
Nina von Staffeldt
- Redaktionennovember 2025
- Maria Høher Larsencand.mag., februar 2019
Intro
Hyggekrimi, arctic noir og femikrimi. Nina von Staffeldts kriminalromaner om Sika Haslund, der rodes ind i mysterier om smugling, korruption og gamle Nazi skatte i Grønland er blevet kaldt mange ting. Med isfjelde og midnatssol som kulisse opklarer Sika mordgåder, samtidig med at hun som moderne alenemor tumler med parforholdsproblemer og overarbejde. Sideløbende med spændende plots giver Nina von Staffeldt et kærligt portræt af et land, en kultur og en hverdag, som hun kender indgående.
Baggrund
Nina von Staffeldt blev født i 1964 og er opvokset i Frederiksværk som barn af dansk-svenske forældre. I barndommen blev hun og hendes bror præget af forældrene, der både læste og spillede musik, og i en tidlig alder kastede Nina von Staffeldt sig over skønlitteraturen og frekventerede jævnligt det lokale folkebibliotek.
”Hvad var det for en del af hende, der ikke ville blande sig? Eller ønskede at blande sig? Havde hun i virkeligheden et grønlandsk og et dansk jeg? Sika satte farten op. Det gav ingen mening at lægge stumper og fragmenter af sig selv i forskellige kasser, hvorfor begyndte hun nu også at rubricere sine tanker?”
Efter et sabbatår med sprogskole i Glasgow og rejselederuddannelse i Spanien læste Nina von Staffeldt pædagogik og germansk filologi ved Københavns Universitet med studieophold ved universiteterne i Firenze, Hasselt og Breukelen. Efterfølgende arbejdede hun i danske statslige styrelser, og fra 1997 har hun ad flere omgange arbejdet, boet og rejst i Grønland som uddannelseskonsulent for Selvstyret og som rejseleder på ekspeditionslignende rejser rundt omkring hele Grønland.

Født
I 1964, Frederiksværk.
Uddannelse
Cand.mag. i pædagogik og germansk filologi fra Københavns Universitet, 1992.
Debut
Frosne beviser. Milik, 2016.
Litteraturpriser
Det Danske Kriminalakademis diplom, 2017.
Seneste udgivelse
Skyggebjørn. Alpha, 2025. (Krimi).
Inspiration
Monica Kristensen og Deon Meyer.
Allerede inden hun kom til Grønland første gang, har landet rumsteret i hendes forestillingsverden, eftersom en række familiemedlemmer i hendes slægt havde boet og arbejdet i Grønland, fortæller hun til Forfatterweb: ”Det har betydet, at jeg siden barndommen har hørt historier derfra, og i mine morforældres hjem fandtes gamle ting, sager og billeder, der bar på fortællinger fra slægtninge, der havde boet i landet.” [3]Maria Høher-LarsenInterview med Forfatterweb, februar 2019..
Idéen til Sika Haslund-krimierne kom til Nina von Staffeldt under en skriveøvelse på et skriveværksted i 2006, og de oplevelser, som Sika kommer ud for i romanerne, er ofte inspireret af egne erfaringer og historier, som hun har fået fortalt fra grønlandske venner og bekendte. De mange år i landet har givet hende et indgående indblik i grønlandsk dagligdag, levevilkår og kultur, hvilket hun er særligt optaget af at videreformidle i sine krimier: ”Det er tit sociale problemer, som fylder i historierne om Grønland i de danske medier, og det er selvfølgelig også en vigtig historie at formidle. Men jeg vil gerne fortælle den anden historie, man ikke hører så ofte. Ligesom i Danmark lever folk i Grønland også helt almindelige liv med arbejde, cafebesøg og børn, der går i børnehave.” [1]Maria Høher-Larsen’Der er ikke den 12-årige dreng, der ikke får en riffel i fødselsdagsgave’Information, 2017-03-17..
Første bog i serien ”Frosne beviser” udkom i 2016 og modtog Det Danske Kriminalakademis diplom for bedste danske krimidebut. I dag er Nina von Staffeldt bosat i København. Udover at skrive arbejder Nina von Staffeldt som selvstændig konsulent med opgaver for EU og danske myndigheder og fungerer samtidig som rejseleder i Grønland.
Udvalgte bøger
- Frosne beviser
Nina von Staffeldts debutroman ”Frosne beviser” fra 2016 er den første roman i krimiserien om Sika Haslund, der som kommunikationsansvarlig for den grønlandske turistorganisation involveres i mordg...
Læs mere om bogen - Skibet fra Isfjorden
”Skibet fra Isfjorden” fra 2018 er tredje bog i Nina von Staffeldts serie om Sika Haslund. Sika bliver endnu engang inddraget i begivenheder, der har tråde til udlandet, men også tilbage i historie...
Læs mere om bogen
Romaner
Noveller
Om forfatterskabet
Forfatterens hjemmeside
På Nina von Staffeldts egen hjemmeside finder du udpluk af omtale og anmeldelser af Nina von Staffeldts bøger samt links til lydbogsversioner af romanerne.
Samtale mellem de to krimiforfattere, hvor de bl.a. forholder sig til at skrive med udgangspunkt i den grønlandske natur og i et samfund, hvor alle kender hinanden. Optaget på Krimimessen 2018.
Kilder citeret i portrættet
Den arktiske krimi hitter: Der er fyldt med mordere i polarmørket
Line Kørner
Forlagsliv.dk, 2019-01-16.