*Seneste udgivelse

Antonio Hill

Emneord:

Hovedforfatter

Michelle Mølgaard Andersen
journalist, 2013

Både temperaturen og spændingsniveauet i Antonio Hills ”De døde dukkers sommer” giver anledning til sved på panden. Krimien foregår under sydens sol i Barcelona, hvor politikommissær Héctor Salgado sammen med sin assistent Leire Castro forsøger at løse en mordgåde, der har fundet sted i den spanske overklasse. Intet er, som det ser ud, og de to efterforskere må navigere sig igennem et spindelvæv af løgne, inden de kan opklare sagen. Løgne, der dækker over en gammel sag, som længe har været forsøgt skjult under den polerede overflade.

Baggrund

Ifølge Antonio Hills familiehistorie stammer efternavnet Hill fra det 19. århundredes krige mellem Frankrig og England, hvor en engelsk soldat krydsede grænsen til Spanien og bosatte sig i Barcelona. Længe herefter, i 1966, blev Antonio Hill født i samme by. På trods af det engelskklingende efternavn, har Hill ingen nuværende relationer til England, og ingen i hans familie ud over ham selv taler sproget. I Spanien bliver forfatteren kun kaldt Toni, men i forbindelse med hans udgivelse af ”De døde dukkers sommer” besluttede hans spanske forlægger, at de skulle bruge hele hans navn, Antonio. Både fordi navnet Toni Hill ikke lyder særligt spansk, og fordi hovedpersonen i en serie af den skotske krimiforfatter Val McDermid har navnet Toni Hill.

”Det er meget længe siden, at jeg har tænkt på Iris og på den sommer, da hun døde. Jeg formoder, at jeg har forsøgt at glemme det hele, på samme måde som jeg har overvundet barndommens mareridt og rædsler. Og nu, hvor jeg prøver på at huske hende, mindes jeg kun den sidste dag – som om billederne fra den dag har udslettet alle de tidligere billeder.”

”De døde dukkers sommer”, s. 212.

Antonio Hill har en kandidatgrad i psykologi og en master i kommunikation. Det er over tyve år siden, han blev færdig med sin uddannelse i psykologi, og efterfølgende arbejdede han kun omkring et år inden for faget. Derfor mener han heller ikke, at det er hans baggrund inden for dette fag, han trækker på i ”De døde dukkers sommer”. Inspirationen kommer i stedet fra at observere mennesker. I hans anden bog, der endnu ikke er udkommet i Danmark, trækker han dog mere på psykologien, har han fortalt i et interview med Books4Spain. (Malcom Cliff: Interview with Antonio Hill, author of “The Summer of Dead Toys. Books4Spain, 2012-08-26).

Foto: Jaume Recoder

Født
1966 i Barcelona, Spanien.
Uddannelse
En kandidatuddannelse i psykologi og en master i kommunikation.
Debut
El verano de los juguetes muertos. 2011.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
De gode selvmordere. Lindhardt og Ringhof, 2013. (Los buenos suicidas, 2012). Oversætter: Kirsten A. Nielsen. (Héctor Salgado, 2).
Inspiration
John Irving, John Connolly, Val McDermid, Agatha Christie.

Før Hill selv kastede sig over karrieren som forfatter, arbejdede han først otte år som lærer og sidenhen i over 16 år som oversætter og redaktør for Random House i Mondadori. I den tid oversatte han blandt andet værker af forfattere som David Sedaris, Jonathan Safran Foer, Glenway Wescott og Dave Eggers.

Jobbet som oversætter har ifølge Antonio Hill hjulpet ham med sprogkonstruktionen i hans bøger: ”Når man har arbejdet mange år med sprog, så lærer man at opbygge en sætning – hvordan man med sætningerne giver rytme til et afsnit og derefter bremser det ned i næste afsnit. Jeg har eksempelvis lært, hvilke dialoger der fungerer, og hvilke der ikke gør.” (Malcom Cliff: Interview with Antonio Hill, author of “The Summer of Dead Toys. Books4Spain, 2012-08-26).

Det tog omkring seks måneder for Antonio Hill at udtænke plottet for ”De døde dukkers sommer”, og herefter tog det ham ca. seks måneder at skrive bogen. Da den udkom i Spanien, blev der solgt mere end 80.000 eksemplarer af bogen inden for to måneder. I dag er bogens oversættelsesrettigheder solgt til 17 lande. I Danmark udkommer efterfølgeren, der har den spanske titel ”Los Buenos Suicidas”, i 2013.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Antonio Hill zu »Der Sommer der toten Puppen«

Udvalgte bøger

De døde dukkers sommer
Antonio Hills debut ”El verando de los juguetes muertos” fra 2011 (”De døde dukkers sommer”, 2012) finder sted i det solbeskinnede Barcelona, hvor den argentinskfødte politikommissær Héctor Salgado...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

