Christoph Hein

Genrer og tematikker

Christoph Hein debuterede som dramatiker i DDR i 1970’erne, og han har foruden teaterstykker skrevet adskillige romaner, noveller, børnebøger og essays. Han slog for alvor igennem i både Øst- og Vesttyskland i 1980 og regnes for at være en af Tysklands største, nulevende forfattere.

Individets vilkår i samfundet og især de psykiske og sociale konsekvenser, som et økonomisk og politisk undertrykkende samfund forårsager, er hovedtemaet i forfatterskabet. Alle hans værker udspiller sig i Tyskland – først DDR og senere det forenede Tyskland, og de store politiske omvæltninger og begivenheder i landets nyere historie fra 1960’erne og frem til nu, er helt centrale: Østflygtningenes tragiske situation efter krigsnederlaget i 1945, DDR-regimets undertrykkelse og kontrol, de radikalt politiske 1970’ere og statens kamp mod terror, Murens fald i 1989 og det rodløse liv i det genforenede Tyskland.

Christoph Hein var kritiker af DDR-regimet, lige som han også er kritiker af det kapitalistiske samfund, der har medført en ny ufrihed. I et essay fra 1996 beskriver han, at hans bestræbelse er at "sætte spørgsmålstegn i det humanes navn […] udforske det fundament og de hensyn, som samfundet bygger på, udelukkende i henhold til, hvor retfærdige og menneskeværdige de er". [2]Marc-Christoph WagnerEn forfatter skal udforske det fundament som samfundet bygger påInformation, 2006-09-03..

Han lader altid et enkelt individ være hovedfokus i sine fortællinger, og således skildrer han den store historie i det små. Hans fortællestil er realistisk, barsk og samtidig stilfærdig, og han afholder sig fra at være moralsk: "Jeg betragter mig selv som en fortæller. I min litteratur prøver jeg at skildre tingene så nøjagtig som muligt – uden at tage parti, uden had eller iver. Og uden medlidenhed! Medlidenhed og nøjagtighed passer ikke sammen. Det er ligesom med børnelægen – han kan heller ikke vise medlidenhed, hvis han skal træffe de rigtige afgørelser. Han må være iskold, hvis han skal hjælpe. På samme måde prøver jeg at unddrage mig. Jeg opfinder ikke mine personer for at fordømme dem. Jeg vil udforske og forstå dem. Jeg vil vide, hvorfor de handler, som de gør. Det er ikke op til mig at fælde en moralsk dom. Det overlader jeg til læseren." [2]Marc-Christoph WagnerEn forfatter skal udforske det fundament som samfundet bygger påInformation, 2006-09-03.. Christoph Heins værker er vedkommende skildringer af epoker i Tysklands historie, og tematisk er de fortsat højaktuelle.

Beslægtede forfatterskaber

Selvom der var mange store forfattere i det tidligere DDR, så forsvandt langt størstedelen af deres bøger fra boghandlernes hylder efter Berlinmurens fald. Mange, fordi de ifølge kritikken ikke havde været tilstrækkeligt kritiske over for DDR-regimet. Nogen blev endog afsløret som Stasi-agenter og -informanter, da Stasis arkiver blev åbnet for offentligheden. Christoph Hein og Christa Wolf er blandt de få tidligere østtyske forfattere, der har bevaret deres popularitet og integritet, og de er begge kendt for deres nuancerede og kritiske skildringer af tilværelsen i DDR.

Fra vesttysk side er det før Murens fald stort set kun nobelprismodtageren Günter Grass, der beskæftigede sig med landets deling. Ifølge Per Øhrgaard, professor på Copenhagen Business School og ekspert i tysk historie og litteratur, havde den vesttyske kulturelite primært fokus på at bearbejde erindring og traumer efter Anden Verdenskrig. [3]Johanne Duus HornemannVesttysk litteratur krydsede grænser. Bare ikke til DDRKristeligt Dagblad, 2009-11-07.

Günter Grass engagerede sig politisk i 1960’erne og agiterede for, at Vesttyskland glemte og hermed forrådte borgerne i DDR. Günter Grass har også som Christoph Hein skildret genforeningsproblematikken fra en østtysk synsvinkel i ”En længere historie” (1995). Christoph Heins portrætteringer af opgørene efter Sovjets sammenbrud er også beslægtede med værkerne af den østrigske forfatter Peter Handke, tyskerne Peter Schneider, Ingo Schulze og Hans Magnus Enzensberger og tjekken Milan Kundera.

Det tredje væsentlige tema i Christoph Heins forfatterskab – skildringen af østflygtningenes historie – er ligeledes taget op af især Günter Grass i ”I krebsegang” (2002) og Reinhard Jirgl i ”Die Unvollendeten” (2003). Christoph Hein skriver sig endvidere med sin nøgterne realisme ind i en lang europæisk tradition, især 1970’ernes nyrealisme med fokus på middelklassens hverdagsliv. I Danmark er nyrealismen især repræsenteret ved forfattere som Anders Bodelsen, Christian Kampmann, Klaus Rifbjerg og Leif Panduro.

Relaterede forfattere