BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Martin Glaz Serup
Foto: Simon Klein Knudsen / Gyldendal
*Seneste udgivelse

Martin Glaz Serup

Senest opdateret
  • Redaktionen
    juni 2025
Hovedforfatter
  • Marie Hjørnet Nielsen
    cand.mag., december 2019

Intro

Martin Glaz Serup har et mangfoldigt og alsidigt forfatterskab. Hans bøger for børn er humoristiske og fortalt i et muntert og legende sprog. Udover at være gode historier tematiserer de abstrakte og svære emner som krig og klimaforandringer på en måde, der anskueliggør dem. Med en sproglig lethed åbner forfatteren op for en samtale om emner, der kan være svære at tale om.

Martin Glaz Serup er også digter og essayist, men i dette forfatterportræt omtales hans bøger for børn.

Baggrund

Martin Glaz Serup har mange kasketter; han er digter, børnebogsforfatter, underviser, redaktør, kritiker og blogger. Han er født i 1978 i København og bor i Sønderho på Fanø. Serups omskiftelige arbejdsliv passer godt til hans læsevaner, han kan nemlig godt lide at læse mange forskellige bøger på samme tid: ”Jeg læser så meget som muligt, alle steder og alle slags forfattere og genrer – poesi, romaner, noveller og faglitteratur – samtidigt. Jeg har typisk gang i 10 bøger og af dem er der 2-3 bøger som jeg læser mere intenst,” siger han i et interview til avisen Information (Malin Schmidt: Læser du bøger: Martin Glaz Serup. Information, 2013-06-15).

”Hvis disse vægge kunne tale, sagde menneskene der boede der, væggene har ører, sagde de også og dæmpede stemmerne. Sådan noget sagde de, og det var noget underligt noget at sige, syntes Clara. Alle og enhver ved jo at vægge hverken kan høre eller se, for slet ikke at tale om, ja, at tale.”

”Ingen verdens ting”, s. 5.

Serup debuterede som børnebogsforfatter i 2003 med billedbogen ”Skræp!”, og siden har han udgivet en lang række børnebøger, chapbook-optegnelser, som er tekster trykt i hæfteformat, og digtsamlinger, hvoraf flere er oversat og udkommet i USA, Tyskland, Sverige, Finland og Mexico. Udover at skrive bøger blogger Serup om litteratur, kommenterer litterære debatter og giver anbefalinger på sin blog kornkammer.blogspot.com, som han påbegyndte i 2005. Bloggen er en af de ældste litteraturblogs i Skandinavien. Promenaden (2011-2017) er en anden litteraturblog, som Serup har været med til at grundlægge og bidrage med tekster til. Derudover har Serup været redaktør ved flere litteraturtidsskrifter blandt andet Apparatur og internetportalen Litlive (2003-2008), som han grundlagde sammen med forfatterkollegaen Pablo Llambías.

Martin Glaz Serup
Foto: Simon Klein Knudsen / Gyldendal
  • Født

    20. maj 1978 i København.

  • Uddannelse

    Forfatterskolen, 2004. Bachelorgrad i Dansk og Kunsthistorie. Kandidatgrad i Moderne Kultur, 2008. Ph.d. i Litteraturvidenskab og Moderne Kultur fra Københavns Universitet, 2015.

  • Debut

    Shylas ansigt. Lindhardt og Ringhof, 2002. Digtsamling.

  • Litteraturpriser

    Michael Strunge-Prisen, 2006.

  • Seneste udgivelse

    Del af livet. Turbine, 2025. Roman.

  • Hvor de vilde tanker gror #6

    Martin Glaz Serup. Samtale med Andrea Hejlskov, Bogforum 2013.

Når Serup ikke skriver eller blogger, så underviser han i kreativ skrivning og litteratur på højskoler, universiteter og forfatterskoler herhjemme og i de andre nordiske lande.

Serup kan bryste sig af både at have modtaget en pris og fået en guldmedalje. I 2006 modtog han Michael Strunge-prisen for sin poesi, og i 2008 fik han Københavns Universitets Guldmedalje for afhandlingen ”Poesi og relationel æstetik”.

Serup har dannet par med forfatterkollegaen Lone Hørslev, som han har to børn sammen med.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Hvor de vilde tanker gror #6: Martin Glaz Serup. Samtale med Andrea Hejlskov, Bogforum 2013.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Hverdagen er et centralt omdrejningspunkt i Martin Glaz Serups billedbøger. Læseren dumper lige ned i skildringen af dagligdagen, som den tager sig ud på bondemandens gård i bogen ”Skræp!” fra 2003 eller for en skør maskinbyggende avantgardist i fortidens Rusland i ”Historien om Daniil Kharms” fra 2017. Men blandt de genkendelige, hjemlige gøremål sker der altid noget uventet; som for eksempel i bogen ”Huset på havets bund” fra 2018, hvor der begynder at sive vand ud af farfarens gamle ipad eller i ”Ingen verdens ting” fra 2017, hvor en krig banker på døren. Hverdagen og virkeligheden forvrænges, fantasien får frit spil og surrealistiske, absurde, overraskende og tankevækkende begivenheder folder sig ud for øjnene af læseren. Fortællingerne er ledsaget af stemningsfyldte og detaljerede illustrationer, der skaber et univers som gør et stærkt indtryk.

