Ninette Larsen

Emneord:

Hovedforfatter

Louise Rosengreen
cand.mag., 2014

Ninette Larsen er blevet lovprist som en ny stemme i dansk litteratur og spået en stor lyrisk fremtid. Hun debuterede i 2014 med ”Hybrid”, en samling anakronistiske digte og kortprosastykker, som er tilegnet skønheden og skrevet i et højtideligt, voluminøst sprog. Hendes sætninger er melodiske og vrimler med selvopfundne ord som dugtunge, cocktaillæber og selvfortæring. Teksterne kan læses som sproglige tableauer, iscenesatte beskrivelser af fortid, natur og familie, og de er fyldt med sommerfugle, chaiselonger, organer og lig. Larsen selv møder sin succes med ærbødighed. Hun håber at kunne blive ved med at skrive, men for hende er det at komponere musik den ypperste kunst.

Baggrund

Ninette Larsen er født i 1994 og opvokset i Albertslund sammen med sin mor og to storesøstre. Som 13-årig flyttede familien til Jylland, og da Ninette var 17 år, begyndte hun på Vestjyllands Højskole, der har en såkaldt forfatterlinje. Det var her, hun for alvor begyndte at skrive. Den tidligere rektor for Forfatterskolen i København, Hans Otto Jørgensen, som underviser på højskolen, blev meget begejstret for Ninette Larsens tekster. Han har efterfølgende kaldt hende for et af de største talenter, han er stødt på i sin karriere som underviser. Han opfordrede Ninette Larsen til at samle de tekster, hun skrev på, hvilket resulterede i debuten ”Hybrid”, som udkom den 25. marts 2014.

”Som at stikke hånden ned i en konditorkage og tørre flødeskum af i tøjet, lade det absurde forblive absurd, lade grotesken syre nervetrådene til, lade indvoldenes tilfrysning klirre i kroppen som istapper, som en sprød tåge af frost og skam.”

”Hybrid”, s. 25.

Foto: Gladiator

Født
1994.
Uddannelse
Vestjyllands Højskoles skrivelinje og Biskops Arnö Forfatterskole i Sverige.
Debut
Hybrid. Gladiator, 2014.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Hybrid. Gladiator, 2014.
Inspiration
Den russiske digter Vladimir Majakovskij.
Periode
Barokken
Genre
Hybrid

Ninette Larsen udviser stor taknemmelighed og ærefrygt over for det at debutere som forfatter. Hun er et rastløst og ungt menneske, der stadig ikke er sikker på, om skrivningen er hendes foretrukne levevej: ”Jeg tvivler dog altid på, om det bliver ved. Om jeg bliver ved med at føle, at det er nødvendigt at skrive, og om både ordene og muligheden bliver ved med at være tilgængelige,” [2] siger hun i et interview.

Efter opholdet på Vestjyllands Højskole blev Ninette Larsen optaget på den svenske forfatterskole Biskops Arnö, der ligger nord for Stockholm. I maj 2014 udkom antologien ”Öø” som gratis download. Den består af tekster skrevet af studerende på Biskops Arnös forfatterskole, og Ninette Larsens bidrag er en suite af fem kortprosatekster, der alle begynder med titlen ”hej x”. De fem teksters samlingspunkt er ridning. Teksterne er mere nutidige i både sprog og indhold end ”Hybrid”, men sætningerne er stadig lange, opremsende og rytmiske.

For tiden skriver Ninette Larsen på en længere tekst, der foregår i Rusland, og som har paralleller til Højsangen fra Det Gamle Testamente. Derudover er hun tilknyttet forlaget Gladiators forfatterskole som underviser.

Udvalgte bøger

Hybrid
”Hybrid” fra 2014 er Ninette Larsens debut og består af 21 prosadigte og kortprosatekster, der er fordelt i tre dele. Teksterne har ikke nogen samlet historie eller en entydig fortæller. Der er et ...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Ninette Larsen lægger ikke skjul på sin forkærlighed for barokke tematikker som storhed, forgængelighed og forvandling. Hendes sprog har en ornamentalsk karakter, hvilket vil sige, at hun skriver dekorativt og udsmykker teksterne med bl.a. mønstre, farver og stiliserede beskrivelser af dyr og planter. Kontraster og paradokser er brugte virkemidler, eksempelvis hyldes skønheden i det ækle, og kroppen symboliserer både nydelse og smerte, forfald og nyt liv.

