Anna Margrethe Kjærgaard

Genrer og tematikker

I lederen til Informations børnebogstillæg i 2016 fremhævede kulturjournalist Anita Brask Rasmussen Anna Margrethe Kjærgaard som én af de danske børnebogsillustratorer, der udmærkede sig ved ikke at lade sig diktere af teksten i sit arbejde (Anita Brask Rasmussen: Frihed og magt. Børnelitteratur, Information, 2016-04-21), men derimod gav fortællingen et ekstra lag. I Anna Margrethe Kjærgaards illustrationsarbejde er det særligt tydeligt i bogen "Bror", hvor der heller ikke har været nogen tekstforfatter at samarbejde med. Her sætter teksten rammen om fortællingen, mens det i høj grad er i billederne, at følelserne ikke blot afbildes, men udforskes – ofte de store og svære følelser som vrede, afmagt og ensomhed. F.eks. beskrives familiens kaos i billederne med et voldsomt uvejr, der ryster huset, får gardinerne til at flagre og regnen til at plaske ind ad de åbne vinduer.

Men også i en bog som "Skifting" har Anna Margrethe Kjærgaards illustrationsarbejde haft stor indflydelse på bogens urovækkende tone. I en artikel på Fine Spind.dk har forfatter Dennis Gade Kofod udtalt, at de dystre illustrationer faktisk fik ham til at skrive endnu mere dystert [1]Mathilde Hoeg BoisenPubertet og overtroFinespind.dk, 2014-12-10..

Anna Margrethe Kjærgaard arbejder typisk med illustrationer i blyantstegning, akvarel og papirklip, som både bringer syns- og følesansen i spil. Papirklippet er med til at skabe en nærmest tredimensionel effekt, og man får lyst til at røre ved billederne. I "Mit Hus" og "Den hvide kanin og den sorte hat" benytter hun desuden den teknik at lade farven rød betone protagonisten – helten, der som i et eventyr skal gå så grueligt meget igennem for at komme hjem og finde lykke. Det bringer tankerne hen på eventyret. Det samme gør sig gældende i "Bror", hvor Anna Margrethe Kjærgaard lader en fugl være budbringer og et træ i gyldne farver vokse op af havet.

Ensomhed og følelsen af at føle sig fremmed er genkommende temaer i de bøger, hun i de seneste år har illustreret. "Bror", "Skifting" og "Den hvide kanin og den sorte hat" er vidt forskellige bøger, men behandler alle den smertefulde erfaring at vokse op og føle sig fremmed og forkert i verden – om man så er en lille kanin, der ikke kan finde en hat at bo i, en ung pige, der kun føler sig hjemme ude ved troldene, eller en pige, som føler sig overset af sin familie, der har travlt med at passe på en autistisk bror.

Beslægtede forfatterskaber

Collagestilens tredimensionelle effekt, som især benyttes i bogen "Bror", har Anna Margrethe Kjærgaard til fælles med den norske illustrator Øyvind Torseter. Men hvor Kjærgaard kun benytter papirklip og tegninger, bruger Torseter også fotografier i sine collager – bl.a. i serien om Hasse og Ine, skrevet af Tore Renberg ("Giv den gas, Ine" og "He he, Hasse" fra 2011 samt "Vaffelmok" fra 2013). Begge udnytter de papirklippets rumlige effekt til at understrege følelser og drage læseren ind i værket. I den endnu ikke oversatte bog "Hullet" (2012) inddrager Torseter f.eks. på forskellig vis i fortællingen et hul i bogen på størrelse med en blyant, mens Kjærgaard bruger den taktile effekt til at beskrive den dysfunktionelle familie i "Bror" – f.eks. med trekanter i blåt og hvidt papirudklip, der regner ned over pigen Clara eller ligger på gulvet foran vinduet som knust glas. Trekanterne som spidse syle er desuden et element, som går igen i "Den hvide kanin og den sorte hat", hvor det betoner kaninen K's udvendige såvel som indvendige smerte.

I sin anmeldelse af "Den hvide kanin og den sorte hat" peger Anita Brask Rasmussen på, hvordan Anna Margrethe Kjærgaard i sine illustrationer også inkorporerer litteraturhistoriske referencer til både Franz Kafka og H.C. Andersen [2]Anita Brask RasmussenVelkommen til den antropocæne tidsalder for børnInformation, 2016-02-27.. Fugleskræmslet ligner virkelig H.C. Andersen, og en af de hatte, som kaninen K afprøver som fremtidigt hjem – dronningens ædelstensbesatte takkede krone – ligner et slot. Et slot, der både peger på eventyrgenren, men som også kan tolkes som en henvisning til Franz Kafkas kortroman "Slottet", hvor fremmedgørelse og hjemløshed er centrale temaer.

Relaterede forfattere