Shekufe Tadayoni Heiberg

Genrer og tematikker

Op til ”Første gang jeg tager tørklædet på” – og det lange prosadigt ”Kvinde – liv – frihed”, der blev trykt i Weekendavisen i september 2022 – er Shekufe Heibergs forfatterskab cyklisk. Temaer som naturen, moderskabet, fællesskab og skabelsen dominerer lige fra debuten, og genrerne er eklektiske kombinationer af poesi, drama og prosa – garneret med illustrationer og videnskab.

I ”Plantae Sapien” og ”Nødder” introduceres genrebegrebet utopisk bio-fi, der kan ses som en modvægt til den ofte dystopiske genre sci-fi. Det utopiske optræder bl.a. i en epilog i ”Plantae Sapien” om en fiktiv pamflet udgivet af forskere ved Københavns Universitet i forbindelse med klimatopmødet COP26 om undersøgelser lavet af den nye art Plantae Sapien. Den nye art optager store mængder CO2, og derfor planter klimaaktivister sig selv i hele verden i en global plantestrejke. Det indgyder håb for naturen. Den utopiske bio-fi ligner genren spekulativ fiktion, hvor man leger med hypotesen om parallelle universer, hvor historien har udviklet sig anderledes. Utopisk bio-fi ligner i høj grad også klimafiktionen, der som oftest er opdelt i en politisk og samfundskritisk side og i en mere sensitiv og sansende del. Her befinder Shekufe Heiberg i den sidstnævnte.

Det politiske og selvbiografiske får derimod plads i ”Første gang jeg tager tørklædet på”, der er skrevet som en autofiktiv fortælling i monologform med replikker undervejs. I autofiktionen forenes forfatterens egen livshistorie med fiktive elementer, og her optræder et motiv, der går igen i flere andre udgivelser – nemlig kvinder om et bål. I bogens afsluttende kapitel på Rådhuspladsen er demonstranter samlet ved et bål, hvor de brænder tørklæder, gentager de samme protestord og til sidst opnår en form for fælles eufori.

Gennem hele Shekufe Heibergs forfatterskab løber en længsel efter et stærkere og mere solidarisk fællesskab mellem kvinder, og også ”Plantae sapien” tager udgangspunkt i en følelse af tomhed og fremmedgjorthed samt et ønske om at høre til og finde et fællesskab. Både sprogligt og fortællermæssigt minder den om et eventyr, der har forvandlingen som centrum.

Beslægtede forfatterskaber

Selvom Shekufe Heibergs ”Æg” udkom allerede i 2017, kan den ses som en del af moderskabslitteraturen, der fik en opblomstring med bl.a. med Olga Ravns roman ”Mit arbejde” fra 2020 og ellers var en stærk strømning i 1970’erne. ”Æg” slutter med en vision om at forfatte nye bøger på sproget kvinsk, der kaldes et omsorgssprog eller et samlersprog, og det begreb er inspireret af forfatteren Ursula K. Le Guins såkaldte bæreposeteori: At menneskets første værktøj var en bærepose for fødevarer og ikke et våben. Dermed ses samleren som det tidligste menneske i stedet for den driftige jæger, og det billede bruger Le Guin til også at forestille sig fiktionens naturlige og oprindelige form som en bærepose. En litteratur, der kan rumme alt i sin omsorg, og et sprog, der er skabende og fælles frem for destruktivt.

”Nødder” – og stort set alle andre af Shekufe Heibergs bøger – har islæt af klimalitteratur, og med sine sanselige hyldester ligner Shekufe Heiberg en forfatter som C.Y. Frostholm. Også han eksperimenterer med at forene lyrik, prosa, erindringer, opslagsord og fotos i én og samme bog, og begge skriver om naturens skønhed og ønsket om harmoni. Med ”Første gang jeg tager tørklædet på” skriver Shekufe Heiberg sig ind i tørklædedebatten og debatten om nydansk feminisme, som bl.a. Natasha Al-Hariri er en del af, og også ”Frugt & grønne sager” og ”Muld & liv” har grene ud over den skønlitterære verden. Via deres illustrationer og beskrivelser er bøgerne en lyrisk udvikling af opslagsværker om planter, og i debuten er digtene sat grafisk op således, at sætningerne ofte selv skaber en skraveret afgrænsning som form af en grøntsag. Den metode er udbredt inden for konkret lyrik, hvor den typografiske udformning af et digt betyder lige så meget som selve ordene og udsigelsen, og dermed underkendes en jagt på konventionel mening. En digter som Hans-Jørgen Nielsen er en væsentlig skikkelse i især slutningen af 1960’erne, hvor bølgen af modernisme, konkret lyrik og systemdigtning fejede over det litterære Danmark.

Relaterede forfattere