BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Yrsa Sigurðardóttir
Foto: Henning Kaiser
*Seneste udgivelse

Yrsa Sigurðardóttir

Senest opdateret
  • Redaktionen
    september 2026
Hovedforfatter
  • Johanne Luise Boesdal
    cand.mag. og journalist, juli 2021

Intro

Den islandske forfatter Yrsa Sigurðardóttir skriver romaner om mord, børn, der forsvinder og alle de fejl, vi mennesker har. Uden for Island er hun mest kendt for krimiserien om advokaten Thora og krimiserien om efterforskeren Huldar og krimipsykologen Freyja, der forsøger at opklare den slags kriminelle handlinger, vi har mareridt om, men alligevel bliver opslugt af at følge deres blindgyder og gennembrud i.

Baggrund

Yrsa Sigurðardóttir er født i 1963, bosat på Island og uddannet civilingeniør på universitetet på Island, Háskóli Íslands, i 1988. Hun har en karriere som civilingeniør i virksomheden Fjarhitun ved siden af forfatterskabet, der er gået fra børnebøger til krimiromaner. Først med serien i fire bind om den enlige mor og advokat Thora som den bærende karakter og senere med efterforskningsparret Huldar og Freyja, der indtil videre rummer seks selvstændige bind. Hun er en yderst produktiv forfatter og har indimellem serierne også skrevet tre selvstændige romaner inden for gys- og krimigenren.

”Der var et eller andet ved denne familie, som gjorde, at det rette tidspunkt aldrig kom. Det var altid lige på trapperne, men de nåede aldrig frem til det. De var som et par æsler i en af de tegnefilm, hvor dyrene har en gulerod bundet til en gren dinglende ned foran mulen.”

”Tavshed”, s. 212
Yrsa Sigurðardóttir
Foto: Henning Kaiser
  • Født

    24. august 1963 i Reykjavik, Island.

  • Uddannelse

    Civilingeniør. Háskóli Íslands, 1988.

  • Debut

    Þar lágu Danir í því, 1998. Børnebog.

  • Litteraturpriser

    Rosenkrantzprisen, 2016.

  • Seneste udgivelse

    Askeregn. Lindhardt og Ringhof, 2025. (Ég læt sem ég sofi, 2024). Oversat af Nanna Kalkar. (4).

  • Peter James TV

    Yrsa Sigurðardóttir. Authors Studio, september 2018.

Yrsa Sigurðardóttir fortæller i et interview i Politiken (Carsten Andersen: Islandsk succesforfatter: I krimier er der kun én ting, der må være ekstrem. Politiken, 2017-03-31), at hun aldrig har set sig selv som krimiforfatter – og egentlig havde lagt sit forfatterskab på hylden efter den femte børnebog. Men tre kapitler og et anslag til en krimi fik så stor opmærksomhed på en bogmesse i London, at hun lavede en aftale med et forlag om at starte en krimiserie om den fraskilte mor og advokat Thora og antihelten Huldar, der er ansat i politiet.

Selv fortæller hun om sine karakterer: ”Jeg bryder mig ikke om perfekte personer, og jeg kender heller ikke nogen. Den type personer er nok et ret skandinavisk træk. Vi kan lide antihelten, og det begynder allerede, når vi er børn. Vi elsker Anders And, men ikke Mickey Mouse.” (Carsten Andersen: Islandsk succesforfatter: I krimier er der kun én ting, der må være ekstrem. Politiken, 2017-03-31).

Yrsa Sigurðardóttir har skrevet bøger siden 1998, er gift og har to børn. Selvom hun er succesfuld som forfatter og kunne skrive på fuld tid, foretrækker hun at veksle mellem at skrive og arbejde som ingeniør, da hun med sine egne ord søger samarbejdet og ”har behov for at se noget lykkes noget oftere.” (Carsten Andersen: Islandsk succesforfatter: I krimier er der kun én ting, der må være ekstrem. Politiken, 2017-03-31).

