
Cecilie Eken
- Redaktionenmarts 2026
- Charlotte Hitznercand.theol., 2018
- Lone Birch Jensenbibliotekar, 2002
Intro
Safirer, sci fi og sonetkranse. Cecilie Eken spænder vidt i sit forfatterskab. Men næsten uanset hvilken genre hun giver sig i kast med, løber eventyret og det eventyrlige som en rød tråd gennem fortællingerne.
Cecilie Ekens hovedpersoner er stærke og heltemodige, men mest af alt er de mennesker. Mennesker der er bange, vrede og usikre og derfor utrolig nemme at spejle sig i for læseren, uanset om handlingen foregår på den giftige planet Kamenia i en fjern galakse eller i en ond ånds mørke hule.
Baggrund
Cecilie Eken blev født i 1970 på Frederiksberg. Hun voksede op i Holte nord for København, i et kunstnerisk og intellektuelt stimulerende miljø, fyldt med musik, sang og litteratur. Morfaderens oplæsninger af god klassisk litteratur, bl.a. H.C. Andersen, har haft stor betydning for Cecilie Eken og præger stadig hendes sprog.
”Citat
Væsnet lå på siden og trak vejret tungt, og for hver udånding skiftede det form. En hundekrop med løvehoved pressede faretruende mod kassens sider, nakken frygtelig forvredet. Så skrumpede dyret til en svale med klove, og endelig væltede kassen, og Sif lå gispende udstrakt på gulvet.”
Cecilie Eken fik med årene to søstre. Da hun skulle i 2. klasse tog familien et år til Boston, USA. Her var hun heldig at få en inspirerende lærerinde, der satte klassen i gang med at lege med ord og skrive digte. Efter forældrenes skilsmisse i 1981 flyttede de tre små piger med deres mor til Østerbro i København. Gennem hele barndommen har hun læst, skrevet og fortalt eventyr til sine omgivelser, men allermest til sig selv.

Født
16. februar 1970 på Frederiksberg.
Uddannelse
Bachelor i sprog og økonomi fra Handelshøjskolen i København.
Debut
Troldmandens søn. Gyldendal, 1993.
Litteraturpriser
Kulturministeriets Børnebogspris, 1997. Peder Jensen Kjærgaard og Hustrus Legat, 1998. Kulturministeriets Børnebogspris, 2007. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 2008. Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 2008. Silas-prisen, 2017.
Seneste udgivelse
Søren fra Sønderslev. Tallulah, 2026. Illustreret af Peter Heydenreich.
Inspiration
Knud Holten,Ursula K. Le Guin,J.R.R. Tolkien.
Efter studentereksamen i 1988 tilbragte Cecilie Eken et år i Frankrig som udviklingsstudent. Det var hendes drøm at blive forfatter, men hun tog i første omgang det fornuftige studievalg. Hun startede på Handelshøjskolen i København og blev bachelor i kommunikation, sprog og økonomi. Men denne businessorienterede verden var slet ikke Cecilie Eken, og da hun efter et par år var klar over, at hun var kommet på den forkerte hylde, begyndte hun at skrive på en roman og debuterede som kun 23-årig med ”Troldmandens søn”.
Hun arbejdede herefter hen mod at blive journalist, men tog i stedet et ophold på Filmhøjskolen i Ebeltoft. Hun erkendte imidlertid, at det heller ikke var den vej hun ville. At kunne og at ville er centrale ord for Cecilie Eken. Hun ser sit uddannelsesforløb som et nødvendigt led i sin erkendelse af, at man skal være tro mod sine drømme, selv om man har evnerne til andet.
Sideløbende med sin forfattervirksomhed holder Cecilie Eken foredrag og workshops.
Cecilie Eken bor i København med sin mand og tre børn.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Sikkas fortælling
I 1997 udgav Cecilie Eken ”Sikkas fortælling”, der samme år blev belønnet med Kulturministeriets Børnebogspris. Romanen er baseret på en mange år gammel ide, og Cecilie Eken besluttede at skrive no...
Læs mere om bogen - Mørkebarnet
”Mørkebarnet” (2007) er en billedbog med tekst af Cecilie Eken og illustrationer af Malene Reynolds Laugesen. Mor og Far har to piger. Den ene er lys og har let til latter. Hun er sød og velopdrage...
Læs mere om bogen - Den Sorte Safir-serien
Cecilie Ekens serie om Den Sorte Safir består af seks bind: ”Ørkenpigen” (2008), ”Den Mørke Vej” (2008), ”Neibars Oase” (2008), ”De Døde Bjerge” (2009), ”Dronningens gåde” (2009) og ”Safirens forba...
Læs mere om bogen - Karanagalaksen-serien
Cecilie Ekens serie om Saga Sølvisdatter består af ”Styrke” (2018) og ”Tillid” (2018). Et tredje og afsluttende bind ”Forbund” forventes at udkomme i 2019. Saga er på flugt. Hendes rumskib Brimdir ...
Læs mere om bogen
Cecilie Eken spænder vidt i sit forfatterskab, både når det drejer sig om genre og om modtagergruppe. I billedbøgerne ”Vingekatten” (2000) og ”Mørkebarnet” (2007) henvender hun sig til de yngste læsere, mens hun i fortællingerne om ”Karanagalaksen” (2018) og ”Den Sorte Safir” (2008-2009) henvender sig til den unge læser.
