Kamilla Hega Holst

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
maj 2026

Hovedforfatter

Christina Aabo Mikkelsen
cand.mag., 2015

Kamilla Hega Holst skriver originale og skæve romaner om mennesker, som afviger fra normen og har et anderledes begær. Senest i romanen ”386” (2023) om Mai, hvis ADHD diagnose giver hende en indre, vibrerende uro, der styrker hendes selvfølelse, men samtidig truer med at ødelægge det pæne hjem, hun kæmper for at bygge op. Kamilla Hega Holsts bøger udfordrer læserens forestilling om, hvad der er smukt og normalt ved at give stemme og krop til de karakterer, som afviger.

Baggrund

Kamilla Hega Holst er født i 1973 og er bachelor i dansk fra RUC. I skolen elskede hun at skrive stile, men hun forestillede sig ikke, at hun skulle være forfatter. Det var et ophold på en daghøjskole efter gymnasiet, som satte gang i skriveriet: I første omgang skrev hun en masse små historier, og senere tog hun karaktererne fra historierne og skrev dem sammen til en roman. Hun debuterede som børnebogsforfatter i 2003 med ”Den sovende sangerinde” og modtog Kulturministeriet Børnebogspris samme år. Debuten blev fulgt op af endnu en børnebog i 2007, ”Metilies underjordiske rejse”.

”I weekenden vækker han hende med morgenmad på sengen. Han hjælper hende op at sidde, anretter puder i ryggen, arrangerer dynen. Han samler hendes hår i en elastik. Gør hende klar. Han mader hende med røræg og bacon, yoghurt og mysli, pandekager rullet i sirup, smoothies, tærter og muffins. Huden flyder varmt ud på lagenet. Hun vågner i bidder.”

”Sort”, s. 117.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
1973.
Uddannelse
cand. mag. Moderne kultur og kulturformidling.
Debut
Den sovende sangerinde. Illustreret af Pia Thaulov. Høst & Søn, 2003. Børnebog.
Litteraturpriser
Kulturministeriets Børnebogspris, 2003. Blixenprisen, 2015.
Seneste udgivelse
C. Politikens Forlag, 2026. Roman.
Inspiration
Karen Blixen.

I 2010 udgav hun sin første voksenroman, ”En kærlighedshistorie”. Romanen blev ifølge forfatteren til i kølvandet på, at hun mistede sin far, som døde af kræft, og at hun selv blev skilt. Karakteristisk for hendes forfatterskab er interessen for at skrive om tabuer og det, som er anderledes: ”Jeg synes, at der er noget fascinerende og tiltrækkende ved det, der normalt er tabu eller ikke normalt. I vores samfund er det stadig tabu at være i krise, men hvorfor må man ikke det? (…).” [2].

Ideen til hendes anden roman ”Sort” (2012) blev blandt andet udviklet ved, at forfatteren sendte læserbreve til Dagbladet Information, hvor hun udgav sig for at være Sanne Jensen fra Vesterbro. Dagbladet Information trykte læserbrevene, og dermed fik romankarakteren Sanne sit eget liv i det virkelige liv. I romanen blandes fiktion og dokumentarisme, og forfatteren bruger dokumenter fra virkeligheden, blandt andet billeder fra sin egen opvækst og sin fars sygejournal.

Da det blev afsløret, at Sanne Jensens læserbreve var skrevet af Kamilla Hega Holst og var en del af et romanprojekt, blev forfatteren kritiseret af avisen for at have indsendt læserbreve i falsk navn. Men Holst mener ikke selv, at der er noget moralsk eller etisk forkert i det, hun har gjort, fordi hun efterfølgende har valgt at stille op og som forfatter forsvare Sanne-figurens synspunkter.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Kamilla Hega Holst taler om "386" med litteraturformidler Sarah Hvidberg. August 2023

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Kamilla Hega Holsts roman ”En kærlighedshistorie” er et minimalistisk fortalt hverdagsdrama, som overrasker læseren med et særligt kærlighedsmøde. Romanen ”Sort” blander genrerne dokumentarisme og fiktion, og romanen indeholder bl.a. dokumenter og billeder fra forfatterens egen opvækst og hendes fars sygejournal, selvom hovedpersonen Sanne er en fiktiv karakter.

Om sammenblandingen af fiktion og virkelighed siger Kamilla Hega Holst: ”Der er et slægtskab hos en stor del af tidens forfattere i bestræbelsen mod beskrivelse af levet liv, at nå så tæt på noget virkeligt som muligt. Den bestræbelse deler jeg om end ikke i en decideret opløsning af begreberne fiktion og virkelighed, men nærmere en undersøgelse af begreberne.” [1].

