Robert Zola Christensen

Genrer og tematikker

Robert Zola Christensen debuterede med en roman, der ligesom Martin A. Hansens halvtreds år ældre “Løgneren” er en dagbogsroman, der fortælles af en mand på en ø. Sproget i “Kristinas tavshed” havde ikke så lidt af den alvorstyngde, som karakteriserer Martin A. Hansen, og det er iøjnefaldende, at Robert Zola Christensen senere er kommet over denne tendens til cementtung alvor og med tiden har fundet sin egen lettere ironiske og humoristiske tone.

Den stilistiske udvikling havde på dette område taget et kvantespring allerede med debutens opfølger “Good Luck, Mr. Gorsky”, der også på andre områder indvarslede elementer, der har præget resten af Zola Christensens forfatterskab. Det gælder interessen for de små historier, der er i omløb mellem mennesker, og som har en evne til at skabe forbindelse mellem fremmede – nemlig vandrehistorien. Allerede samlingens titel refererer til en sådan vandrehistorie, nemlig historien om den mærkværdige hilsen, Neil Armstrong afgav fra månen i 1969, lige inden han gik tilbage til rumskibet. Ifølge diverse mere eller mindre obskure websites, sagde han nemlig ikke blot de berømte ord om “et lille skridt for et menneske, men et kæmpe skridt for menneskeheden”, men også sætningen “Good luck, Mr. Gorsky”.

I de næste romaner fjernede Zola Christensen sig yderligere fra debutromans gravtunge alvorssprog, men det er i “Jysk Fitness” og “Tennis”, at han for alvor finder sin helt egen stil både i sprog og indhold.

Her er fællestrækket, at det, der på overfladen er et typisk dansk hverdagsscenarie, er rigt på ualmindeligheder, hvis man kigger efter. I “Biologen der tabte hovedet” og “Jysk Fitness” er det endog kriminalgåder, hverdagen skjuler under sin tilsyneladende begivenhedsløshed. Det er dog ikke kriminalgåderne, der er det centrale i de to romaner, for det er ikke gåderne, forfatteren har sin opmærksomhed rettet mod. Den er derimod fokuseret på de mange og mærkelige forbindelser, der findes mellem mennesker, og som knyttes sammen af de historier, der vandrer fra menneske til menneske.

I “Aldrig så jeg så dejligt et bjerg” møder Christensens skrivestil kongenialt sit stof, og der fortælles naturligt og uforceret i fortid og nutid, om de historier i et liv, der brager ind i hinanden. Imellem mennesker og i mennesker. Menneskehistorier.

Med spændingsromanen ”Is i blodet” fra 2013 lader forfatteren for første gang et reelt kriminalplot styre sin fortælling. Genremæssigt bevæger han sig derfor lidt udenfor sit sædvanlige spor og ind i den afart af krimigenren, der betegnes som videnskabskrimien. Zola Christensen berører i sin bog det aktuelle og politisk sprængbare tema: klodens klimaforandringer.

Beslægtede forfatterskaber

Robert Zola Christensens romaner folder sig ud som en form for moderne socialrealisme. Han har en stor forkærlighed for de virkelighedsnære skildringer og for at dykke under overfladen i de mennesker, der befolker virkeligheden. Romanen “Aldrig så jeg så dejligt et bjerg” kan læses i en litteraturhistorisk forlængelse af Martin Andersen Nexøs klassiker “Pelle Erobreren”, men hvor sidstnævnte er en klassisk udviklingsroman om en fattig bondedreng, der kæmper sig fri af sine fattige kår og bliver i stand til at forsørge sin familie, så ender “Aldrig så jeg så dejligt et bjerg” knap så lykkeligt. Ganske vist får hovedpersonen Allan forceret bjerget, men ensomheden og et enormt indre kaos holder Allan fast og gør, at bruddet aldrig bliver en forløsning.

Det indfølte tidsportræt i “Aldrig så jeg så dejligt et bjerg” er ligeledes indholdsmæssigt tæt beslægtet med romaner af de norske forfattere Lars Saabye Christensen og ikke mindst Karl Ove Knausgård.

Robert Zola Christensens optagethed af fortællingen i alle dens udformninger giver hans bøger en form for slægtskab med Peter Seeberg, der ligeledes interesserede sig for de historier, der er tilstede overalt, men som ikke nødvendigvis gør meget væsen af sig.

Med sin kreative brug af krimigenren i romanerne “Biologen der tabte hovedet” og “Jysk Fitness”, minder Robert Zola Christensens leg med genrer om Pia Juuls i romanen “Mordet på Halland”.

Selv nævner Robert Zola Christensen, at han er inspireret af internationale forfattere som Milan Kundera, Moravia, Paul Auster, Kerstin Ekman, James Ellroy og Beate Grimsrud.

Med ”Is i blodet” træder forfatteren ind i en nyere tradition af videnskabskrimer, der kendetegnes ved at plottet udspiller sig i et videnskabeligt forskermiljø. På dansk er der indenfor de seneste år udgivet en del krimier med et videnskabeligt felt i fokus. I 1992 kombinerede Peter Høeg underholdning og encyklopædi i bestselleren ”Frøken Smillas fornemmelse for sne”. I 2003 udgav den amerikanske forfatter Dan Brown sin historiske thriller og verdenssucces ”Da Vinci Mysteriet” og gav hermed genren et gevaldigt boom – og den er siden blevet fortolket og udført på vidt forskellige måder. Den danske forfatter Sissel-Jo Gazan har udgivet ”Dinosaurens fjer” (2008) og ”Svalens graf” (2013), der begge forener et videnskabeligt plot med et psykologisk drama. Forfatterparret Bille & Bille har udgivet to titler af en forventet trilogi med videnskabsjournalisten Thea Vind som hovedperson. I ”Gudindens sidste offer” fra 2012 bliver journalisten involveret i en intrige blandt internationale arkæologer – og i ”Nattens gerning” fra 2013 er det astrofysiske forskningsmiljø omdrejningspunkt for et dramatisk plot.

Robert Zola Christensens spændingsroman ”Is i blodet” er første bog i en planlagt serie.

Relaterede forfattere