BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portrætbillede
*Seneste udgivelse

Emily Rodda

    Hovedforfatter
    • Charlotte Haase
      journalist, 2005

    Intro

    Emily Rodda er en af Australiens mest succesfulde forfattere og den første til at modtage Children’s Book of the Year Award hele fem gange. Mest populære er fortællingerne om Rowan af Rin og Deltoras Bælte, hvor man kan møde Vogteren med uhyrer fastgjort med kødstrimler til kroppen, hjælpsomme drager og kannibalske hekse. Emily Rodda inviterer på en rejse i en mystisk verden, hvor intet er, som det tager sig ud, og hvor godhed og ondskab kæmper om herredømmet.

    Baggrund

    Emily Rodda er født og opvokset i Sydney, Australien. Fascineret af den gode fortælling tog hun en mastergrad i engelsk litteratur i 1973 og blev forlagsredaktør på Angus & Robertson. Men det var ikke nok at udgive bøger. Hun havde også selv forfatterdrømme, så efter arbejde, når børnene var blevet lagt i seng, satte Emily Rodda sig ved skrivebordet, og i 1984 debuterede hun med “Something Special”. Bogen handler om Samantha, der hjælper med et loppemarked og får kontakt til ånder, der ejede tingene førhen. Det var noget af en debut. Emily Rodda modtog Australiens Children’s Book of the Year Award, som er en af landets mest prestigefyldte priser: “Jeg var forbløffet og overrasket, for jeg havde ikke næret noget som helst håb om at vinde. Som barn ville jeg altid være forfatter, nu var jeg virkelig blevet en.” (“Biography Resource Center”).

    ”Leif og Barda stod hjælpeløse foran ridderen. De kunne ikke bevæge sig. De kunne hverken kæmpe eller stikke af. Jeg burde forberede mig på at dø, fór det gennem Leifs tanker. Men det eneste, han kunne tænke på, var bæltet. Hvis han blev slået ihjel nu, ville bæltet blive glemt sammen med hans knogler. Ædelstenene ville aldrig blive sat på plads i det. Arvingen til Deltoras trone ville aldrig blive fundet. Kongeriet ville forblive under Skyggeherrens tyranni. Sådan må det ikke ende, tænkte han desperat. Men hvad kan jeg gøre?”

    “Stilhedens Skove”, 2003.
    Rodda, Emily
    Foto: Udlånt af forlag. Scholastic
    • Født

      2. april 1948 i Sidney, Australien.

    • Uddannelse

      Master of Arts i engelsk litteratur, University of Sydney.

    • Debut

      Something Special, 1984.

    • Litteraturpriser

      Children’s Book of the Year, 1985, 1987, 1989, 1991, 1994. Dromkeen Medal, Children’s Honour Book of the Year.

    • Seneste udgivelse

      Slaget om Rondo. ABC, 2012. (The battle for Rondo, 2009). 3. del af: Nøglen til Rondo. Oversat af Kina Bodenhoff.

    Der var mange ting, der kom bag på Emily Rodda i forbindelse med den nye status som forfatter. Fordi “Something Special” udkom på det forlag, hvor hun arbejdede, var den udgivet under bedstemorens pigenavn Emily Rodda. I virkeligheden hedder hun Jennifer Rowe. Hun var ikke klar over, at “Emily Rodda” skulle blive en af Australiens mest succesfulde forfattere og den første til at modtage The Children’s Book of the Year Award hele fem gange.

    Selvom hun i mellemtiden har skiftet forlag og er blevet forfatter på fuld tid, har hun beholdt sit kunstnernavn. Alle Jennifer Rowes børne- og ungdomsbøger er udgivet under pseudonymet Emily Rodda, mens hun skriver kriminallitteratur og kogebøger under sit virkelige navn. Jennifer Rowes krimier er bestsellere og blevet til en tv-serie på den engelske Channel 9. I dette portræt vil forfatteren gå under navnet Emily Rodda, da fokus er på bøger skrevet for unge.

