz’ kortroman ”Schweigeminute” (”Et minuts stilhed”, 2008) fra 2008 er en kærlighedshistorie. Den handler om den 18 årige Christians forelskelse i den unge, smukke engelsklærer Stella. ...
Læs mere om bogen - På scenen
Siegfried Lenz’ ”Landsbühne” (”På scenen”, 2010) fra 2010 er som ”Et minuts stilhed” en kortroman. Den handler om litteraturprofessoren Clemens, der er specialiseret i den tyske romantiks storhedst...
Læs mere om bogen - Masken
Sigfried Lenz’ 2012 udgivelse ”Die Maske” (”Masken”, 2012) består af fem noveller, der alle kredser om kunsten og forholdet mellem virkelighed og fantasi. Titelnovellen ”Masken” handler om den unge...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Siegfried Lenz
1958
Siegfried Lenz
1963
Siegfried Lenz
1964
Siegfried Lenz
1965
Siegfried Lenz
1968
Siegfried Lenz
1970
Siegfried Lenz
1971
Siegfried Lenz
Gyldendal, 1985. (Ein Kriegsende: Erzählung, 1984).
Siegfried Lenz
Gyldendal, 1986. (Exerzierplatz, 1985).
Siegfried Lenz
1994
Siegfried Lenz
2003
Siegfried Lenz
2004
Siegfried Lenz
2006
Siegfried Lenz
Hovedland, 2012. (So zärtlich war Suleyken, 1955). Oversat af Jacob Jonia.
Siegfried Lenz
Hovedland, 2016. (Der Mann im Strom, 1969). Oversat af Jacob Jonia.
Siegfried Lenz
Hovedland, 2016. (Der Überläufer). Oversætter: Inge Nissen ; oversætter: Jacob Jonia.
Noveller
Siegfried Lenz
Forlaget Hovedland, 2012. (Die maske, 2011). Oversat af Jacob Jonia.
Siegfried Lenz
Hovedland, 2018. (Eine Art Bescherung). Oversætter: Inge Nissen.
Om forfatterskabet
Web
Her finder man bl.a. en kort biografi, en bibliografi, et interview og links til artikler om forfatteren.
Artikler
Lykke Friis
Berlingske, 2009-04-03.
Ole Hyltoft
Berlingske, 2011-03-15.
Søgning i bibliotek.dk
Film
Christian Schwochow
Kan ses på Filmstriben
Kilder citeret i portrættet
Erzähl es, damit du es besser verstehst! Die Zeit
Ulrich Greiner og Henning Sußebach
2008-05-14
Verdensberømt digter ægter sin fynske muse. Jydske Vestkysten
Helge M. Wolffhechel
2010-05-10