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Peter James TV: Yrsa Sigurðardóttir. Authors Studio, september 2018.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Ind imellem det opklaringsarbejde, der driver romanerne frem, præsenteres vi for en række tematikker. Den ene af dem er menneskets forskellige reaktioner på tab.

I romanen ”Tavshed” i serien om Huldar og Freyja har flere karakterer været udsat for den grusomhed at miste et barn, men ingen af dem reagerer ens. En bliver syg af sorg, en anden stjæler en andens barn. En tredje slår ihjel. Surrogatmødre, adoption og tvangsfjernelse er også tematikker, romanen tager op: ”Man kunne høre hendes vrede i hvert eneste ord. ”Det burde hedde udlejningsordning. Eller gaveordning, som det var i Droplaugs tilfælde.”” (s. 351).

I Thóra-serien er der et eksempel på en nedgravning af en levende pige på seks, som var i vejen for materiel rigdom og arv, og i den selvstændige roman ”Jeg skal huske dig” fra 2010 har hovedpersonen Freyr mistet sin 3-årige søn på mystisk vis. ”Han tillod ikke sig selv at dvæle ved tanken. Jo længere han blev stående sådan, jo vanskeligere blev det at forlade drømmeverdenen og vende tilbage til den kolde virkelighed, som hans søn ikke længere havde nogen plads i.” (s. 24).

Et andet gennemgående tema er den menneskelige kamp mellem indlevelse, empati og køligt overblik. I ”Dukken” kommer børnepsykologen Freyjas egen psyke på prøve, og hun kæmper en indre kamp for ikke at vise sine følelser – noget, der ikke hører hjemme i politiarbejde: ”En enkelt gang var der undsluppet Freyja en lyd, så hun næsten afslørede sig selv. Det var, da Rósas lig blev rullet om på ryggen, og man så direkte ind i hendes stivnede, døde ansigt.” (s. 295). Hovedpersonen i serien om Thóra forsøger på samme vis at lade opklaringsarbejdet overskygge træthed, privatlivsproblemer og ufrugtbar indlevelse og medfølelse.

Et tredje bærende tema er de grufuldheder og empatiforladte handlinger mennesket gør for materiel rigdom. Arv, udvinding af jordens ressourcer, realisering af materielle drømme. I flere af romanerne er det kun læserens egen fantasi, der sætter grænser for, hvad mennesket kan finde på i jagten efter rigdom og anerkendelse.

Genremæssigt bevæger Yrsa Sigurðardóttir sig fra krimi og gys til fantasy. Hun lader i flere af sine romaner døren stå på klem til det overnaturlige og det, du ikke umiddelbart kan forklare med en videnskabelig tilgang til verden. Historisk set kommer hun omkring alt fra gamle sagn om spøgelser og genfærd til overtro og hekseforfølgelse (”Det tredje tegn”, 2006). Samtidig fastholder hun en nærmest kirurgisk tilgang til opklaringsarbejdet, hvor hovedpersonerne går målrettet og systematisk til værks.

Beslægtede forfatterskaber

Yrsa Sigurðardóttirs forfatterskab er beslægtet med den nordiske krimigenre som både norske Jo Nesbø og islandske Lilja Sigurðardóttir også tilhører. Forbrydelser begået i mindre samfund, hvor mørket, kulden og de forviklede familierelationer gemmer på hemmeligheder, ingen har lyst til at afsløre. Både Nesbø og Lilja Sigurðardóttir skriver med samme detaljegrad og spændingsniveau som Yrsa Sigurðardóttir, der bygger på godt håndværk og en gennemført opbyggelse af karakterer, vi ikke kan slippe.

Parallellerne til den britiske krimikonge Dan Brown er også tydelige. Ligesom hos Dan Brown fylder interessen for krydsfeltet mellem religion og videnskab meget i Yrsa Sigurðardóttirs forfatterskab – og begge trækker på historiefortællingens paradokser og sorte huller i deres krimier.