    Udvalgte bøger

    Parallelverden med flyvende grise

    Fra at have vundet en flot pris med sin debut “Something Special” fra 1984 var Emily Rodda nervøs for at skuffe, og opfølgeren var sværere at skrive. Men hun havde nu ikke haft grund til at være bekymret. Den anden bog “The Pigs are Flying” udkom i 1986 og handler om den 7-årige Rachel, som har influenza og keder sig. Farens ven maler et billede til hende, men det er ikke et helt normalt maleri. Det viser Rachel i pyjamas på en enhjørning med himmelen fuld af flyvende grise. Pludselig befinder hun sig som på billedet og havner i en eventyrlig verden, hvor hun bliver kaldt Grace og får problemer med at komme tilbage. Fortællingen har elementer tilfælles med “Alice i eventyrland” og “Troldmanden fra Oz” og vandt endnu en Children's Book of the Year Award.

    Rejser ind i fremtiden og fjernsynet

    I “The Best-Kept Secret” fra 1988 bevæger Emily Rodda sig videre ind i den fantastiske litteratur med en magisk karrusel, der kommer til en lille by. En tur betyder en rejse ind i fremtiden, og man følger Joanna, som meget mod sin vilje skal til at være storesøster. Karruselturen fører til accept af en lille ny i familien, idet Joanna skal redde en dreng, der kunne være hendes bror.

    ”Allerede med den første del af sit forfatterskab nærmer Rodda sig fantasy-genren ved at skrive om en eventyrlig parallelverden. Et univers der står som en analogi og fortæller noget om vores samfund.”

    Tematisk er der ligheder til filmen “Labyrinten til Troldkongens slot” fra 1986, hvor Sara ønsker sin lillebror langt væk og kommer til at påkalde Troldkongen fra et fjernt eventyrland. Han bortfører babyen, og Sara skal finde broren før midnat, hvis hun ikke vil miste ham.

    Emily Roddas første mandlige hovedperson er Patrick i “Finders Keeper” fra 1990 og “The Timekeeper” fra 1992. Patrick deltager i et interaktivt quiz-show på sit fjernsyn, og pludselig trænger han igennem barrieren og ender på den anden side, hvor alle de ting, der er blevet væk fra folk i årenes løb, befinder sig. Der er en blanding af fantastiske og realistiske elementer, og bogen er spækket med action.

    Forfatteren har også trukket på den moderne teknologiske verden med bøger som “Power and Glory” (1994). Her sidder en ung fyr og spiller computerspil med hekse, gobliner og andre mærkelige væsener. Der er en lighed med drengens familie, og spillet er mere virkeligt, end han umiddelbart tror.

    Allerede med den første del af sit forfatterskab nærmer Rodda sig fantasy-genren ved at skrive om en eventyrlig parallelverden. Et univers der står som en analogi og fortæller noget om vores samfund. Hun har skrevet lignende bøger, som er populære i hjemlandet, men det var først med serierne om Rowan og Deltora, at Emily Rodda slog igennem internationalt.

    De populære Deltora-serier

    Fantasy-serierne “Deltora Quest” fra 2000, (“Deltoras Bælte”, 2003), “Deltora Quest 2” fra 2001-2002 (“Deltora II”, 2004) og “Deltora Quest 3” fra 2004-2005 er kendt verden over og oversat til koreansk, kinesisk, polsk, hollandsk, tysk, spansk og fransk. Deltora-serierne er det første af Emily Rodda, som er udkommet på dansk med 80.000 solgte eksemplarer i 2005.

    Bogforside

    På de forskellige togter møder heltene Leif, Barda og Jasmin frygtelige uhyrer, der tjener Skyggeherren. Der er tale om action-præget litteratur med drabelige kampe, mystiske hændelser og forviklinger. Forfatteren har benyttet sig af elementer fra både fantasy- og eventyrgenren med kampe mellem det gode og det onde i en mytisk verden. Sproget er mundret med en enkel syntaks og korte sætninger. Bøgerne er delt op i tematiske kapitler, og hvert bind indledes med et resumé, hvilket gør det muligt at læse bøgerne separat.

