BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portrætbillede
*Seneste udgivelse

Katrine Buchhave Andersen

    Hovedforfatter
    • Signe Juul Kraft
      journalist, 2007

    Intro

    Beverly Hills, Kvindernes Kampdag og modellervoksfigurer godt blandet sammen med en ung kvindes forvirrede tanker og tegninger om verden omkring og inden i sig. Det er en del af elementerne i den tidligere elev på Forfatterskolen Katrine Buchhave Andersens debutroman “Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx”, der udkom sommeren 2007. Bogen skildrer med humor, en vis portion selvironi og en fri, legende stil, der skifter mellem tv klip og hovedpersonen Evas tanker, nutidens zappergeneration i en verden fuld af valg og muligheder med alt, hvad det indebærer af rastløshed, forvirring, selvbebrejdelser og en altoverskyggende længsel efter at kunne kontrollere følelsernes og tankernes skræmmende og opslugende kaos.

    Baggrund

    Katrine Buchhave Andersen blev født 1981 i Lejre og voksede op i den lille by Fjellerad syd for Aalborg, hvor hun gik i folkeskole. Efter Buchhave Andersen havde fået sin studenterhue på Aalborg Katedralskole, rejste hun syv måneder til Schweiz for at arbejde på en restaurant og samle penge sammen til en tre måneders rejse til Sydøstasien. Rejsen forsatte til Testrup Højskole, hvor den unge forfatterspire gennem sit arbejde på skolens skrivelinje fandt ud af, at Forfatterskolen eksisterede og efterfølgende søgte ind på skolens populære toårige kunstneriske uddannelse. Det lykkedes Buchhave Andersen at komme gennem Forfatterskolens nåleøje i 2003, og i 2005 dimitterede en skrivelysten forfatterspire, som efter kort tid påbegyndte skriveriet på sin debutroman, mens hun arbejdede som handicaphjælper.

    ”Men det er vel heller ikke sikkert, at der er andre, der synes det samme, som hun synes. Hvad er det lige, hun synes? At der skulle indføres et forbud mod alt det, som ændrer menneskers personlighed til det værre? En moralsk lov? Så må hun vel heller ikke sidde foran fjernsynet hele tiden, hvis hun ikke må gøre noget, der påvirker den perfekte psyke.”

    “Eva – et styk vestlig hjerne med kvabs i knolden fx”.
    1. juni 2007 udkom Buchhave Andersens debutroman “Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx”, der modtog stor opmærksomhed fra anmelderne, som gav blandet, men overvejende positiv kritik.
    Buchhave  Andersen, Katrine
    Foto: Maria Holm Iversen
    • Født

      1981 i Lejre.

    • Uddannelse

      Toårig uddannelse på Forfatterskolen, afsluttet 2005.

    • Debut

      Romanen “Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx”, 2007.

    • Litteraturpriser

      Har ikke modtaget nogle priser.

    • Seneste udgivelse

      Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx. Anblik, 2007. Roman.

    Buchhave Andersens arbejde med bogen var et langstrakt og gennemtænkt projekt med mange genlæsninger og redigeringer: *“Inden jeg sætter mig ned for at skrive, har jeg essensen af indholdet i hovedet. Så skriver jeg og læser det højt for mig selv mange gange. Jeg arbejder til en vis grad rytmisk”, siger hun. [2]Jørgen Aagaard“Et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden”2007. Fyens Stiftstidende, 2007-06-21.

    Buchhave Andersen har desuden lavet redaktionsarbejde for Banana Split – tidsskriftet for multinational litteratur – hvortil hun også har lavet en queerlæsning af Lars Frosts roman “Smukke biler efter krigen”, samt bidraget med et uddrag fra “Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx”.

    Endvidere har den unge forfatter lavet redaktionsarbejde for “Følgesvend til Verdens Tilstand 2005”, som er en række digtere og forfatteres overskrivelser eller genskrivelser af den årligt udgivne rapport “State of the World”, der ’diagnosticerer’ verden med en lang række samfunds- og naturvidenskabeligt funderede analyser af centrale aspekter af verdens tilstand, økologisk, økonomisk, militært med mere.

    I august 2007 rejste Buchhave Andersen til Mellem- og Sydamerika for at arbejde med undervisning og lære spansk, mens hun ser kontinentet: *“Jeg synes, det er vildt sjovt at skrive, og det ville være et super lækkert job at leve af. Men nu trænger jeg til at komme ud og se noget andet.” [3]Randi Rehmeier“Kvaps i knolden er helt i orden”2007. Nordjyske Stiftstidende, 2007-06-22.