Sammenspillet mellem mennesker, dyr og ting er et andet gennemgående tema. Forfatteren har et blik for genstande og deres fortællinger, og gennem et omsorgsfuldt sprog bliver der gjort opmærksom på tingenes og dyrenes væren.

Flere af forfatterens karakterer er anderledes og skiller sig ud fra mængden, som de rebelske gæs og Daniil Kharms. Det kan både være positivt og negativt at skille sig ud; negativt, fordi det kan føre til misforståelser, hvilket gæssene oplever, men også positivt, fordi de anderledes er gode til at finde på ting, som ingen andre havde tænkt på før, som at bygge en mærkelig maskine.

Kendetegnende for bøgerne er også, at de giver et sprog til abstrakte fænomener som krig og klimaforandringer. Alvoren tager dog aldrig overhånd, og sproget har altid muntre undertoner. Den lune tone i sproget kan gøre det lettere at tale om svære emner.

Beslægtede forfatterskaber

I motivationen for tildelingen af Michael Strunge prisen til Martin Glaz Serup i 2006 for hans debutsamling ”Shylas ansigt” sammenligner litteraturforskeren Anne Marie Mai Serups skrivestil med Peter Laugesen, Dan Turèll, Klaus Høeck og adskillige andre fra 1960’ernes litterære nybrud. [1]Anne-Marie MaiFørst og fremmest skal man jo have sin hverdag til at fungere.Information, 2006-08-24..

I Serups børnebogsforfatterskab er der særligt et tema, som trækker tråde tilbage i tiden, nemlig temaet omkring klimaforandringer, som det kommer til udtryk i ”Huset på havets bund”, hvor oversvømmelsen leder tankerne hen på de udfordringer, det ændrede klima medfører. Det er også en tematik, som andre børnebogsforfattere gennem tiden har skrevet om. I Kim Fups Aakesons bog ”Det hus som Jack og (Melissa) byggede”, der udkom i 2017, er verden ved at regne væk.

At miljø og klimaforandring optræder i børnelitteraturen er altså ikke et nyt påfund, allerede i 1970 skrev Ib Spang Olsen en børnebog med titlen ”Røgen”, som handler om forurening. På samme måde som Serup skriver om det alvorlige emne med et muntert sprog, behandler Ib Spang Olsen også emnet med humor og ironi. En tredje bog, der også handler om forurening, er Flemming Quist Møllers ”Snuden og Otto” fra 1981. Kort fortalt går historien ud på, at Snuden og odderen Otto må finde et nyt sted at bo, fordi deres mose er blevet forurenet. De drager til Afrika for at finde noget uberørt natur, men her er menneskene også ved at ødelægge den.

Om sine inspirationskilder udtaler Serup i et interview: ”Der er en håndfuld bøger, som jeg bliver ved med at tænke på med glæde. Der er Célines Død på kredit, Lyn Hejinians My life, og Gertrude Steins digt As a wife has a cow: A love story. De har i høj grad virket euforiserende på mig, både at læse op af og at tænke over, og på hver deres måde – måske særligt Céline og Stein – er de morsomme, kloge og vidt forgrenede. Der er en særlig dybde materialet, de kan så mange ting samtidigt. Der er humor og klogskab og krop, det en helt utrolig fysisk oplevelse at læse de her forfattere, man kan mærke det i hele sin krop.” [3]Malin SchmidtLæser du bøger: Martin Glaz Serup.Information, 2013-06-15..

Også nye medier har en særlig plads i Serups forfattervirke. Han har sågar begivet sig ud i fænomenet SMS-noveller, som han talte med Lars Bukdahl om til Bogforum i 2013. Om brugen af medier i sit kunstneriske udtryk siger Serup: ”mest direkte måske på min blog (kornkammer) men ellers påvirker alle de medier jeg støder på, deres logik, og verden i det hele taget og så bredt forstået som muligt mit kunstneriske udtryk!” [2]Adrian Kasnitz8 spørgsmål til forfatteren. Bogens verden2009.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Digte

Shylas ansigt
Shylas ansigt

Martin Glaz Serup

Lindhardt og Ringhof, 2002.

Travelling Salesman. Adressens forlag
Travelling Salesman. Adressens forlag

Martin Glaz Serup

2002

Borgmester Gud
Borgmester Gud

Martin Glaz Serup

Lindhardt og Ringhof, 2003.