    Alle bøger afsluttes med et actionpræget opgør samt en lille appetitvækker til næste bind.

    Den unge belæste helt

    Serierne om Deltora handler alle om de tre helte, Leif, Barda og Jasmin, der hjælper hinanden på deres farefulde togter. Først og fremmest er der hovedpersonen Leif, som på sin 16 års fødselsdag bliver opfordret af sine forældre til at tage afsted. Han har levet hele sit liv i en smedje blandt den fattige befolkning i Del og har mange gange været ved at miste livet, når han har glemt udgangsforbud eller været dumdristig. I første bind opfører han sig til tider barnligt og må kæmpe med sin stolthed. Han har svært ved at håndtere, når rejsefællen, den ældre Barda, taler ned til ham.

    Bogforside

    Senere modnes han gennem udfordringer. Han bliver bange, føler savn og jalousi, men bliver god til at lægge bånd på sig selv. I de sidste bind af “Deltoras Bælte” hviler han så meget i sig selv, at han er i stand til at handle modent og velovervejet.

    Leif træder mere og mere i karakter og bliver frontmand for troppen. Det er ofte ham, der vover pelsen og finder på de snu løsninger. Han er også god til at mægle mellem uenige parter og må dæmpe Jasmin, når hun bliver for hidsig. Leif giver gruppen den fordel, at han er belæst og god til at tænke logisk og læse gåder. Han er bekendt med skriftet “Deltoras Bælte: Historien, kraften, magien”, som er livsnødvendig i forståelse af bæltets magi og stenenes evner.

    Stærk soldat forklædt som tigger

    Manden Barda har i flere år været udklædt som tigger i Del og humpet rundt ubemærket. Udover Leifs forældre er der ikke nogen, der har kendt hans sande identitet. I virkeligheden er han barn af kongesønnens barnepige og var ung soldat ved hoffet. Men han flygtede, da hun blev forgiftet. Han har levet udenfor smedjen og i al hemmelighed sørget for, at der ikke skete Leif noget.

    Bogforside

    I starten er Barda overmodig og mener, at han burde påtage sig opgaven alene. Han ser Leif som en klods om benet og trodser skilte med advarsler for at tage den hurtige vej. Barda er veltrænet og stærk men finder snart ud af, at der er andre styrker, der tæller. Han er ved at dø adskillige gange og bliver kun reddet ved sine venners hjælp.

    Da Jasmin tilslutter sig drengeflokken, er han utilfreds, men erkender, at hendes evner til at begå sig i naturen er en uundværlig hjælp. Han og Leif må på et tidspunkt rejse alene, og pludselig føler han sig meget sårbar. Barda lærer de unge rejsefæller ikke at give op og bliver en faderfigur.

    Den forældre- og frygtløse pige

    16-årige Jasmin er en ilter Ronja Røverdatter-figur med utæmmet brunt hår og en skarp tunge. Jasmins forældre blev fjernet af Skyggeherrens tjenere, da hun var syv år og hun har klaret sig alene siden. Som Snehvide kan hun kommunikere med dyr og kender skoven som sin egen bukselomme. Hun er benhård og har ikke problemer med at stjæle tøj og genstande fra døende Grå-vagter. Jasmin har en udviklet intuition og er ikke sådan at løbe om hjørner med. Hun er den eneste, som tør sige noget til den bevæbnede og magtfulde modstandsmand Grum. Der er også mange gange, hvor hun trækker våben, og Leif må bede hende om at vise barmhjertighed og tænke sig om en ekstra gang, før hun begår mord.

    Jasmin viser kærlighed og omsorg for sit pelsdyr Filli og kragen Kraa, men er fuld af mistillid, når det gælder mennesker. Hun bliver gradvist bedre til at styre sit temperament. I løbet af første del af “Deltoras Bælte” føler hun en stor sorg over sine forældres forsvinden, men Barda og Leif bliver som en familie.