    Udvalgte bøger

    Samtidsroman med tv-klip og tankekaos

    “Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx” fra 2007 er en samtidsroman med et format, der næsten kan være i en lomme. Den handler om den unge kvinde Eva, som netop er blevet forladt af kæresten og er flyttet ind i en ny lejlighed. Romanen er et sammensurium af Evas tanker om familie, venner, kærester, uddannelse og diverse mere eller mindre eksistentielle spørgsmål blandet med tv-klip fra docu-soaps som Paradisøen, der karikerer serier som Robinson Ekspeditionen, ungdomsserier som Beverly Hills 90210, sportsreportager, børneprogrammer med videre.

    Selve handlingen i romanen udspiller sig i realtid og strækker sig over en enkelt dag, hvor Eva kun foretager simple aktiviteter i lejligheden, som for eksempel at finde en portvinsflaske og drikke den, samt forlade sin lejlighed tre gange for at gå en tur, besøge naboen og drikke en øl hos underboen.

    Måden, Katrine Buchhave Andersen beskriver tv-programmerne på, illustrerer hendes egen tilknytning til sin tid. Gennem læserens formodede kendskab til eksempelvis Beverly Hills og de mange forskellige typer af programmer, skifter Buchhave Andersen frit og frejdigt frem og tilbage mellem Evas tanker og referater fra tv'et. Denne vekslen viser, hvordan tingene opleves for Eva, igennem hvis øjne alt i bogen ses, selvom handlingen ikke fortælles af Eva som jeg-fortæller, men derimod af en tredjepersonsfortæller. Tredjepersonsfortælleren gør, at der skabes en vis distance til Evas tanker og handlinger, og læseren opfordres på den måde til at tage stilling og sætte spørgsmålstegn ved Evas tanker samtidig med, at synsvinklen bidrager til en forståelse af, hvorfor Eva tænker og handler, som hun gør.

    Udtrykket ’kvaps i knolden’, som findes i bogens undertitel, betyder noget i retning af at være forvirret og rådvild i en verden fuld af (valg)muligheder. Buchhave Andersen siger selv om udtrykket: “Jeg ved ikke, hvor det stammer fra. Måske er det selvopfunden, men det lægger sig op ad den teori, Eva fremsætter i bogen, om, hvordan hendes hjerne ser ud. Det kan man se på tegningen side 183. Hjernen er fuldstændig fragmenteret og består af en masse små rum. Og det er derfor, hun er så forvirret og usikker på, hvad det er, hun skal.” [2]Jørgen Aagaard“Et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden”2007. Fyens Stiftstidende, 2007-06-21.

    Det flytterod, Eva befinder sig i, symboliserer hendes indre rod, og ligesom hun ikke kan tage sig sammen til at gå i gang med at pakke kasserne ud og rydde op i lejligheden, kan hun heller ikke tage sig sammen til at rydde op i sit eget indre. Eva vejer hele tiden for og imod og kommer sjældent frem til konklusioner, men afbryder derimod ofte sig selv med et “Ligegyldigt”, og tvinger sin opmærksomhed tilbage til tv-skærmen.

    Buchhave Andersen siger selv om hovedpersonen Eva: “Hun er en type, som skal tænke sig til tingene. Hun er hele tiden oppe i sit eget hoved og har brug for at skabe en teori, der forklarer, hvorfor hun har det, som hun har det (...) Har man ’kvaps i knolden’, kan man ikke finde ud af at vælge eller finde den vej, man skal gå. Der er for mange ting, der spiller ind. Det er et tidstypisk udtryk, der bruges om folk, der har svært ved at navigere rundt, når der er frit valg på alle hylder (...) Det er en grød det hele, intet overskygger noget andet. Derfor er hun ikke i stand til at tage en beslutning.” [2]Jørgen Aagaard“Et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden”2007. Fyens Stiftstidende, 2007-06-21.

    En køn forvirring

    Et af de temaer, Buchhave Andersen beskæftiger sig med er køn, kønskonstruktioner og -roller, og dertil relaterede emner som homoseksualitet, forstillelsen i forhold til det andet køn og kønnenes fremstilling i medierne.

