Anne-Sophie Lunding-Sørensen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
marts 2026

Hovedforfatter

Tine Stoltenberg
cand.mag., november 2018

”Happy ending” er titlen på en af Anne Sophie Lunding Sørensens romaner. Det er dog ikke romanens slutning, titlen hentyder til, men de prostituerede pigers betegnelse for højdepunktet af deres ”behandling” af bordellets kunder. Elvira Gregersen er romanens anti helt, og hun består af 148 blævrende kilo, man ikke sådan lige glemmer. Det er dog ikke happy endings, der præger forfatterskabets første to bøger, der kredser om tunge emner som overgreb i barndommen, selvmord og problematiske forældrerelationer.

Baggrund

Anne-Sophie Lunding-Sørensen er født i 1969 og er vokset op i et kollektiv i en forstad til Aarhus, som var dannet af danskstuderende. Litteratur har altid været en vigtig del af hendes liv, og hun læste – og læser fortsat – altid, også længe før hun begyndte at skrive. Forældrene blev skilt, og Anne-Sophie Lunding-Sørensen flyttede med min mor og bror til Struer, som dengang var en mørk provins sammenlignet med kollektivlivet i Aarhus. Hun følte sig altid fremmed der, og det blev ikke bedre, da hendes far, som hun var meget tæt knyttet til, tog sit eget liv, da hun var tolv år gammel. Selvmordet er et centralt tema i Anne-Sophies Lunding-Sørensens to første bøger. Anne-Sophie Lunding-Sørensen begyndte først at skrive, da hun var i slutningen af 30’erne. Det store og svære skridt lå i at bevise, at hun kunne noget særligt, altså at skrive. I et interview til Forfatterweb fortæller hun: ”Jeg kan huske, hvordan mine venner venligt sagde, at selv hvis bogen ikke udkom, var det stadig fedt. Men det var ikke en mulighed for mig!” [1]. Heldigvis blev bogen antaget på det første forlag, hun sendte den til, nemlig Gyldendal, hvor hun har været siden med den samme redaktør. Anne-Sophie Lunding-Sørensen er uddannet på Københavns Universitet i film- og medievidenskab med en overbygning i journalistik. Før Anne-Sophie Lunding-Sørensen begyndte at skrive, havde hun forskellige jobs inden for kommunikation, PR og ledelse. Blandt andet har hun arbejdet et år som kommunikationsrådgiver for en NGO i Nepal. Hun rejste rundt med rygsæk i især Asien og Afrika i nogle år, og rejsen er et tema, man også aner i forfatterskabet. Om dette siger hun selv: ”Rejsen er et spændende tema, som jeg gerne vil vende tilbage til i mit forfatterskab.” [1].

Foto: Robin Shjoldborg

Født
6. december 1969 i Aarhus.
Uddannelse
Cand.mag. i film- og medievidenskab, Københavns Universitet, 1999.
Debut
Lette rejsende. Gyldendal, 2010.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Præstens døtre. Politiken, 2026. (Storm & Molin, 3).
Inspiration
John Irving, Paul Auster, James Ellroy, Svend Åge Madsen, Sara Stridsberg og Delphine de Vigan.

”Kvindens øjne har den samme farve som bungalowens tagpap og er lige så indfølende som regnvejret.
Det er bare, fordi jeg har nogle af hendes ting. Som hun skal have tilbage.
Jeg har altid været god til at lyve spontant, jeg smiler dumt og giver hende så akvarieblikket. Hun ser en anelse mindre uvenlig ud.”

”Happy ending”, s. 63.

Anne-Sophie Lunding-Sørensen bor i dag på Østerbro i København sammen med sin mand, to børn og en hund.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Anne-Sophie Lunding-Sørensen benytter sig i sin første roman ”Lette rejsende” af tilbageblikket og erindringen som form. Temaerne er familiehemmeligheder, svigt og forsoning. Hun kredser om hændelser, der i barndommens skær lever videre ind i voksenlivet og trækker her på sine egne oplevelser med sin fars selvmord. I romanerne ”Lette rejsende” (2010) og ”Fald” 2014 forsøger hun uden fordømmelse at indkredse, hvad det er, der får mennesker til at ”falde” og mislykkes i deres liv.

Der er en god portion socialrealisme i Anne-Sophie Lunding-Sørensens skildringer af vilkår og skæbner i samfundets underklasse, der går igen i hele forfatterskabet. I ”Happy ending” (2016) og i opfølgeren ”Happy family” (2018) er der indbyggede krimielementer med hovedpersonen Elvira som antihelten, der på sin egen måde forsøger at skabe retfærdighed i en lovløs underverden af småkriminelle gangstertyper. Tonen er mere humoristisk og satirisk end i de første romaner, men vi befinder os fortsat blandt mennesker, der er sat uden for samfundet, som ikke rigtig passer ind men som på trods heraf kæmper for at finde et ståsted og en meningsfuld tilværelse.

Beslægtede forfatterskaber

Anne-Sophie Lunding-Sørensen nævner den franske forfatter Delphine de Vigan som en af sine inspirationskilder. Delphine de Vigan beskriver i romanen ”Alt må vige for natten” (2011, dansk 2013) komplicerede familieforhold, og de myter, der kan opstå, når man forsøger at erindre barndommen og – som i Vigans tilfælde – forsøger at forstå en mor, der har svigtet. Det samme gør sig gældende i ”Lette rejsende”, hvor Anne-Sophie Lunding-Sørensen beskriver en datter, der generindrer sin barndom, for derigennem at komme tættere på at forstå sin mor og de dårlige valg, hun traf.

I de seneste år er der kommet en del romaner med foruroligende, mere eller mindre selvoplevede, familiehistorier om en svær barndom præget af opbrud, svigt og ustabile familierelationer. Iben Mondrups slægtsromaner ”Karensminde” og ”Vi er brødre”, Merete Pryds Helles ”Folkets skønhed” (2016) og Kristina Stoltz' ”Som om” (2016) er nogle af de nyere danske udgivelser, der med udgangspunkt i barndomsoplevelser forsøger at blive klogere på forældrenes valg og handlinger.

Anne-Sophie Lunding-Sørensens seneste to romaner leder tankerne hen på Erling Jepsens forfatterskab, idet hun her bramfrit og usentimentalt skriver om menneskeskæbner og miljøer på samfundets skyggeside. Figurerne er tragiske og afviger fra normen, men som hos Erling Jepsen bliver det heller ikke hos Anne-Sophie Lunding-Sørensen sentimentalt, og humoren spiller en vigtig rolle.