    Kloge og handlekraftige kvinder

    Jasmin er en modig og stærk enspænder. Kvinderne er i det hele taget både fysisk og psykisk stærke karakterer i Emily Roddas univers. Der er et element af klog kone i alle kvinderne. Før Jasmins mor forsvandt, viste hun sin datter, hvordan man blander urter til helbredende salver. Hun fremstår også som et syn, der anbefaler Jasmin at hjælpe Barda og Leif. Mødrene er støtter selv i deres fravær. Leifs mor har vævet sin kærlighed ind i en kappe til sin søn for at beskytte ham. Den redder hans liv i forskellige situationer ved at gøre ham usynlig.

    Kongens kone Siv viser sig også at være en handlekraftig dame. Da hendes mand bliver truet, slår hun hans fjende ihjel. Hun gør det på en snu måde ved at lokke onde Palmer til at kigge ud af tårnet og ned på gårdspladsen. Da han går over til vinduet, lægger hun sig på knæ bag ham, tager fat om hans ben og smider ham ud over vindueskarmen: “Jeg har tit set, hvordan de små klovner vælter de store omkuld i den Store Sal, sagde Siv roligt. Jeg kunne ikke se, hvorfor jeg ikke skulle kunne gøre det samme. (…) Og jeg vidste, at han ville læne sig ud. Hvorfor skulle han dog frygte et lille, malet dukkebarn som mig?” (“Stilhedens Skove”, side 62).

    Heltenes egenskaber og ædelstenenes symbolværdi

    I “Deltoras Bælte” står de nødvendige dyder og værdier frem i form af det tusind år gamle bælte, hvor hver ædelsten er en talismand og et symbol for en egenskab. Der er tale om:

    ”Som kontrast til de tre venner eksisterer Skyggeherrens ondskab og den selviske opførsel. På et tidspunkt er heltene fanget af heksebørn, der vil æde dem. De kommer ud af kniben ved at påpege, at de er svære at dele i syv lige store stykker. Som resultat slår fjenderne hinanden ihjel for selv at få en større mundfuld.”

    • Topas: Trofasthed. - Amatyst: Sandhed. - Diamant: Renhed og styrke. - Epidoten: Ære. - Lapis: Held. - Rubin: Lykke. - Opal: Håb.

    Alle disse egenskaber viser sig uundværlige under de tre heltes livsfarlige mission. Sammen er de en trussel mod Skyggeherren, og de risikerer deres liv for hinanden. Som Leif erklærer: “Vi har brug for hinanden ganske som ædelstenene i bæltet. De repræsenterer trofasthed, glæde, håb, held, ære og sandhed, og det er det, vi giver hinanden.”(“Uhyrets labyrint”, side 147).

    Som kontrast til de tre venner eksisterer Skyggeherrens ondskab og den selviske opførsel. På et tidspunkt er heltene fanget af heksebørn, der vil æde dem. De kommer ud af kniben ved at påpege, at de er svære at dele i syv lige store stykker. Som resultat slår fjenderne hinanden ihjel for selv at få en større mundfuld.

    Det onde: Egenrådig, grådig, had og stolt

    Ondskaben tager mange former, og der er forskel på Skyggeherrens tjenere. Nogle af dem er bare monstre - som kæmpetudsen Gellik og monsterslangen Rea - der skal tilintetgøres. Mens andre er underkastet Skyggeherrens forbandelse grundet laster. Vogteren over diamanten i De Fortabtes Dal er i virkeligheden Fardip, den spilleglade krovært i byen Ditmer. Da heltene møder ham som Vogteren, er han i selskab af fire uhyrer: Egenrådig, Grådig, Had og Stolt. Da forbandelsen hæves, viser det sig, at de er en del af ham selv: “Og pludselig fik Leif et glimt af, hvad kjortlen havde holdt skjult. Han så de fire, store knuder på Vogterens brystkasse. Han så de pulserende, kødfulde snore, der rejste sig fra dem. De snoede sig ud gennem hans ærmer og ned i nakken på de vilde, angribende dyr. Vogteren havde kaldt Had, Grådig, Egenrådig og Stolt sine kæledyr, men de var i virkeligheden en del af ham selv. De var hæslige gevækster på hans egen krop.” (“De Fortabtes Dal”, side 134). Leif befrier Fardip fra de ubehagelige væsener ved at skære båndet til dem over.

