Guzel’ Jachina

Emneord:

Hovedforfatter

Anna Møller
cand.mag., september 2023

Guzel’ Jachina slog igennem med sin debutroman ”Zulejkha åbner øjnene”, der udkom i Rusland i 2015 og siden er blevet filmatiseret og oversat til over 40 sprog. Bogen tematiserer en del af Sovjets tabubelagte historie, nemlig Stalins sibiriske Gulag lejre for de udstødte, og den skabte både stor debat og modtog den prestigefyldte ’Den store bog’ pris, da den udkom i hjemlandet. Den russiske forfatter fra den selvstyrende republik Tatarstan har efterfølgende udgivet to romaner, og centralt står hendes malende sprog med et opmærksomt blik for de forfulgte og en stor hyldest til frigørelse.

Baggrund

Guzel’ Jachina blev født den 1. juni 1977 i Kazan, der er den største by i den autonome russiske republik Tatarstan. Hendes mor var læge og faren ingeniør, og i sine tre første leveår talte Guzel’ Jachina ikke russisk, men tatarisk, der i alt tales af omkring 5,4 millioner mennesker i Rusland. Guzel’ Jachinas bedstefar var tysk. I sine unge år læste Guzel’ Jachina sprog, bl.a. tysk, på det statslige pædagogiske universitet, og i 1999 flyttede hun til Moskva og studerede der på Moskvas filmskole, hvor hun i 2015 færdiggjorde en uddannelse på manuskriptlinjen.

”Zulejkha-a-a! Så, nu er det tid. Svigermoren bryder sig ikke om at kalde tredje gang. Zulejkha springer hen til Heksen. – Jeg kommer, jeg kommer, mor! – og tager, som hun gør hver dag, imod den tunge potte der er dækket af varm, klistret kondens. Så kunne du være der, våde høne, vrisser den gamle. Du duer kun til at sove, din dovenkrop…”

”Zulejkha åbner øjnene”, s. 12.

Foto: George Kardava

Født
1. juni 1977, Kazan, Rusland.
Uddannelse
Manuskriptforfatter fra Moscow School of Film, 2015.
Debut
Зулейха открывает глаза. AST, 2015.
Litteraturpriser
Den store pris, 2015. Jasnaja Poljana-prisen, 2015. Ticket to the Stars, 2015.
Seneste danske udgivelse
Zulejkha åbner øjnene. Politikens Forlag, 2022. Roman. Oversætter: Trine Søndergaard.
Inspiration
Ruslands tabubelagte historie, udstødte folk, frigørelse og folkeforfølgelse.

Guzel’ Jachina debuterede med novellen ”Мотылек” (’sommerfugl’) i det russiske litterære magasin Neva i 2014, og året efter havde hun novellen ”Винтовка” (’riffel’) i tidsskriftet Oktyabr. I 2015 romandebuterede Guzel’ Jachina på russisk med ”Зулейха открывает глаза” (”Zulejka åbner øjnene”, 2022), der oprindeligt blev skrevet som afgangsprojekt på manuskriptuddannelsen og senere omskrevet til roman på baggrund af erindringer fra bl.a. forfatterens bedstemor. Romanen blev afvist af flere udgivere, men endte med at indbringe Guzel’ Jachina mange litterære priser, deriblandt ’Den store pris’, Jasnaja Poljana-prisen, som gives til historiske romaner, samt den litterære Kazan-pris Ticket to the Stars. Den franske udgave af romanen har desuden vundet en oversættelsespris, Les prix du magazine ”Transfuge” de la rentrée littéraire, og bogen blev en international bestseller. En seriefilmatisering af romanen blev vist på russisk stats-tv i 2020.

Efter sin debut har Guzel’ Jachina udgivet to bøger, hvor romanen ”Дети мои” (2017), der betyder ’mine børn’, ligesom ”Zulejkha åbner øjnene” er en fortælling om et mindretal. Denne gang om de etniske tyskere, der havde bosat sig ved Volga-floden i Rusland og som efter den tyske invasion af Sovjetunionen i 1941 blev betragtet som potentielle kollaboratører og deporteret til arbejdslejre østpå, hvor mange døde. Sideløbende med sine udgivelser har Guzel’ Jachina arbejdet med PR og marketing.