    Opmærksomheden omkring kønnet og de mange roller og forventninger, der er knyttet til det at tilhøre et bestemt køn, sættes især i tv-klippene under lup. Et eksempel på dette i bogen er et nyhedsindslag på Kvindernes Kampdag, hvor en reporter lettere sarkastisk spørger kvindesagsforkæmperen Hanne Jensen, om vi ikke efterhånden har fået styr på ligestillingen her i landet, hvortil Hanne Jensen svarer: “I teorien, jo, men i praksis er det stadig indforstået, at hvis en kvinde lever alene uden en mand, må hun ’passe på’. Skulle hun alligevel blive forulempet eller voldtaget, ligger det i sagens natur, at hun har båret sig dumdristigt ad. Hun kunne bare lade være med at gå alene på en mørk vej (...) Hun kunne bare lade være med at have store provokerende bryster eller går uden brystholder. Kort sagt, hun kunne bare lade være med at være kvinde, for kvinder bliver voldtaget, hvis de ikke passer på, og med mindre, de dør af det, har de selv været ude om det.” (side 75-76).

    Hanne Jensens udtalelser er blandt andet hentet fra Suzanne Brøggers “Fri os fra kærligheden” (1973), ligesom flere af de andre karakterer er inspireret af eller taler gennem berømte bøger og kendte personer. Evas ekskæreste Michael taler eksempelvis gennem citater fra blandt andet Lars Frosts “Smukke biler efter krigen” (2004), Alain Robbe-Grillets “Huset i Hong Kong” (1967) og Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) , mens flere af de andre af bogens figurer er skabt med inspiration fra blandt andet Hanne-Vibeke Holst og rapperne Jokeren alias Jesper Dahl og Niarn alias Niels Roos. Blandingen af virkelige og fiktive personer fungerer fint og skaber nogle troværdige figurer, der på fornem vis afspejler forskellige sider af den moderne opfattelse af, hvad det at tilhøre et køn indebærer.

    Buchhave Andersen siger selv om sin interesse for kønsproblematikker: “Jeg interesserer mig for det, også fordi der er en fastlåsthed i rollerne og identiteten. Det vil jeg gerne problematisere (...) Og ja, jeg accepterer rollerne, men tror, det er vigtigt at spørge sig selv, hvorfor man indtager dem. Det er ok, at der er én der laver mad og én der ordner have. Men man skal have mulighed for at bytte, eller i hvert fald gjort op med sig selv, hvorfor man har den rolle.” [2]Jørgen Aagaard“Et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden”2007. Fyens Stiftstidende, 2007-06-21.

    Problematikken omkring forstillelse ses især i beskrivelsen af Evas skilte forældres tidligere ægteskab, hvor Evas mor vragede sine egne drømme og ambitioner til fordel for en rolle som husmor. I forbindelse med beskrivelsen af skilsmissen er moren imidlertid et eksempel på en, der bryder ud af sin rolle, følger sine ønsker og får en kvindelig kæreste, mens faren bliver i sin rolle ved at gifte sig med en thailandsk kvinde, der er vant til de traditionelle kønsroller med manden som forsørger og kvinden som husmor.

    Buchhave Andersen kender på egen krop til problematikker omkring køn, da hun selv er homoseksuel: “At jeg er lesbisk, er helt irrelevant for romanen, men selvfølgelig spiller det en rolle for min måde at se tilværelsen på (...) Min seksualitet har selvfølgelig indvirkning på det fokus, jeg har haft i romanen. At jeg interesserer mig for fordomme og den måde, man træffer sine valg på, er da helt sikkert noget, jeg har fra den sammenhæng.” [2]Jørgen Aagaard“Et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden”2007. Fyens Stiftstidende, 2007-06-21.