    Læseren som detektiv

    Deltora-serierne er letlæste og fulde af intellektuelle udfordringer. Heltene møder for eksempel et gammelt søskendepar, der redder dem fra kviksand og byder dem på mad og drikke. Umiddelbart taler de volapyk-sprog, men ordene skal bare forstås bagfra. Når det ældre ægtepar gnider sig i hænderne, sætter vand over i en kæmpe gryde og siger “døk ksirf trans” , betyder det “snart frisk kød” . På væggen hænger et broderi med inskriptionen “evel egnæl nebaksdno” , altså “ondskaben længe leve” .

    Den overordnede handling er forudsigelig, men de mange udfordringer og farer op til hver forløsning er interessante, og serierne rummer små detaljer, der alle går op i en højere enhed til sidst. Emily Rodda forventer noget af sine læsere og stiller mange spørgsmål undervejs. Der lægges vildspor ud, så man for eksempel bliver overrasket over afsløringen af tronfølgeren. Om en god bog siger hun: “Bøger i eventyr- eller fantasi-genren, fortjener en gennemtænkt slutning, hvor alle de løse ender går op i en højere helhed. Der bør ikke være elementer, der stritter ud.” (“Biography Resource Center”, 2005).

    Fantasy-litteraturens forældreløse helte

    Emily Rodda har med Rowan- og Deltora-serierne brugt genkendelige elementer fra de klassiske eventyrs plotstruktur med en hjem-ude-hjem-bevægelse, hvor hovedpersonen gennemgår en udvikling og modtager en gevinst til sidst. Der er også de klassiske aktantroller som: giver, modtager, hjælper og modstander.

    ”I stedet for at skrive om et muskelbundt af en actionhelt bruger fantasy-litteraturen ofte antihelte som hovedpersoner, så man kan identificere sig med vedkommende og føle glæde ved deres hårdtprøvede succesoplevelser.”

    Derudover er de forældreløse helte et gennemgående træk i den beslægtede fantasy-litteratur. I Deltora-serien har Jasmin mistet sine forældre, og hovedpersonen i Rowan-fortællingen har ingen far. Til sammenligning er også J.K. Rowlings troldmandslærling Harry Potter forældreløs, og i Astrid Lindgrens “Brødrene Løvehjerte” har hovedpersonen mistet sin storebror i en brand. Michael Endes “Den uendelige historie” lægger sig også op af denne tradition med den tykke 11-årige hovedperson Bastian, hvis mor er død. Han er ligesom Rowan-figuren en outsider, der ikke rigtig har nogle venner. Bastian læser en bog om et eventyrrige og suges pludselig ind i Fantásien, som skal reddes fra varulven Gmork. Endelig handler Lindgrens “Mio, min Mio” om den ensomme, forældreløse dreng, Bosse, der lever en frygtelig tilværelse, før han vikles ind i et magisk univers, som trues af den onde Ridder Kato.

    I stedet for at skrive om et muskelbundt af en actionhelt bruger fantasy-litteraturen ofte antihelte som hovedpersoner, så man kan identificere sig med vedkommende og føle glæde ved deres hårdtprøvede succesoplevelser.

    Inspiration til videre læsning

    Emily Roddas forfatterskab og fortællingerne om Deltora og Rowan trækker på klassiske eventyr, ridderromaner, sagn, myter og religiøse fortællinger.

    Leifs usynlighedskappe fra Deltora-serien er tyvstjålet fra Astrid Lindgrens “Mio, min Mio”. Der er i det hele taget hentet inspiration fra andre bøger i fantasy-genren, såsom CS. Lewis' Narnia-bøger, om fire børn der kommer til det eventyrlige land Narnia, hvor løven Aslan skal bekæmpe en ond heks. Der er også referencer til J.R.R. Tolkiens “Ringenes Herre” med magi, underlige væsener og kampen mellem gode og onde kræfter. Her er det en ring, der lover evigt liv, mens der i Deltora-serien er tale om Livets Liljer.

