Mikkel Rosengaard

Emneord:

Hovedforfattere

Martine Stock
journalist, februar 2017
Redaktionen
august 2026

Den Brooklyn baserede forfatter Mikkel Rosengaard har skrevet, siden han var teenager, men det var hans debut, ungdomsromanen ”Videre”, som fik ham til at tro på, at han kunne leve af det. Og hans fornuftbaserede statskundskabsstudier gled i baggrunden, da han efterfølgende rejste til New York City og begyndte at skrive sin første voksenroman. Mikkel Rosengaard er særligt optaget af historier og anekdoter og bruger i sin seneste udgivelse "Forestillinger om Ana Ivan" genfortællingen, mange fortællelag og en god portion ironi til at holde personerne og handlingen i armslængde, så det aldrig bliver rigtig sørgeligt.

Baggrund

Mikkel Rosengaard har med egne ord en ”meget normal middelklassebaggrund” og en otte år ældre bror, som han så meget op til gennem sin barndom. Lige siden han var teenager i Helsingør, har han skrevet tekster og interesseret sig for litteratur. Da han blev student fra Espergærde Gymnasium i 2006 og ville læse videre på universitetet, valgte han at gå en anden vej og læse statskundskab: ”Jeg overvejede ikke rigtig at studere litteratur (…) Jeg tror, det var meget sådan noget med, at jeg man skulle gøre noget fornuftigt. Jeg tror virkelig ikke, jeg troede på, at det kunne lade sig gøre at skrive bøger og leve af bøger” [2].

”To triste mennesker på en bænk, en kvinde der går fra en mand, og da solen stod op den tredje dag, kunne jeg også se omridset af manden, der sad tilbage. En mand, der var så selvoptaget, at han ødslede omsorg og opmærksomhed på figurerne i en historie, men glemte sin egen kæreste.”

”Forestillinger om Ana Ivan”, s. 227.

Foto: Caitlan Hickey

Født
23. februar 1987, Helsingør.
Uddannelse
Espergærde Gymnasium, 2006. Kandidat i statskundskab, Københavns Universitet, 2012.
Debut
Videre. Gyldendal, 2010.
Seneste danske udgivelse
Hamløber. Gyldendal, 2026.
Inspiration
Lars Frost, Kristian Bang Foss, Roberto Bolaño, Manuel Puig og David Foster Wallace.

Han fortsatte med at skrive ved siden af studiet, og det blev efterhånden en fast del af aftenen at arbejde nogle timer ind i natten. Nattens skriverier udmøntede sig i forfatterdebuten ”Videre”, der udkom i 2010, samme år som han blev færdig med sin bachelor: ”Det betød virkelig meget for mig at få ungdomsromanen ud (…) den gav mig selvtillid til at turde tro på det. Indtil da havde det været en hobby. Det gjorde, at jeg turde satse på det.” [2].

Den dengang 22-årige Mikkel Rosengaard bosatte sig herefter i Brooklyn i New York, for at komme i praktik på litteraturfestivalen PEN World Voices, hvor han endte med at arbejde i tre år, mens han tog sin kandidat. Sideløbende skrev han på sine egne tekster, og i 2016 udkom hans første og anmelderroste voksenroman ”Forestillinger om Ana Ivan”, der allerede inden dens udgivelse blev solgt til Norge, Sverige og Holland. Mikkel Rosengaard bor stadig i Brooklyn, og udover at arbejde på Guggenheim Museet på Manhattan, skriver han essays, noveller og artikler til forskellige magasiner.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Mikkel Rosengaards bøger er skrevet i et enkelt sprog og opbygget omkring anekdoter og små historier. I ungdomsromanen ”Videre” fortæller drengene hele tiden hinanden historier om, hvad de har lavet og iscenesætter på den måde deres liv over for hinanden. I ”Forestillinger om Ana Ivan” er forfatteren optaget af genfortællingen som stilistisk træk, illustreret i romanens mange fortællelag. Mikkel Rosengaard forklarer brugen af genfortællinger således: ”Jeg synes altid, jo længere væk jeg kommer fra mig selv, jo bedre bliver skrivningen, og jo mere fri er den (…) at give ordet til en anden, så det er en genfortælling af en genfortælling (…) der er et eller andet i det, som føles frit og spændende og mere legende. Når det ikke er sådan direkte.” [2].

Distancen til begivenhederne understøttes af forfatterens brug af ironi, der, ifølge ham selv, gør, at handlingen og formidlingen ikke bliver klichéfyldt. Mikkel Rosengaard lægger desuden afstand til sin fortæller – og dermed til handlingen – ved ikke at give ham et navn, hvilket gør jegfortælleren til et medium snarere end en person. Ligesom sin fortæller opfatter Mikkel Rosengaard sig selv som en slags ”parabol”, der suger historier og oplevelser omkring ham til sig. Og selvom der er visse ligheder til personerne i hans bøger, er det ikke autofiktion. Han er snarere interesseret i de anekdoter, som hele tiden udveksles mellem mennesker, og måden de former hinanden på [2].

På et tematisk plan er historiefortællingen også central. Mikkel Rosengaard er fascineret af, hvordan vi bruger fortællingen i vores liv, og hvordan fortællingen bruges til at iscenesætte eller forstå det tilfældige og kaotiske i tilværelsen: ”Både når du skal fortælle, hvad du lavede i forgårs, men også når du ser på hele dit liv. Der er så mange ting, man udelader, og der er så mange måder at fortælle det på.” [2].

Beslægtede forfatterskaber

I sit forfatterskab er Mikkel Rosengaard inspireret af latinamerikanske forfattere, blandt andre chilenske Roberto Bolaño og argentinske Manuel Puig. Det, som særligt fascinerer ham, er måden, hvorpå de to forfattere udfolder handlingerne i deres bøger*: ”Du følger den her ene karakter, ligesom om han er (…) en billardkugle, og så støder karakteren ind i tre andre billardkugler, og så følger du også dem (…) Det synes jeg er super fantastisk, hvordan de arbejder med alle de her lag af fiktioner der er i hvert menneskes liv”* [2]. Denne måde at skabe en handling på, hvor historien bredes ud gennem forskellige personer, ligner strukturen i ”Forestillinger om Ana Ivan”. Her udfoldes handlingen i takt med, at persongalleriet foldes ud og fortælles i forskellige niveauer.

Romanen har også visse ligheder med Paul Austers New York-trilogi (1987-1989). Ud over at bøgerne foregår i samme by, er romanerne karakteriseret af en til tider fabulerende stil, et metaplan og mystisk plot med afsløringer, der langsomt afdækkes (Peter Simonsen: At forestille sig selv, oktober 2016).

Blandt danske inspirationskilder er Lars Frost. Særligt de af hans bøger, hvor stilen er narrativ, og hvor han skriver med humor og ironi, men samtidig med tyngde og seriøsitet [2]. Også Kristian Bang Foss’ forfatterskab har ligheder med Mikkel Rosengaards. Specielt det humoristiske islæt og de til tider absurde begivenheder, som ses i blandt andet ”Døden kører Audi” (2012).