Udvalgte bøger

Zulejkha åbner øjnene
Guzel’ Jachina debuterede i 2015 med den historiske roman ”Зулейха открывает глаза” (”Zulejkha åbner øjnene”, 2022), der foregår fra 1930 til 1946. Bogen handler om den 30 årige kvinde Zulejkha, de...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Guzel’ Jachinas ”Zulejkha åbner øjnene” er en historisk roman, der tematiserer tvangsdeportationer, undertrykkelse og etniske udrensninger i 1930’ernes kommunistiske Sovjetunionen. Romanen bygger på erindringerne fra Guzel’ Jachinas egen bedstemor, der døde som 87-årig, lige inden Guzel’ Jachina begyndte på sit manuskript. På trods af disse sammenfald og inspirationen til romanen er ”Zulejkha åbner øjnene” dog ikke en biografisk roman, og forfatterens bedstemor blev da også deporteret som seksårig og vendte hjem til sin landsby efter 16 år i sibirisk eksil.

I romanen bliver Zulejkhas personlige rejse et billede på at kunne overleve undertrykkelse både fra interne kræfter og fra en overmagt som de brutale kommunistiske myndigheder og nå en ny form for frihed i et selvstændigt liv – selv under en uendelig lang og grusom rejse gennem den sibiriske tundra. Zulejkha er et symbol på det lille menneske over for en altoverskyggende stat, og ved at dykke ned i et sort kapitel i Ruslands historie gør Guzel’ Jachina op med den forherligelse af den sovjetiske tid, der stadig findes nogle steder i Rusland i dag. Der er nemlig stor forskel på den generation, der er vokset op i Sovjetunionens storhedstid og har nostalgiske minder fra de år, og så de russere, der er født efter sammenbruddet i 1991.

Ifølge Guzel’ Jachina er landet nødt til at blive mere bevidst om sin egen fortid for at kunne gå en mere konstruktiv fremtid i møde, og med Ruslands invasion af Ukraine i 2022 i baghovedet har hun retorisk spurgt, om det er muligt at bearbejde et traume, når man er i gang med at skabe et nyt.

”Zulejkha åbner øjnene” indeholder også universelle temaer som kærlighed – både til familie, venner og en elsker – og selve det at frigøre sig selv. Både som kvinde og som menneske. Som Guzel’ Jachina selv har udtalt: *”For at kunne skrive, kræver det, at man har en fri stemme, et frit hjerte og en hel del fritid.” [2].

Beslægtede forfatterskaber

Da tv-filmatiseringen af Guzel’ Jachinas debutroman ”Zulejkha åbner øjnene” blev produceret af stats-tv og derefter vist i bedste sendetid på den russiske statskanal Rossija-1 i 2020, skabte den stor debat i hjemlandet. Først og fremmest fordi der findes meget forskellige opfattelser af den sovjetiske fortid, og fordi debatten om serien var stærkt politisk fra alle sider. Selv holdt Guzel’ Jachina sig stort set ude af debatten, men forsvarede tv-serien, og hun bor indtil videre stadig i Rusland. Efter Ruslands invasion i Ukraine sendte hun et åbent brev til flere medier, hvor hun bl.a. fortalte om at vokse op under Sovjet og om sin tro på fred: ”Vi børnekommunister troede på ideologien, men lidt på halv kraft, ikke helt for alvor. Men noget, som vi troede rigtigt på, det var fred.” [1].

Efter invasionen i 2022 er mange russiske forfattere flyttet i eksil og således også en af landets største samtidsforfattere, Ljudmila Ulitskaja, der ofte nævnes som kandidat til Nobels Litteraturpris. Ljudmila Ulitskaja skrev forordet til den russiske udgave af ”Zuljekha åbner øjnene” og har kaldt bogen: ”En kraftfuld hyldestsang til kærligheden og ømheden, selv i helvede på jord” (citat fra den danske udgivelses bagside). De to forfattere har deres historiske interesse til fælles. Ljudmila Ulitskajas hovedværk ”Kazus Kukotogo” (2001) (”Doktor Kukótskij og undfangelsens gåde”, 2016) begynder i 1930’ernes kaos og slutter ved Sovjets kollaps i 1980’erne, og undervejs er der bl.a. fokus på den fri abort.

I sit arbejde med erindringer har Guzel’ Jachina også tråde mod en forfatter som hviderussiske Svetlana Aleksijevitj, der modtog Nobelprisen i litteratur i 2015. Også hun skriver om det lille menneske i den store historie. Et af hovedværkerne, ”U vojny ne zjenskoje litso” fra 1985, (”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt”, 2015) er en række bearbejdede samtaler, som forfatteren havde med kvinder, der alle kæmpede for Sovjetunionen mod nazisterne under Anden Verdenskrig eller havde krigen tæt inde på livet.

Også finske Rosa Liksom skildrer i sin roman ”Elven” (2023) en lang rejse ud i ingenting med lejre, død og ødelæggelse under Laplandskrigen i Finland.