    Fantasy er en genre, som er mest kendt fra udlandet. Men vi har også en del dansk litteratur. Der er for eksempel Dennis Jürgensens serie om Knusum Kranikum og Lene Kaaberbøls serie om Skammeren. Af den mere filosofiske slags kan man læse Kåre Bluitgens “Sabers udsendinge” på to bind. Serien fortæller om jagten på den stjålne bog, der rummer fortidens historie. Uden den findes der ingen fremtid. Derudover er der Henning Bundgaards fantasy-roman “Kraften fra Solimir” om syv magiske ædelsten, der er forsvundet og jages af mennesker, elverfolk, drager og monstre i kampen mellem godt og ondt. Lidt ældre læsere kan også kaste sig over Jan Lyderiks bøger om dværgen Tang, som ender i bjergtroldens miner, eller Norman Lindters “Rejsen på det Forbudte Bjerg” om helten Arnt, som må opsøge Dyret på det Forbudte Bjerg for at frelse sine børn.

    Relaterede forfattere

    Bibliografi

    Børnebøger af Emily Rodda

    Something Special
    Something Special

    Emily Rodda

    1984

    The Pigs are Flying

    Emily Rodda

    1986

    The Best-Kept Secret

    Emily Rodda

    1988

    Crumbs

    Emily Rodda

    1990

    Power and Glory

    Emily Rodda

    1994

    St. Elmo’s Fire

    Emily Rodda

    1996

    Yay

    Emily Rodda

    1996

    Game Plan

    Emily Rodda

    1996

    Green Fingers

    Emily Rodda

    1998

    The Julia Tapes

    Emily Rodda

    1999. Roman

    Fuzz the Famous Fly

    Emily Rodda

    1999. Roman

    Gobbleguts

    Emily Rodda

    2000

    Dog Tales

    Emily Rodda

    2001

    Bob and the House Elves

    Emily Rodda

    2001

    Squeak Street

    Emily Rodda

    2002

    The Long Way Home

    Emily Rodda

    2002

    Patrick på den anden side

    Finders Keepers

    Emily Rodda

    1990

    The Timekeeper

    Emily Rodda

    1992

    Raven Hill

    Cry of the Cat

    Emily Rodda

    1995

    The Disappearing TV Star

    Emily Rodda

    1995

    The Ghost of Raven Hill

    Emily Rodda

    1995

    The Sorcerer’s Apprentice

    Emily Rodda

    1995

    Beware the Gingerbread House

    Emily Rodda

    1996

    Green for Danger

    Emily Rodda

    1996

    The Bad Dog Mystery

    Emily Rodda

    1998

    Breaking Point

    Emily Rodda

    1998

    Poison Pen

    Emily Rodda

    1998

    The Secret of Banyan Bay

    Emily Rodda

    1998

    Rowan-serien

    Rowan af Rin
    Rowan af Rin

    Emily Rodda

    2005. (Rowan of Rin. 1994)

    Rowan og de rejsende
    Rowan og de rejsende

    Emily Rodda

    2005. (Rowan and the Travellers. 1996)

    Rowan og krystallens vogter
    Rowan og krystallens vogter

    Emily Rodda

    2005. (Rowan and the Keeper of the Crystal. 1997)

    Rowan and the Ice Creepers

    Emily Rodda

    2003

    Rowan og bjergets hemmelighed
    Rowan og bjergets hemmelighed

    Emily Rodda

    2005. (Rowan of the Bukshah. 2003)

    Rowan og Zebak-folket 2005 (Rowan and the Zebak
    Rowan og Zebak-folket 2005 (Rowan and the Zebak

    Emily Rodda

    1999)

    Deltoras bælte

    Stilhedens skove
    Stilhedens skove

    Emily Rodda

    2003. (The Forests of Silence. 2000)

    Tåresøen
    Tåresøen

    Emily Rodda

    2003. (The Lake of Tears. 2000)

    Rotternes by
    Rotternes by

    Emily Rodda

    2003. (City of the Rats. 2000)

    Det lumske sand
    Det lumske sand

    Emily Rodda

    2003. (The Shifting Sands. 2000)