    Fri form med idealistisk indhold

    Katrine Buchhave Andersen skriver i en tanke- og talesprogsnær stil med selvopfundne udtryk og ofte korte sætninger. Selvom stilen er fri og legende, er det dog tydeligt, at romanens form er konstrueret, og at der ligger en dybere mening bag kompositionen med de mange skift i tanker og tv-programmer. Skiftene mellem de mange tv-programmers forskellige sproglige stilarter og Evas frie, let naivistiske tankeflows skaber en medrivende og afvekslende læseoplevelse. Opfindsomheden i at omformatere tv-soaps, debatter, børneprogrammer med videre til litterær prosatekst, er medvirkende til, at bogen ikke kører i tomgang i Evas utallige tankerækker og spekulationer. Tv-klippene fungerer ikke kun som afveksling og afbrydelser i Evas tanker, men også som illustrationer af tiden og i nogle tilfælde som katalysatorer for Evas tanker, for eksempel da hun ser et makeover-program (side 106-117), hvor kvinden Kellys miserable liv forvandles til sand lykke efter en omfattende medikament- og vaccinationskur, der blandt andet omfatter genmedicin mod alkoholmisbrug, medicin mod generthed og overdreven shopping og en række antidepressiver. Behandlingen får ikke kun Kelly til at tabe nitten kilo og holde op med at ryge, men skaber orden på alle områder i hendes liv, fra børn over arbejde til seksualliv. Programmet sætter dels gang i Evas tanker om problematikken i at behandle psykiske tilstande medicinsk, dels i tanker om problemet i, at samfundet skaber mennesker, når det i teorien burde være omvendt – eller om det i virkeligheden er omvendt, fordi det for eksempel er mennesker, der skaber medicinen og Kelly selv, der vil være noget andet end det, hun er.

    Mange af Evas tanker peger i retning af hermeneutikken. Den hermeneutiske ideologi beskæftiger sig med tolkning eller fortolkning, og hermeneutik er en fortolkende forståelse eller udlægning. Den hermeneutiske tankegang er, at det ikke giver mening at opstille kausale love, da et individ altid vil kunne vælge forskellige handlingsmønstre. Det vigtige i hermenutikken bliver dermed at forstå, hvorfor individer vælger, som de gør.

    “Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx” indledes med et citat af den hermeneutisk interesserede tyske filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002), som hævdede, at al forståelse beror på forudforståelse, at vores opfattelse af verden afhænger af den virkelighed, vi lever og tænker ud fra. Dette omdrejningspunkt som koncept deler “Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx” med Kirsten Hammans roman “Fra Smørhullet”, som handler om karakteren Mette, der på samme måde som Eva lever i konstant forvirring over verdens mange muligheder og modsigelser.

    Formmæssigt lægger “Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx” sig op ad eksempelvis Lars Frosts roman “Smukke biler efter krigen” og Lone Hørslevs roman “Fjerne galakser er kedelige” med sine mange skift mellem personalhistoriske oplysninger og mere eller mindre eksistentielt filosofiske tanker.

    De eksistentielle problemstillinger, hvor ingen svar er endegyldige, optager Katrine Buchhave Andersen meget, og hendes litterære ambition er at vende tingene på hovedet, så læseren ser dem fra en anden vinkel. Hun udtrykker det selv som: *“At bruge litteraturen til at undersøge verden fra et andet sted, eller på en anden måde fra dét samme sted. Udnytte, at tiden og rummet og den ganske virkelighed kan forandres og kreeres efter mit ønske. Og dermed rode i folks hjerner.” [1]Søren Kassebeer“Man kan godt være forfatter uden at være andet”2005. Berlingske Tidende, 2005-07-02.

    Bibliografi og kilder

    Relaterede forfattere

    Bibliografi

    Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx. Anblik
    Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx. Anblik

    Katrine Buchhave Andersen

    2007. Roman

    Andre produktioner

    “Banana Split”, nummer 26/2007.

    Katrine Buchhave Andersen m.fl..red. Andersen

    “Følgesvend til Verdens Tilstand 2005 : en fri oversættelse af Worldwatch Institutes State of the World 2005: Redefining Global Security: A report on progress toward a sustainable society”
    “Følgesvend til Verdens Tilstand 2005 : en fri oversættelse af Worldwatch Institutes State of the World 2005: Redefining Global Security: A report on progress toward a sustainable society”

    Katrine Buchhave m.fl. ed. Andersen

    2005. Oversættelse i.e. Andersen, Erik Scherz m.fl

    Om forfatteren

    Litteratursiden

    På hjemmesiden er der et interview med Katrine Buchhave Andersen om “Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx”.

    Litteraturpriser.dk

    Søgning i bibliotek.dk

    Emnesøgning på Katrine Buchhave Andersen

    Kilder citeret i portrættet

    [1]

    “Man kan godt være forfatter uden at være andet”

    Søren Kassebeer

    2005. Berlingske Tidende, 2005-07-02

    [2]

    “Et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden”

    Jørgen Aagaard

    2007. Fyens Stiftstidende, 2007-06-21

    [3]

    “Kvaps i knolden er helt i orden”

    Randi Rehmeier

    2007. Nordjyske Stiftstidende, 2007-06-22