I ”De døde dukkers sommer” kommer man vidt omkring, når det kommer til tematikker. Den sag, som Héctor Salgado efterforskede forud for den nuværende sag, og som han blev suspenderet på grund af, omhandlede afrikansk voodoo og kvindehandel. Et tema der rives op i, da Héctors kollega visekommissær Martina Andrech fortsætter efterforskningen. Om temaet har Antonio Hill forklaret: ”Jeg har læst om teknikker, som afrikanere, der beskæftiger sig med kvindehandel bruger til at tvinge unge kvinder ud i prostitution i Spanien, og om hvordan de bruger voodoo til at skræmme disse kvinder, i stedet for fysisk vold. Det gjorde meget stærkt indtryk på mig. Så da jeg tænkte på at skrive om det, følte jeg, at kontrasten mellem en kosmopolitisk og moderne by som Barcelona, der er beskrevet som "smuk" af de fleste mennesker, og nogle meget grimme ting, der sker i hjørnerne af gaderne kunne fungere godt i fiktion.” (Gemma: Web Exclusive – You’re Booked Speaks to Antonio Hill. You’re booked, 2012-12-01).

Derudover mente Antonio Hill, at kontrasten mellem politikommissæren Héctor, en ikke religiøs og meget logisk tænkende mand fra det 21. århundrede, og den primitive voodoo ville være et interessant emne at behandle tematisk.

Den nuværende sag og opklaringsarbejdet heromkring beskæftiger sig med temaer som familiebånd, ulige venskaber og overklassens overlegenhed. Men det er også en fortælling om, hvad der sker, når overfladen krakelerer, og menneskets natur i stedet træder frem. Det gør sig ikke kun gældende for overklassefamilien og miljøet omkring dem, men også for den pressede politikommissær, idet han indhentes af sin problemfyldte fortid. I opklaringsarbejdet af det nuværende dødsfald leder sporene både til det spanske narkomiljø og en sag om incest.

I persongalleriet i ”De døde dukkers sommer” optræder en katolsk præst, og i forbindelse med denne persons rolle i romanen blev forfatteren i et interview med hollandsk Metro spurgt om, hvorvidt bogen retter en kritik mod den katolske kirke. Hertil svarede han: ”Jeg ser det ikke så meget som en kritik, men snarere en observation.

Jeg observerer mennesker, og ud fra deres ageren forsøger jeg at forklare deres tanker og handlinger. I Spanien har skandalen vedrørende børnemishandling, der har hærget den romersk-katolske kirke ikke vakt den samme harme, som den gjorde lande som Holland og Belgien. Med denne roman har jeg ikke haft til hensigt at skyde skylden på etableringen, men snarere har jeg villet lægge op til en refleksion over, hvad det betyder, når nogen tror, at de altid har ret. Min karakter Felix er én af de mennesker. Han forsøger at arrangere alt på sine egne betingelser. Han er ikke et dårligt menneske, han er halvvejs mellem godt og ondt.” (Interview: Debut novel of Spanish writer Antonio Hill is a big hit. Metro, Holland, 2012-06-06).

Beslægtede forfatterskaber

”De døde dukkers sommer” indskriver sig under genren politikrimi. Man følger ikke bare Salgado, men også politistaben omkring ham: politiinspektøren Savall, vicekommissæren Martine Adrech og Salgados assistent i opklaringsarbejdet af denne sag, Leire Castro. Politifolk i alle aldre og køn. Forfattere som Ed McBain, James Ellroy, Maj Sjöwall og Per Wahlöö, Christian Dorph og Simon Pasternak har alle skrevet krimier, der kan kategoriseres inden for denne form for kollektiv politikriminalroman.

Det er dog ikke alle Salgados kolleger, der kan karakteriseres som hovedpersoner. Ud over Salgado er det hans unge sidekick, vi lærer bedst at kende. Og netop det, at den midaldrende mand assisteres af en ung, smuk, kvik og handlekraftig kvinde, der ligesom vores hovedperson døjer med sine egne problemer, er set før inden for krimigenren. Ikke mindst inden for den skandinaviske genre. Eksempelvis i Stieg Larssons Millenniumtrilogi, hvor journalisten Mikael Blomkvist får hjælp af Lisbeth Salander.

Ligesom Dan Turéll gør det med København, bruger Antonio Hill sin hjemby Barcelona som kulisse til sin debutkrimi. Man får fornemmelsen af at bevæge sig rundt i byens gader og kvarterer. En anden forfatter, der har haft Barcelona som kulisse i sine krimier, er Vázquez Montalbán i hans serie om Pepe Carvalho.

I Politikens anmeldelse af Hills debutroman drages der parallel til Raymond Chandlers tørre humor og Ian Rankins tæft for interiør og personkarakteristik [3].