Fælles for Cecilie Ekens fortællinger er eventyret og det fantastiske. Selv siger hun om dette: ”Normalt har jeg svært ved at holde mig fra det fantastiske, og det skyldes nok, at jeg på den måde bedst kan sætte ord på nogle store ting, som vi alle skal forholde os til i livet: godt og ondt, kærligheden, døden, frygt og mod og den slags … For mig bliver det lettere at tale om, når jeg ikke er tvunget til at skrive helt realistisk, men kan liste mig ind på de store emner ad en mere eventyrlig vej. Og så synes jeg også, det er supersjovt at få lov til at bruge min fantasi og lade en drage lande midt i det hele, hvis det er det historien lige kalder på!” [1]Cecilie EkenSpørgsmål & svar. Cecilieeken.dk..
Den eventyrlige ramme placerer handlingen i en tidsløs verden, hvor fortid og nutid væves sammen. Et eksempel på dette er Saga Sølvisdatters univers i ”Karanagalaksen”-serien. På en og samme tid males der for læserens indre blik billeder af vikinger og skindklædte krigere, men også af avanceret teknologi, der kan bruges til at scanne, spore og kommunikere.
Tematisk beskæftiger Cecilie Eken sig i mange af sine bøger med de forandringer, der opstår i et menneske i forbindelse med overgangen fra barn til voksen.
Hovedpersonerne bliver som f.eks. Saga og Aramiel kastet hovedkulds ind i en opgave, som de endnu ikke er helt klar til at løse. Historierne handler derfor om at blive klogere på sig selv, at vokse med opgaven og turde overvinde frygten i konkrete situationer.
Beslægtede forfatterskaber
I Cecilie Ekens bøger spiller eventyret og det fantastiske en stor rolle. I Karanagalaksen-serien findes handlingsmæssige og tematiske fællestræk med trilogien ”Ringenes Herre” skrevet af J.R.R. Tolkien. Saga er et barn, der rystes i sin trygge verden, og som af omstændighederne tvinges til at begive sig ud på en farefuld rejse for at redde ikke bare sin hjemplanet, Hvidøy, men også hele galaksen. Det er i store træk det samme, der gør sig gældende for hobbitten Bilbo Sækker fra Ringenes Herre-bøgerne. Bilbo har det trygt og godt i Kløvedal, men må, for at redde sit hjem og Midgård, drage ud for at bekæmpe ondskaben der truer. Ligesom Saga får Bilbo også hjælp undervejs. Af venner, fremmede med sympati for hans sag og fra troldmanden Gandalf.
Dette tema genfindes også i den danske forfatter Lene Kaaberbøls ”Skammer”- serie (2000-2003). Her er det pigen Dina, der må på en næsten uoverkommelig opgave. Dina er datter af skammeren. Skammeren er en kvinde, der besidder en særlig evne til at se, om et menneske bærer på skam over en uret, de har begået. Skammeren bruges derfor til at dømme i skyldsspørgsmål. En dag kaldes Dinas mor til byen Dunark for at dømme i en mordsag. Borgherren er blevet dræbt, og den skyldige er hans uægte søn Drakan, der forsøger at tilrane sig magten. Det er lykkedes Drakan at få borgherrens søn Nicodemus anklaget for mordet, men da Dinas mor frikender Nicodemus, tager Drakan grovere midler i brug. Han henter Dina til Dunark for at presse hendes mor til en falsk dom. Men Dina har arvet sin mors evne, og sammen med Nicodemus må hun kæmpe for livet og friheden.
Stilistisk deler Cecilie Ekens billedbog ”Mørkebarnet” form med Inger Christensens ”Sommerfugledalen” (1991), da begge er sonetkranse. Inger Christensens værk er en af de mest kendte sonetkranse i dansk litteratur og kredser om, hvordan mennesket i mødet med naturen bliver bevidst om sin egen forgængelighed.
Relaterede forfattere
Bibliografi
Romaner
Cecilie Eken
Gyldendal, 2012.
Digte
W.I.T.C.H
Den Sorte Safir
Max Vero
Karanagalaksen - serie
Billedbøger
Noveller
Cecilie Eken
I: Stjernekiggeren 1999 i: Nordlys bd. 4
Cecilie Eken
2004. I: På den grønne bænk og andre noveller om misundelse og jalousi. Red. Nils Hartmann
Cecilie Eken
2010
Historiestafetter
Cecilie Eken
1998. Sammen med 6. klasser fra Hvidovre kommune
Cecilie Eken
Mats; Næss, Atle; Eken, Cecilie Larsson
2008
Børnebøger
Cecilie Eken
2026. Illustreret af Peter Heydenreich
Andre udgivelser
Cecilie Eken
2018. (78.69). (1)
Cecilie Eken
2019. (Verdens vinde, 2)
Cecilie Eken
2020. (Verdens vinde, 3)
Læs mere om Cecilie Eken
Anna Poulsen
Rikke Viemose
2005. I: Børnelitteratur. - 2005. - S. 65-86: ill. Interview med Cecilie Eken, Lene Kaaberbøl
Om forfatterskabet
Links
Besøg Cecilie Ekens egen hjemmeside, hvor hun fortæller og sit liv og sine bøger.
Her får man de vigtigste pejlemærker i Cecilie Ekens forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
På biblo kan du finde en oversigt over Cecilie Ekens bøger samt bøger, der handler om hendes forfatterskab.