4. Adressens forlag
4. Adressens forlag

Martin Glaz Serup

2005

Trafikken er uvirkelig
Trafikken er uvirkelig

Martin Glaz Serup

Borgen, 2007.

Marken
Marken

Martin Glaz Serup

Edition After Hand, 2010.

Romerske nætter
Romerske nætter

Martin Glaz Serup

Tiderne Skifter, 2013

Endnu er dagen ikke spildt
Endnu er dagen ikke spildt

Martin Glaz Serup

Turbine forlag, 2019.

Uendelige sommer
Uendelige sommer

Martin Glaz Serup

Turbine, 2020.

Marken
Marken

Martin Glaz Serup

Turbine, 2022. (Et digt).

Et udvalg af essays og optegnelser

Rejsen til Rügen (s.m
Rejsen til Rügen (s.m

Martin Glaz Serup

Thomas Oldrup og Lasse Lægteskov). Privattryk, 2004

Relationel poesi [11]
Relationel poesi [11]

Martin Glaz Serup

Syddansk Universitetsforlag, 2013.

Læsesteder
Læsesteder

Martin Glaz Serup

Forlaget emanicipa(t/ss)ionsfrugten, 2018.

Børnebøger

Skræp
Skræp

Martin Glaz Serup

Gyldendal, 2003. Illustreret af Pia Thaulov.

Virus
Virus

Martin Glaz Serup

Dansklærerforeningen, 2006. Illustreret af Morten Voigt. Billedroman.

Sebastians monster. Alma
Sebastians monster. Alma

Martin Glaz Serup

2007. Illustreret af Lars Vegas Nielsen

Hvis.Du.Ser.Noget.Sig.Noget
Hvis.Du.Ser.Noget.Sig.Noget

Martin Glaz Serup

Dansklærerforeningen, 2007. S.m. Hanne Kvist. Ungdomsroman

En spændende historie
En spændende historie

Martin Glaz Serup

Gyldendal, 2009. Illustreret af Cato Thau-Jensen.

Da bedstefar var postbud
Da bedstefar var postbud

Martin Glaz Serup

Gyldendal, 2010. Illustreret af Rasmus Bregnhøi.

Yana og Eliah (og mange andre børn)
Yana og Eliah (og mange andre børn)

Martin Glaz Serup

Gyldendal, 2013. Illustreret af Lilian Brøgger.

Ingen verdens ting
Ingen verdens ting

Martin Glaz Serup

Gyldendal, 2017. Illustreret af Cato Thau-Jensen.

Historien om Daniil Kharms
Historien om Daniil Kharms

Martin Glaz Serup

Jensen & Dalgaard, 2017. Illustreret af Mette Marcussen.

Huset på havets bund
Huset på havets bund

Martin Glaz Serup

Gyldendal, 2018. Illustreret af Lars Vegas Nielsen.

Hvis du møder en bjørn
Hvis du møder en bjørn

Martin Glaz Serup og Malin Kivelä

Jensen & Dalgaard, 2021. Illustreret af Linda Bondestam. Billedbog.

Trolden på tredje og to andre eventyr
Trolden på tredje og to andre eventyr

Martin Glaz Serup

Flachs, 2022. Illustreret af Kristian Eskild Jensen.

Roman.

Del af livet
Del af livet

Martin Glaz Serup

Turbine, 2025.

Om forfatterskabet

Web

Kornkammer

Kornkammer er forfatterens blog, hvor han skriver om, hvad der optager ham for tiden.

Martin Glaz Serup på Twitter

Martin Glaz Serup på Facebook

Martin Glaz Serup på Instagram

Forfatterstemmer

På forfatterstemmer.dk kan man høre forfatteren læse op

Wikipediaside om forfatteren

Fowler, S.J. Maintenant #30: Martin Glaz Serup.

Interview i 3.AM Magazine, 2003-10-10.

Debutant, anti-snob og original kopist: Litteraturens spi…

René Egeskov Gjerka

Sentura, 2007-09-03.

2 gange Martin. Interview med Martin Glaz Serup og Martin Högs…

Karin Hedemand

Litteratursiden, 2007-09-14.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Martin Glaz Serup

Kilder citeret i portrættet

[1]

Først og fremmest skal man jo have sin hverdag til at fungere.

Anne-Marie Mai

Information, 2006-08-24.

[2]

8 spørgsmål til forfatteren. Bogens verden

Adrian Kasnitz

2009

[3]

Læser du bøger: Martin Glaz Serup.

Malin Schmidt

Information, 2013-06-15.

[4]

Martin Glaz Serup og Svend Åge Madsen taler med Lars Bukdahl om SMS-noveller

DR, 2013-11-08.

[5]

Historien om Daniil Kharms er lige så absurd som histor…

Anita Brask Rasmussen

Information, 2017-11-04.