Kathrine Nedrejord

Emneord:

Hovedforfatter

Andreas Eckhardt Læssøe
cand.mag., juni 2026

Kathrine Nedrejord er en norsk-samisk forfatter og dramatiker, som har cementeret sig som en af sin generations mest betydelige nordiske forfattere. Sin relativt unge alder til trods har hun skrevet en lang række bøger til både voksne og unge. Hun fik sit store gennembrud med romanen ”Forbryder og straf,” som hun bl.a. blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for. I den skriver hun med psykologisk dybde om at være en ung kvinde, der udsættes for voldtægt. Hun blev også nomineret for ”Sameproblemet”, der er en psykologisk kortlægning af den racistiske undertrykkelse, samerne har været igennem.

Kahtrine Nedrejord er født i 1987 i Kjøllefjord, Finnmark. Nationalt hører det til Norge, men betegnes også som Sápmi, det man før i tiden i Danmark kaldte Lapland, det tværnationale geografiske område, som er beboet af det oprindelige folk samerne. Sápmi strækker sig gennem Norge, Sverige, Finland og Rusland. Af de omtrent 100.000 samer, man anslår der findes i dag, bor 40.000 af dem inden for Norges grænser. Nedrejord taler ikke samisk, selvom det burde være hendes modersmål, som hun fortæller. Med hendes egne ord skyldes det først og fremmest den sprogpolitik, der blev ført, dengang hendes bedsteforældres generation mødte det norske skolesystem. De talte kun samisk og forstod intet af det norske, og den brutale latterliggørelse, de dengang mødte, ville de ikke udsætte deres børn for. Derfor lærte Nedrejords forældres generation at tale norsk, først og fremmest, og det samme gjorde sig gældende for hendes egen generation, og sådan gik et sprog næsten tabt.

Foto: Fartein Rudjord

Født:
16. september, 1987 i Kjøllefjord, Norge.
Uddannelse:
Litteraturvidenskab, NTNU, Trondheim. Teatervidenskab, Université Paris III – Sorbonne Nouvelle.
Debut:
Transitt. Forlaget Oktober, 2011. Roman.
Litteraturpriser:
Havmannprisen, 2019. Oktoberprisen, 2024. Sultprisen, 2025. PO Enquist prisen, 2025.
Seneste danske udgivelse:
Sameproblemet. Gads Forlag, 2026. (Sameproblemet, 2024). Oversat af Sara Koch. (Roman).
Inspiration:
Franz Kafka, Fjodor Dostojevskij, Marguerite Duras.

I dag har Nedrejord et ambivalent forhold til Norge. ”Det er lettere at elske på afstand,” siger hun i et interview. [1]

”Jeg skriver for ikke-samiske læsere. Jeg oversætter min kultur for dem, jeg forklarer og forklarer. Jeg lader aldrig et nordsamisk ord stå uden en forklaring. (…) JEG ER SÅ TRÆT AF AT FORKLARE! Jeg ville ønske at de – ikke-samerne – selv ville opsøge forklaringen, men jeg stoler ikke på dem (…) Af og til hader jeg min egen tekst, af og til afskyer jeg at jeg viser forståelse. Det er altid minoriteten der skal tilpasse sig.”

Sameproblemet, s. 272.

Kathrine Nedrejord flyttede fra Finnmark til først Alta for at gå på universitetet og siden til Paris, hvor hun læste en master i dramatik. Mange af hendes bøger gentager denne figur, hvor en norsk/samisk kvinde er flyttet til Paris, eller skal tilbage til Norge/Sápmi for at besøge familien.