”Det handler om relationer imellem mennesker, det handler om at fralægge sig sin person i relationen, det handler om naturen der griber ind i mønsterdannelsen, det handler om processer der vikles ind i hinanden og afføder en bevidsthed, og hvad der heri kan ligge af: savn, omsorg, afventning, afmagt, overmagt osv.” (Gladiator: Pressemeddelelse. 2014-25-03) siger Ninette Larsen i forlagets pressemeddelelse.

I ”Hybrid” er jeget flakkende og hele tiden undervejs. Persongalleriet er en blanding af historiske og mytiske figurer, som den skizofrene Christian VII og elskovsgudinden Afrodite, samt nære og familiære skikkelser som faren, Søsteren og elskeren Mirelle. Alle indtager de en rolle, som hele tiden er i skred. ”Man kan læse det som en drejescene delt op i forskellige kulissetæpper, hvori figurerne bevæger sig imellem de forskellige scenerier imens det drejer,” (Gladiator: Pressemeddelelse. 2014-25-03) siger Ninette Larsen.

Et konsekvent stilistisk greb hos Ninette Larsen er gentagelse. Det bruges både i den enkelte tekst og på tværs af teksterne i ”Hybrid”. I en tekst bruges gentagelsen af alderen til at understrege duets udvikling: ”Du er femten år og rædselsslagen”, ”Du er niogtyve og har øjne, der spejler menneskemængder i svingdøre” og ”Du er syvoghalvtreds”. I andre tekster beskrives legemet, og især bleghed, røde læber og øjnene repeteres. Øjne kan hos Larsen tage mange former. De er klæbrige, voksperler, øjne som pudler, industriøjne, hypnoseøjne eller geishaøjne. Det er karakteristisk for Larsens billedsprog, at hun udvider beskrivelsen af en ting ved eksempelvis at sammenstille substantiver på nye måder.

Beslægtede forfatterskaber

Ninette Larsen er blevet kaldt en særlig ny stemme i dansk litteratur af kollegaen Josefine Klougart. De skriver begge i et sansemættet sprog om natur, barndom, heste og seksualitet, og begge bruger sammenligningen som et tilbagevendende stilistisk greb. Ligesom Klougart tematiserer Larsens tekster det smukke og det skønne. I ”Hybrid” beskrives skønheden i en nostalgisk, tilbageskuende forherligelse af forfald, sygdom og råd. Dette fokus på det yndige som noget vulgært og perverteret karakteriserer Informations journalist Linea Maja Ernst som en tendens i yngre dansk litteratur. I artiklen ”Det perverse pigeblik” sammenligner Ernst forfatterne Cecilie Lind, Signe Gjessing, Olga Ravn og Ninette Larsen og kalder deres stil for gurlesk. Gurlesk er et amerikansk begreb, der via en sammentrækning af ordene girl og grotesk betegner en bevidst overdreven brug af feminine elementer. ”Hvis Ninette Larsens skrift er gurlesk, er den det nærmere på en androgyn end på en piget måde. Her dyrkes også det yndige og sarte, men ikke som Lolitakitsch – snarere bliver den spinkle, blege krop sat over for det opulent ornamenterede, det tunge og gyldne, hvilket skaber en dekadent, barok effekt.” [1].

Endelig synes Larsen – ligesom Klougart – at være inspireret af Virginia Woolf. Interessen for androgyne karakterer, metamorfose og forvandling (hos Larsen f.eks. faren, der tager form som en kælling), er også fremtrædende i Woolfs romaner. Eksempelvis i ”Orlando” (1928), hvor hovedpersonen vågner op fra søvnen som en mand i en kvindekrop.

Kendetegnende for Ninette Larsens stil er hendes forkærlighed for det barokke og det absurde, samt at hun skriver i et sprog, hvor ordforrådet bevidst hører en anden tid til end det nu, teksterne foregår i. Dette er ligeledes præmissen i den canadiske forfatter Gaétan Soucys roman ”La petite fille qui aimait trop les allumettes” (”Den lille pige der holdt for meget af tændstikker”) fra 1998, hvor to søskende efterlades alene på en faldefærdig herregård, da deres far begår selvmord.