
Kritikerprisen
Intro
Kritikerprisen er en pris, som hylder litterær kvalitet. Den uddeles hvert år af Litteraturkritikernes Lav.
Kritikerprisen er en pris, som hylder litterær kvalitet. Den uddeles hvert år af Litteraturkritikernes Lav.
Vindere af Kritikerprisen
For bogåret 2025 går Kritikerprisen til Bjørn Rasmussen for bøsseromanen "Brian og Stefan for evigt". Brian og Stefan er brødre, kærester, elskende, grænseløse, evigt liderlige og kropsligt eksperimenterende - og så drømmer Stefan om at være hund.
I 2024 fik Christel Wiinblad Kritikerprisen for romanen "Deep Purple". Messende tekster om kærligheden, døden og den altoverskyggende sorg over tabet af en højt elsket bror.
I 2023 fik Solvej Balle Kritikerprisen for romanen "Om udregning af rumfang V". Tara Selter er fanget i den 18. november, i en dag der gentager sig. Uden held har hun forsøgt at vende tilbage til en almindelig fremadskridende tid, og hun har nu befundet sig i den attende november i 4541 dage.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"

Solvej Balle er en særegen stemme i dansk litteratur. Efter sin debut med romanen ”Lyrefugl” i 1986 havde hun udgivet ganske få værker, inden hun i 2020 annoncerede det ambitiøse syvbindsværk ”Om u...
I 2022 fik Cecilie Lind Kritikerprisen for romanen "Pigedyr". Pigen Sara, som hverken er barn eller voksen, længes og forelsker sig, indtil hun pludselig befinder sig på grænsen mellem magt og afmagt, kærlighed og overgreb.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"

I Cecilie Linds messende sprog præget af pigeunivers er ordene rytmiske og grafiske enheder, der lader sig flette ind og ud af hinanden. Hun kan også skrive let og tilgængeligt, tæt på et levet liv...
I 2021 fik Marianne Larsen Kritikerprisen for digtsamlingen "Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september". Marianne Larsen brillerer med tøjlesløse digte, der går tilbage i tiden, ud i naturen og ind i sproget.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"

Med en særskilt sproglig bevidsthed har Marianne Larsen skrevet over fyrre digtsamlinger. Selv ser hun sit forfatterskab som en lang fortløbende proces, hvor den ene bog er en forudsætning for den ...
I 2020 fik Asta Olivia Nordenhof Kritikerprisen for den første roman i den bebudede septologi om mordbranden på skibet Scandinavian Star "Scandinavian Star". Ægteparret Kurt og Maggie har efter barske erfaringer med livet, fundet sammen i et ægteskab på godt og ondt. Mens Maggie er faret vild i kærligheden, leder Kurt efter en god investering.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"

Asta Olivia Nordenhof både imponerer og forstyrrer med et værk, der overskrider gængse opdelinger af privat og offentligt, biografi og fiktion, krop og tekst. I sin debutbog ”Et ansigt til Emily” f...
I 2019 fik Pablo Llambías Kritikerprisen for romanen "Zombierådhus". En samling af 98 tekster, hvor 98 danske rådhuse har hver sit kapitel. Rådhusene og de gennemgående personer danner rammen for noget, der minder om et apokalyptisk drama.
I 2018 fik C.Y. Frostholm Kritikerprisen for den hybride essaybog "Træmuseet". Original hybridtekst om at opleve natur og litteratur, om at skrive om det og ikke mindst, om træer.
I 2017 fik Ida Jessen Kritikerprisen for romanen "Doktor Bagges anagrammer". Thyregod, sidst i 1920'erne. Lægen Vigand Bagge er dødeligt syg, og om natten skriver han og tænker tilbage på sit liv. Ikke mindst på sin mor, sit virke som læge og sit ægteskab.
I 2016 fik Rasmus Nikolajsen Kritikerprisen for digtsamlingen "Tilbage til unaturen" Digte. Refleksioner over temaet mennesket i naturen og stærke sanseindtryk af solnedgange og ophold i det fri, hvor digtene er skrevet.
I 2015 fik Ursula Andkjær Olsen Kritikerprisen for digtsamlingen "Udgående fartøj". Digte om et rodløst og desillusioneret jeg, der prøver at skabe ny mening i en verden, hvor Gud er død og isbjergene smelter.