Hun har skrevet hele sit liv og har studeret litteraturvidenskab i Norge og teaterstudier på Sorbonne i Paris. Hendes debutroman udkom i 2010, og hun har skrevet 10 bøger, deriblandt både ungdoms- og voksenromaner. Hun har været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for både ”Forbryder og straf” (2022) og ”Sameproblemet” (2024). For sidstnævnte blev hun også tildelt PO Enquists Pris. Sin debut som dramatiker fik hun på Dramatikkfestival i 2009, og siden har hun skrevet otte teaterstykker. Hendes stykke ”Brennt jord” fra 2016 blev tildelt Ibsenprisen. Fra 2018-20 var hun husdramatiker på Nationaltheatret i Oslo.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Læser man på tværs af Kathrine Nedrejords forfatterskab, vil to store temaer åbenbare sig. Det kvindelige og det samiske. Hun beskriver store sociale temaer som kvindeundertrykkelse og racisme på en måde, der hele tiden har lige såvel det personlige som det politiske for øje. Hun har et utroligt skarpt blik for de små situationer, der udstiller den måde, menneskers handlinger ikke altid er fulgt af den måde, de forstår sig selv på. Hendes hovedpersoner står ofte i disse udsatte positioner, men forfalder aldrig til billedet af det perfekte offer, snarere blæser de til angreb imod også disse fordomme og insisterer på at være komplekse og besværlige.

Ligeledes viser der sig en bevægelse i hendes forfatterskab (primært for voksne), der går fra det mere ordnede til det mere idiosynkratiske. Tydeligst bliver det, når man ser på udviklingen fra ”Forvandlingen” til ”Forbryder og straf”, fordi de behandler det samme tema. Ja, på en måde er der tale om en gentagelse eller måske snarere en radikalisering, der finder sted fra den første bog til den anden. Det sker først og fremmest i at flytte fortællingen fra tredjeperson til førsteperson og dermed også flytte stemmen ind i hovedpersonen. På denne måde kan hun vise nogle af de komplekse og selvmodsigende følelser frem.

Nedrejord skriver psykologisk realistiske romaner, der er interesserede i, hvordan mennesker agerer inden for de strukturer, der findes i vores samfund. Hun er optaget af det krydsfelt, både når hun skriver bøger til voksne, og når hun skriver ungdomsromaner. Fordi publikummet er yngre, holder de sig dog fra at gå i dybden med det mørke, som hun ellers så frygtløst konfronterer i sine bøger til voksne.

Hendes dramatik handler om mange af de samme ting. Hun har bl.a. skrevet et stykke om et socialt eksperiment med titlen ”Human Zoo” (2019), og et der hedder ”Internert” om de internatskoler, ”Sameproblemet” også berører. Men fordi teateret er et rum, hvor der er plads til mange personers stemmer, kommer de ofte til at handle mere om det kollektive.

Beslægtede forfatterskaber

”Øvelser i mørke” (2024) af Naja Marie Aidt deler noget af den samme tematik som Kathrine Nedrejords bøger om seksuelle overgreb og vold mod kvinder. Det samme kunne gøre sig gældende for Niels Franks ”Fanden tage dig” (2022), der til forskel fra de andre nærmer sig den forfærdelige hændelse fra den pårørendes side.

Gisèle Pelicots ”En hyldest til livet” (2025) beskriver også det at komme videre fra noget så ubegribeligt som at blive voldtaget og udlejet til seksuelle overgreb af sin egen mand. Johanne Bille har skrevet ”Når mænd forlader mig” (2022) om en ung kvindes kærlighedsforhold til en række mænd, det ene af dem ender i en voldtægt. Marguerite Duras har skrevet om bl.a. seksuelle magtrelationer i flere af sine bøger. Ligesom Nedrejord er Duras også vendt tilbage til nogle af de samme begivenheder i adskillige af sine bøger. ”Elskeren” (1984) har hun således genbesøgt i ”Elskeren fra Nordkina” (1991).

Hvor den norske stat har ført en fornorskningspolitik over for samerne, har Danmark ligeledes haft en danskerficering i gang i Grønland. Sprog- og skolepolitiske tiltag har ligeledes spillet centrale roller, ligesom statslig kontrol med seksuel reproduktion har haft det, jf. den såkaldte spiralsag. Jessie Kleemann, som både er performancekunstner og digter, har skrevet sit hovedværk om Danmarks kolonialistiske forhold til Grønland, nemlig ”Arkhticós Dolorôs” (2021), en flersproglig digtsamling, der både består af dansk, grønlandsk og engelsk, alle de tre sprog der krydser ind og ud af hverdagen i Grønland.

Niviaq Korneliussen har i sin bog ”Blomsterdalen” (2020) skrevet om en ung grønlænders oplevelser med racisme, da hun flytter til Danmark. Den handler også om de mange selvmord blandt unge i Grønland, som en slags politisk krise, der ikke rigtig er nogen, der tager hånd om.