BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Lån på biblioteket

Hylster

Christian Dorph

252 siderUdgivet: 2003

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Mette Marie Zacher Sørensen
    cand.mag., maj 2021
Hovedforfatter
  • Christian Baun
    cand.mag., 2013

Intro

Christian Dorphs anden roman, ”Hylster”, udgivet i 2003, er igen en herre krimi. Igennem 253 sider og 25 kapitler følger man detektiven Frank Harder i en lang og kompliceret sag. Han skal opklare noget banalt antisemitisk graffiti mod en jødisk læge, Kreutzfelt, men får langsomt optrævlet en sag med udgangspunkt i Anden Verdenskrig og lægens kirurgiske forsøg på Kz fanger. En af Kreutzfelts forsøgspersoner er dukket op fra fortiden og vil have hævn. Offeret er Boris Richenko, der nu lever som ”Perkerkongen” på Hotel Phoenix omgivet af en håndlanger og nogle palæstinensiske drenge. Harder får hjælp af Kreutzfelts datter Julie, som han forelsker sig i. Hun har som ung haft et fysisk kærlighedsforhold til sin bror, og broren Jacob er stadig skæbnesvangert tiltrukket af sin søster. Denne konflikt ender med ødipus undertoner, da Julie blinder sin bror.

”Det var det ceremoniel, der fulgtes. Den orden, akkuratesse og arkaiske andagt, som følger med, når man har tyende og ikke bare kan smøre sig en rundtenom i tide og utide eller glo i køleskabet efter de bajere, som man godt ved, man har drukket.”

”Hylster”, s. 11.

Harder er fortæller i første person datid, og skriver med talesprog, slang og personlighed. Han inkorporerer følelser og minder, hvormed man får en meget menneskelig fremstilling af Harders person. Som afveksling til Harders stemme har Dorph med mellemrum indlagt uddrag fra Kreutzfelts kompromitterende dagbog. Disse afbrydelser fungerer som flashback til tiden omkring Anden Verdenskrig, og kriminalromanen bliver da spændt ud over 60 år med mange intriger. Kreutzfelts korrekte og gammeldags skriftsprog er et fint supplement til Harders nutidige og saftige sprog.

Dorphs detektiv lægger sig tæt op af forfatteren Raymond Chandlers detektiv Philip Marlowe. Begge er hårde, dog moralske, og ser på verden i form af billeder – ”og så vendte han kinden med modermærket til, så det gloede på mig som et stort, brunt øje.” (s. 71). Den hårdkogte noir-stil fra Chandler og 1940'erne videreudvikler Dorph, så Harder er mere følsom og bekymret. Han fremstår sårbar og svag i sin forelskelse i Julie Kreutzfelt og i sin rolle som far til pigen Ena.

Romanen behandler temaet moral. For eksempel på side 9: ”Er alle mennesker bare undskyldt, hvis de er tilstrækkelig uvidende eller dårligt opdraget?”. Temaet ses også i Kreutzfelts samarbejde med den bestialske nazilæge Josef Mengele om at udvikle nye plastikkirurgiske metoder med jøder som forsøgspersoner.

Christian Dorph

Christian Dorph rammer skarpt både krimiens hårdtslående realisme og poesiens fine følsomhed. Karrieren begyndte for knap 30 år siden med poesi, har i mange år rummet sprudlende krimier og er nu ce...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger