Zakiya Ajmi

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
september 2026

Hovedforfatter

Martine Stock
journalist, april 2020

Børne og ungdomsforfatter Zakiya Ajmi har fortalt historier, så længe hun kan huske. Hun skriver litteratur om temaer som identitet, svigt, vold, venskab og pigeliv. Hun bruger sig selv og sine egne følelser og erfaringer for at skrive troværdigt, og det er vigtigt for forfatteren at skrive litteratur frem for pædagogik.

Baggrund

Zakiya Ajmi er født i 1992 og opvokset på indre Nørrebro, hvor hun boede i en lille kvistlejlighed med skråvægge sammen med sin mor, far og lillebror.

”Undskyld. Undskyld. Undskyld.
Hvis man siger et ord igen og igen for sig selv, holder det op med at give mening. Det bliver bare tilfældige bogstaver og lyde uden betydning.”

”Vulkan”, s. 71.

Forældrene blev skilt, da hun var ni år gammel, og som 15-årig flyttede hun sammen med sin mor til Hvalsø, en lille by lidt udenfor Roskilde. Her boede Zakiya Ajmi nogle år og gik i gymnasiet i Roskilde, inden hun flyttede tilbage til København.

Zakiya Ajmi var med egne ord ”lidt sæ**r som barn” (Martine Stock: Interview til Forfatterweb, marts 2020). Hun var meget bekymret og ængstelig og brugte meget tid på at spekulere over alle mulige ting. Som seksårig bekymrede hun sig for eksempel over fældningen af de sydamerikanske regnskove, huller i ozonlaget og meteorer, der kunne ramme jordkloden og udslette alt liv.

Foto: Privatfoto / Gads Forlag

Født
4. august 1992.
Uddannelse
Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2020.
Debut
Stjernedigt. Slagtryk, 2011.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Meningen med det hele : og andre filofabula. Gads forlag, 2026.
Inspiration
Astrid Lindgren, Tove Ditlevsen, Rupi Kaur.

Som barn havde hun ikke særlig mange venner og var nok ret ensom, fortæller hun: ”Jeg brugte meget tid på at dagdrømme og opdigte historier i mit hoved. Jeg har fortalt historier altid. Som ganske lille begyndte jeg at finde på mine egne historier, der passede til illustrationerne i mine bøger, og jeg skrev volapyk-historier på mine forældres skrivemaskine.” (Martine Stock: Interview til Forfatterweb, marts 2020).

Da hun begyndte i skole, skrev hun så mange historier i sine kladdehæfter, at hendes lærer begyndte at give hende separate kladdehæfter, som hun kunne bruge til at skrive historier i: ”Det bedste jeg vidste var, når jeg fik lov at blive inde i frikvarteret, så jeg kunne skrive. At skrive har altid været en coping-strategi for mig. Jeg tror, jeg begyndte at skrive, fordi jeg havde brug for at sortere i alle de indtryk, jeg fik. Det var en måde at rydde op i mine tanker – og det er stadig derfor, jeg skriver i dag,” siger hun (Martine Stock: Interview til Forfatterweb, marts 2020).

Zakiya Ajmi har tidligere gået på DR’s Talenthold, hvor hun lavede radio til de to børnekanaler Ultra og Ramasjang. Hun valgte dog at droppe ud midtvejs i uddannelsen, da hun ikke følte sig hjemme i ‘den hurtige og hektiske medieverden’, fortæller hun.

Zakiya Ajmi debuterede i 2009 med en novelle til voksne og udgav i de efterfølgende par år flere digte og noveller til voksne. Men hun skulle anstrenge sig ret meget for at skrive de ting, fordi de ikke kom så naturligt til hende, fortæller hun (Josefine Piihl: Forfatter Q&A med Zakiya Ajmi).

Siden 2012 har hun skrevet til børn og unge: ”det allervigtigste når man skriver til børn, er at undgå at undervurdere dem og tale ned til dem,” siger Zakiya Ajmi (Josefine Piihl: Forfatter Q&A med Zakiya Ajmi).

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Zakiya Ajmi skriver til børn og unge. I et interview med Forfatterweb fortæller hun om sin forkærlighed for at skrive om ‘den første gang’: ”I barndommen og ungdomsårene opleves alting meget mere intenst, fordi det er første gang, man oplever det. Dét synes jeg er en god drivkraft at skrive på.” (Martine Stock: Interview til Forfatterweb, marts 2020).

Det ses for eksempel i ”Den sommer alt voksede vildt”, hvor hovedpersonen Malaika får sin første menstruation, og i den personlige beretning ”Glimt fra et pigeliv”, hvor forfatteren deler nogle af sine egne første oplevelser med blandt andet kærlighed og sex.

