Steen Langstrup

Genrer og tematikker

Steen Langstrup hører til i spændingsgenren, hvor han arbejder meget bevidst med genrens klassiske virkemidler, fortælleteknik og plot. Han debuterede som horrorforfatter, men har siden udgivet krimier, spændingsromaner, novellesamlinger, en antologi, et tegneseriealbum, SMS-noveller og tre fagbøger. Da han debuterede som forholdsvis ung, blev han af mange klassificeret som ungdomsforfatter, men en stor del af hans produktion hører faktisk til i “voksenlitteraturen”.

Hvor romanerne “Kat”, “Blodets nætter”, “Forvandling”, “Fluernes hvisken” samt “plantage-trilogien” og “Alt det hun ville ønske hun ikke forstod” kredser om klassiske monstre, besættelse og rendyrket ondskab, så hører romanerne “Pyromania”, “Dope”, “Fra ryggen”, “Stikker” og “Panzer” til i kategorien spænding og krimi-noir. “Måne, måne” adskiller sig fra resten af forfatterskabet og kan måske bedst kategoriseres som en psykologisk thriller.

Et overordnet fællestræk i forfatterskabet er dog gyset og spændingen, og Langstrup betegnes af mange som både “gyserkongen” og som dansk horrors “grand old man”. Selv siger han om sin fascination af gys og spænding: “I gyseren opstår der uhygge, når der er en seriemorder løs, eller virkeligheden viser sig at være anderledes, end man tror. Vi kender alle sammen mørket fra barndommen. Det var under sengen, inde i skabet, ude i gangen, når man skulle sove. En god gyser aktiverer barndommens angst for det ukendte i mørket.” [1]Susanne BjertrupEn gyser skal først og fremmest følesWeekendavisen, 2010-03-12..

Et andet gennemgående træk i forfatterskabet er den hyppige brug af krydsklipning, som skaber en intens spænding. Udtrykket er nærmest filmisk, men Langstrup fortæller, at han har hentet dette virkemiddel fra tegneserien Splint og Co: “Franquin er en forbandet god historiefortæller. Han benytter krydsklip, hvilket gør ham flere vognlængder bedre end Hergé. I Tintin holdes personerne altid samlet, mens de i Splint & Co. er spredt. De mange vinkler intensiverer spændingen og gør det hele meget mere dobbelttydigt. Jeg har stjålet mine krydsklip direkte fra ham. Alle siger, at min stil er filmisk, men i virkeligheden er den tegneserisk”. [2]Susanne BjertrupTilpas utilpassetPolitiken, 2004-10-16..

Langstrups baggrund som tegneserietegner fornægter sig heller ikke i layout og brugen af grafiske virkemidler i hans bøger: “For mig er hele bogen, inkl. sats og omslag en del af historien, af udtrykket. Så for mig er det vigtigt at gøre det hele selv.” [7]Lisbeth Larsen og Gitte Buur RasmussenStikker på egne ben. Litteratursiden2011-12-13.

Steen Langstrup har udgivet flere sms-noveller, hvor læseren tilmelder sig med sit mobilnummer og i løbet af nogle dage eller uger får tilsendt sms’er fra de forskellige karakterer. Der er altså ingen tekst uden om selve sms-dialogen. Steen Langstrup fremhæver formatets helt særlige mulighed for at opleve en historie på en anden måde ved, at man er med live, når personerne sender sms’er til hinanden. Om at arbejde med sms-formatet fortæller han: “Det er jo minimalisme helt ude i det ekstreme, kan man sige, for som forfatter er man afskåret fra at forklare noget som helst. Hele handlingsforløbet, inkl. persontegning, humør, betoning, oplevelse af miljø osv., skal rummes i sms-dialogen. Det er en udfordring, men for en minimalist som jeg selv, en herlig udfordring.” (Interview med Forfatterweb, 2021-11-15).

Beslægtede forfatterskaber

Mary Shelleys gotiske monsterfortælling “Frankenstein” fra 1818 har dannet grundlag for utallige romaner, filmatiseringer og tegneserier – alle med det tilfælles, at de bygger på menneskets medfødte angst for det ukendte, det uforklarlige og makabre. Sidenhen er Edgar Allan Poe en af de forfattere, der med sine uhyggelige og sære historier har haft en kolossal indflydelse på udviklingen af gysergenren, og han regnes også for at være en af foregangsmændene for den moderne kriminalfortælling.

Også Steen Langstrup har ladet sig fascinere af Poe, og i anledning af Poes 200-års fødselsdag hyldede Langstrup sammen med tre andre danske forfattere i en antologi Poe med fire nyfortolkninger af hans bedste gysernoveller (“Poe”, 2009). På Mxrket.dk skriver Langstrup følgende om Poe: “En af de største gyserforfattere nogensinde, hvis ikke den største. Hverken gyset eller krimien ville have set ud, som de gør i dag, hvis ikke Poe havde levet. Hans påvirkning var enorm, hans sans for det makabre gruopvækkende.” [5]Steen LangstrupPoe – 4 makabre hyldester Mxrket.dk..

En anden nutidig populær amerikansk forfatter inden for gysergenren er Stephen King. Langstrup er blevet sammenlignet med King, og der er da også fællestræk især i forhold til Langstrups romaner, der ligger inden for gyser- og horror-genren. Ligesom King genbruger Langstrup sine personer og steder i flere af sine romaner, således at man i Plantage-trilogien pludselig igen befinder sig i Gillsby, som også er scenen i “Blodets nætter”. Og man møder igen Egon Kjeldsen, der tidligere beskæftigede sig med drabssagerne i “Kat” og “Fluernes hvisken”. Om sit forhold til Stephen King siger Langstrup: “Men jeg er ikke en stor Stephen King-fan, der bare gerne vil være en dansk Stephen King. Tværtimod. Jo, jeg har læst en masse Stephen King. Og jeg har læst Dean Koontz, og Clive Barker, Dan Simmons, Ira Levin og så videre. Jeg har set et hav af gyserfilm. Men jeg har også læst så meget andet, set så mange andre film. Jeg er ingen gyserfreak. Der er masser af forskellige genrer, som jeg holder af. Jeg elsker en god historie, og så er genren underordnet.” (Steen Langstrup. Litteratursiden.dk, 2012-10-03).

Langstrups personportrætter er ikke dybe og nuancerede, men han gør med meget få virkemidler sine personer levende og troværdige. Med sin korte og kontante skrivestil har Langstrup bl.a. hentet inspiration fra en anden stor gyserforfatter, Ira Levin: “Jeg har også luret Ira Levins meget kortfattede og minimale måde at skrive på”. [3]Sofie FredborgInterview med Steen LangstrupKrimisiden.dk. 2003-09-03..

Den del af Steen Langstrups romaner, der hører ind under krimigenren, har ud over de dystre træk fra krimi-noiren også postmoderne træk. Langstrup leger med pastiche og parodi på den klassiske krimigenres elementer og stil, som vi har set det hos filmskabere som Quentin Tarantino. Inden for den litterære verden kan nævnes Umberto Ecos “Rosens navn” (1980) og Paul Austers New York-trilogi (1985-86) som repræsentanter for den postmoderne krimi. Herhjemme kan nævnes Peter Høegs “Frøken Smillas fornemmelse for sne” (1992).

Relaterede forfattere