Forfatterskabet har også visse paralleller til den danske forfatter Julie Hastrups krimiserie om drabsefterforskeren Rebekka Holm – hvor ”Blodspor” fra 2018 er den seneste i serien. Frygtløsheden og det fortsatte fokus på at opklare forbrydelsen er også motoren her, hvor en kvinde kæmper for at opklare forbrydelser i en politiverden bestående hovedsageligt af mænd.

Yrsa Sigurðardóttir er heller ikke den eneste nordiske krimiforfatter, der har brugt Grønland som kulisse for isnende dramaer med mord til følge. Steffen Jacobsen, Michael Katz Krefeld og Nina von Staffeldt har gjort det samme: Brugt den utilnærmelige natur og de barske vilkår som ramme for deres romanskrivning.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Børnebøger

Þar lágu Danir í því

Yrsa Sigurðardóttir

1998

Við viljum jólin í júlí

Yrsa Sigurðardóttir

1999

Barnapíubófinn, Búkolla og bókarránið

Yrsa Sigurðardóttir

2000

B 10

Yrsa Sigurðardóttir

2001

Bíobörn

Yrsa Sigurðardóttir

2003

Serien om Thora

Det tredje tegn
Det tredje tegn

Yrsa Sigurðardóttir

Aschehoug, 2006. (Þriðja táknið, 2005). Oversætter: Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir.

Den der graver en grav
Den der graver en grav

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2007. (Sér grefur gröf, 2006). Oversætter: Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir.

Aske
Aske

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2009. (Aska, 2007). Oversætter: Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir.

Isblå spor
Isblå spor

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2011. (Anðnin, 2008). Oversætter: Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir.

Serien om Huldar og Freyja

DNA
DNA

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2016. (DNA, 2014). Oversætter: Nanna Kalkar.

Hævn
Hævn

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2017. (Sogið, 2015). Oversætter: Nanna Kalkar.

Tilgivelse
Tilgivelse

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2017. (Aflausn, 2016). Oversætter: Nanna Kalkar.

Vold
Vold

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2019. (Gatið, 2017). Oversætter: Nanna Kalkar.

Dukken
Dukken

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2020. (Brúðan, 2018). Oversætter: Nanna Kalkar.

Tavshed
Tavshed

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2021. (Þögn, 2019). Oversætter: Nanna Kalkar.

Øvrige udgivelser

Horfðu á mig
Horfðu á mig

Yrsa Sigurðardóttir

2009

Brakið

Yrsa Sigurðardóttir

2011

Lygi

Yrsa Sigurðardóttir

2013

Jeg skal huske dig
Jeg skal huske dig

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2013. (Ég man Þig, 2010). Oversætter: Charlotte Jørgensen.

Kulde
Kulde

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2015. (Kuldi, 2012). Oversætter: Nanna Kalkar.

Under sneen
Under sneen

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2022. (Bráðin, 2020). Oversat af Nanna Kalkar.

Sort is
Sort is

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2023. (Lok lok og læs, 2021). Oversat af Nanna Kalkar. (1).

Skærsild
Skærsild

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2024. (Gættu þinna handa, 2022). Oversat af Nanna Kalkar. (2).

Flammehav
Flammehav

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2025. (Frýs í æðum blóð, 2023). Oversat af Nanna Kalkar. (3).

Askeregn
Askeregn

Yrsa Sigurðardóttir

Lindhardt og Ringhof, 2025. (Ég læt sem ég sofi, 2024). Oversat af Nanna Kalkar. (4).

Om forfatterskabet

De grimme tanker sættes fri
De grimme tanker sættes fri

Lotte Thorsen

Politiken, 2006-09-16.

Spøgelserne i menneskets hjerne
Spøgelserne i menneskets hjerne

Mikkel Fyhn Christensen

Jyllands-Posten, 2015-04-24.

Hævn af Yrsa Sigurðardóttir.

Hanne Guldhammer Møller

Litteratursiden, 2017-04-17.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Yrsa Sigurðardóttir

Kilder citeret i portrættet

[1]

Politiken

2017-03-31