    Frygtens bjerg
    Frygtens bjerg

    Emily Rodda

    2003. (Dread Mountain. 2000)

    Uhyrets Labyrint
    Uhyrets Labyrint

    Emily Rodda

    2003. (The Maze of the Beast. 2000)

    De fortabtes dal
    De fortabtes dal

    Emily Rodda

    2003. (The Valley of the Lost. 2000)

    Tilbage til Del
    Tilbage til Del

    Emily Rodda

    2003. (Return to Del. 2000)

    Deltora II

    Frygtens grotte
    Frygtens grotte

    Emily Rodda

    2003. (Cavern of the Fear. 2001)

    Bedragets ø
    Bedragets ø

    Emily Rodda

    2003. (The Isle of Ilusion. 2002)

    Skyggelandet
    Skyggelandet

    Emily Rodda

    2004. (The Shadowland. 2002.)

    Deltora III

    Dragens rede
    Dragens rede

    Emily Rodda

    2005. (Dragons nest. 2004)

    Skyggeport
    Skyggeport

    Emily Rodda

    2005. (Shadowgate. 2004)

    De Dødes Ø
    De Dødes Ø

    Emily Rodda

    2006. (Isle of the Dead. 2004)

    Søsteren i syd
    Søsteren i syd

    Emily Rodda

    2006. (The Sister of the South. 2004). 4. del

    Dragons of Deltora

    Dragon’s Nest

    Emily Rodda

    2004

    Shadowgate

    Emily Rodda

    2004

    Isle of the Dead

    Emily Rodda

    2005

    The Sister of the South

    Emily Rodda

    2005

    Fairy Realm

    The Charm Bracelet

    Emily Rodda

    2003

    The Flower Fairies

    Emily Rodda

    2003

    The Third Wish

    Emily Rodda

    2003

    The Last Fairy-Apple Tree

    Emily Rodda

    2003

    The Magic Key

    Emily Rodda

    2004

    The Unicorn

    Emily Rodda

    2004

    The Star Cloak

    Emily Rodda

    2005

    The Water Sprites

    Emily Rodda

    2005

    Nøglen til Rondo

    Nøglen til Rondo
    Nøglen til Rondo

    Emily Rodda

    ABC, 2009. (The key til Rondo, 2007). 1. del af: Nøglen til Rondo. Oversat af Kina Bodenhoff.

    Troldmanden fra Rondo. (The wizard of Rondo
    Troldmanden fra Rondo. (The wizard of Rondo

    Emily Rodda

    2008). 2. del af: Nøglen til Rondo. Oversat af Kina Bodenhoff

    Slaget om Rondo
    Slaget om Rondo

    Emily Rodda

    ABC, 2012. (The battle for Rondo, 2009). 3. del af: Nøglen til Rondo. Oversat af Kina Bodenhoff.

    The Three Doors Trilogy

    The golden door. Scholastic Press

    Emily Rodda

    2012. (1)

    The silver door. Scholastic Press

    Emily Rodda

    2013. (2)

    The third door. Scholastic Press

    Emily Rodda

    2013. (3)

    Om Emily Rodda

    Rowan af Rin
    Rowan af Rin

    Jytte Kjær Schou

    2005. Lektørudtalelser. Dansk Biblioteks Center

    Rowan og de rejsende
    Rowan og de rejsende

    Vera Jensen

    2005. Lektørudtalelser. Dansk Biblioteks Center

    Om forfatteren

    Forlaget Borgen

    Omtaler af Emily Roddas bøger, der oversat til dansk.

    Emily Roddas hjemmeside

    Her kan man læse om forfatterens liv og værker samt få tips til at skrive og læse andre nyheder om forfatterskabet.

    Wikipedia

    Artikel om Emily Rodda i leksikaet Wikipedia med en selektiv bibliografi samt oversigt over de priser forfatteren har modtaget. Siden er på engelsk.

    Fantastic fiction

    - Om Emily Rodda.

    Søgning i bibliotek.dk

    emnesøgning på Emily Rodda