Magt og afmagt er også temaer, som Zakiya Ajmi fortæller, at hun bliver ved med at vende tilbage til i sine bøger. Både i forhold til det ‘skæve’ magtforhold mellem et barn og en voksen eller i et voldeligt forhold. I en større skala i forhold til racisme og social ulighed.

I Zakiya Ajmis roman ”Vulkan” kommer det skæve magtforhold blandt andet til udtryk i forholdet mellem Anna og hendes far, som hun er nødt til at se – om hun vil det eller ej – fordi faren har ret til samvær. Samtidig er Anna nødt til at være voksen i både sin relation til sin mor og far. Den skæve magtbalance kommer også til udtryk mellem moren og faren og mellem Anna og Oscar.

”Glimt fra et pigeliv” er forfatterens personlige beretning om sine barndoms- og ungdomsår, men ellers skriver Zakiya Ajmi fiktion. Alligevel er alle hendes bøger og historier inspireret af hendes eget liv på den måde, at hun tager udgangspunkt i en følelse eller situation, som hun selv har befundet sig i, for at gøre teksterne troværdige: ”Nogle gange er det kun mig selv, der kan lave koblingen fra historien i bogen og til mig selv. Andre gange opdager jeg først bagefter, hvordan mit eget følelsesliv er flettet sammen med min bog,” siger hun (Martine Stock: Interview til Forfatterweb, marts 2020).

Som forfatter til børne- og ungdomsbøger er det vigtigt for Zakiya Ajmi at skrive litteratur frem for pædagogik: ”Jeg vil gerne give mine læsere en kunstoplevelse og ikke et håb om, at de sidder tilbage med én bestemt følelse eller én bestemt ting, de nu er blevet klogere på – men jeg håber, at de er blevet rørt på en eller anden måde,” fortæller hun (Martine Stock: Interview til Forfatterweb, marts 2020).

Etnicitet og identitet er også et tema, som er gennemgående i Zakiya Ajmis forfatterskab. Selv er hendes far fra Afrika og hendes mor fra Danmark. Nogle af karaktererne i hendes bøger deler hendes baggrund. Det gælder for eksempel Malaika i ”Den sommer alt voksede vildt”. Zakiya Ajmi har også bidraget til bogen ”Brun” (2018), der samler forskellige fortællinger om at føle sig anderledes i Danmark.

Beslægtede forfatterskaber

Flere af Zakiya Ajmis bøger til unge bevæger sig inden for den socialrealistiske genre – det gælder ikke mindst forfatterens seneste udgivelse ”Vulkan” (2020).

En anden forfatter, der også skriver socialrealistisk ungdomslitteratur, er Kim Fupz Aakeson. I ungdomsromanen ”Rengøring” (2019) tager Fupz Aakeson – ligesom Zakiya Ajmi – temaet om vold op. Bogen handler om den 17-årige Cecilie, som bor sammen med sin usikre og ustabile kæreste Andy, der slår hende og i det hele taget behandler hende rigtig dårligt. Gennem Cecilie og Andys forhold belyser Fupz Aakeson den skæve magtbalance, og hvad det gør ved en persons selvforståelse og selvværd at være i et psykisk og fysisk voldeligt forhold.

Mette Vedsø er en anden børne- og ungdomsforfatter, som skriver om vold; i ”Stav til psyko” (2017) skriver hun om vold i familien og i hjemmet.

Flere af Zakiya Ajmis bøger kredser også om, hvordan det er at være ung pige i dag. Andre forfattere, der gennem tiderne har beskrevet det i fiktionen, er Hanne-Vibeke Holst, der i sin Louise-trilogi udforsker, hvad det vil sige at være ung kvinde gennem hovedpersonen Louise, fra gymnasietiden til hun starter på studie i København. Det samme gør Tine Bryld i Pigeliv-trilogien om karakteren Liv. Begge trilogier giver et samtidsbillede af 1980’ernes ungdomskultur og problemstillinger.

Tove Pilgaard har også skildret, hvordan det er at være pige i ”Brudstykker fra et pigeliv” (1982) om en ung kvindes tilværelse på landet i 1940’ernes Danmark. Endeligt har Tove Ditlevsen, som Zakiya Ajmi personligt er inspireret af, belyst emnet i flere af sine bøger – for eksempel i digtsamlingen ”Pigesind” (1945) og i romanen ”Barndommens gade” (1943).

Personligt er Zakiya Ajmi også inspireret af Astrid Lindgren. I et interview med Forfatterweb begrunder hun det med, at Lindgren altid er i øjenhøjde med sine læsere og aldrig taler ned til dem: ”Hun tog børnelitteraturen alvorligt og lykkedes med at skabe historier, der var så gode og sande, at de ikke føles spor støvede, men er sjove og rørende og overraskende i dag, mange år efter de blev skrevet.” (Martine Stock: Interview til Forfatterweb, marts 2020).