I både ”En kærlighedshistorie” og ”Sort” tematiseres et begær, som afviger fra normen, hvor den unge krop er det attraktive. Romanerne beskriver tiltrækningen af den gamle krop, de fede og det groteske, og kropsvæskerne flyder: lort, bræk, modermælk, tis, blod og sved. Temaer i romanerne er det begær, som er anderledes end normen, fødselsdepression, tab, sorg, fravær og ensomhed. Romankaraktererne fremstår på nogle punkter umodne og lever nærmest i deres egen lille tidslomme, hvor verden udenfor er noget, der driver forbi, og som de ikke kan eller vil deltage i.

Kamilla Hega Holst forklarer selv, hvorfor hun er optaget af at skrive om det anderledes begær: ”Når der findes den afvej, som Sanne repræsenterer, så er det jo pludselig til debat, hvad der er smukt og normalt. Der er andre muligheder. På den måde er verden til forhandling. Og så kan man i princippet forestille sig alt muligt, alt anderledes, og det er en tanke, der gør mig begejstret.” [3].

Forfatteren er desuden optaget af, hvordan sproget er et magtmiddel, og hvordan hun forsøger at rense det i skriveprocessen for at komme frem til noget andet. ”Jeg føler, at sproget kan overmande mig, og jeg mener det ikke positivt. Sproget er en ekstrem magtfaktor, som kan spinde os ind i et meget idealiserende slør, som vi så kan lægge ud over verden (…).” [3]. For forfatteren handler det om at komme bagom sproget eller midlertidigt undslippe sproget. Døden og orgasmen kan sætte en (midlertidig) stopper for sproget og kontrollen, så karaktererne oplever et fald ned i noget sort og ukontrollabelt, som titlen ”Sort” hentyder til. Ifølge forfatteren selv tager romanen ”På træk” udgangspunkt i hendes egne livserfaringer og går tæt på hendes egen familiehistorie. Så tæt, at forfatteren har følt sig ramt af dårlig samvittighed og spekulationer om, hvorvidt hun udleverer nogle familiemedlemmer mere, end de bryder sig om. Kort før udgivelsen skrev hun derfor en kronik i Politiken, hvor hun afviser, at der er tale om et 1:1 forhold mellem liv og skrift: ”Jeg kalder den bog, jeg har skrevet, for en roman. Jeg føler mig ikke forpligtet over for virkeligheden, når jeg skriver. Min forpligtelse er over for teksten, at få den til at fungere, gøre den levende, og min erfaring er, at jo tættere jeg skriver på mit eget liv, jo større intensitet og autenticitet formår jeg at skabe i min tekst.” [4]. Idéen til romanen opstod ud fra en undren over den relation, som forfatterens morfar har til en thailandsk kvinde og som ligner relationen i ”På træk”. Sammenblandingen af økonomi og kærlighed udfordrer den romantiske forestilling om, at kærlighed og parforhold er noget, som er uafhængigt af kapital. Alligevel er forholdet mellem morfaren og Mali det, som fremstår mest harmonisk i ”På træk”.

Beslægtede forfatterskaber

Kamilla Hega Holst skriver sig op imod normen og griber fat i temaer og karakterer, som går i en anden retning end samfundstendensen. Sanne i romanen ”Sort” er ikke en karakter, der forsøger at please nogen, tværtimod. Hun har overvægten, outsider-positionen og vreden til fælles med politibetjenten Mathilde, der bliver suspenderet fra sit job på grund af overvægt i Lars Frosts roman ”Skønvirke” (2011) og den svært overvægtige Maj-Britt i Karin Alvtegens roman ”Skam” (2005), som ikke har været uden for sin lejlighed i 30 år og driver sine hjemmehjælpere bort med ondskabsfulde bemærkninger.

Sannes problem er dog hverken, at hun bliver fyret eller sidder isoleret i sin lejlighed. Det er tabet af faren, som rammer Sanne hårdest, og hun bliver nærmest et barn visse steder i romanen, hvor hendes kæreste må tage over og pleje både hende og den døende svigerfar.

”En kærlighedshistorie” har et anderledes kærlighedsmøde som omdrejningspunkt. Kamilla Hega Holsts realistiske, præcise, nøgterne skrivestil i romanen minder om Helle Helles romaner. Helles minimalistiske skrivestil er renset for sentimentalitet og forklaringer. Det er personernes handlinger, og ikke det, de føler, der er fokus på. Fælles for Helle og Holst er, at det egentlige drama udspiller sig under overfladen.