”Stenen i vindueskarmen/ standser tiden./ Et minde er ikke nu/ når dyrene kommer listende/ hen ad formiddagen for at drikke af søen.”
”Forberedelse til livet”, s. 45.
Bogen strækker sig i en relativt kronologisk rækkefølge fra tidlig barndom over ungdom til voksent digterliv. I pressematerialet bliver bogen kaldt for ’et digterisk testamente om kærlighedsmøder, breakups og pludselig vold, om rejser i verden, i sindet og i en fremtid på den anden side af ilden’.
”Amerika nu./ Står op før solen tænder Detroit./ Rastløshedens hund knurrer/ den skal fodres.”(s. 19) hedder det i et af digtene, som glimrende illustrerer den umættelighed hvad angår livet, der driver igennem samlingens digte, men også Bobergs generelle skrift. Temaerne falder durk ned i forfatterskabets velkendte mikstur af sanselighed og imposante følelser: længsel, lidenskab, rastløshed, rodløshed, sorg og smerte – samt forfatterens løbende refleksioner over, hvad det vil sige at være menneske – og digter. I et af de få digte, der bærer titel, ”En lille hysterisk sol”, beskrives det, hvordan Boberg blev til som lyriker: ”Jeg taler med enhver og mig selv, sådan har det altid været/ siden poesien en eftermiddag i 1979 bed mig i øjet/ og ramte det inderste inde i det liv jeg gerne vil, men/ ikke balancerer i mødet med en større melankoli.” (s. 22-23).
Hvor digtene altså følger en form for livsforløb over nøjagtigt hundrede sider, så er digtene uensartede i struktur og formen varierende. Fra det teksttætte prosalyriske til det luftige opbrudte og af og til kursiverede. Digtene er opdelt i seks større afsnit. Afsnittet ”Det uundgåelige viser vej” består bl.a. af digte, der sender hilsner til forfatterkollegaer som Inger Christensen, Klaus Høeck og Daniel Defoe. Digtet om den engelske 1600-tals forfatter Defoe, der skrev ”Robinson Crusoe” (1719), men også et af pestlitteraturens hovedværker, den apokalyptiske ”Pestens år” (1722), kan læses som en kommentar til den Covid-19-pandemi, Bobergs digte er udkommet midt i: ”En genfødsel kræver en død./ Nu skal vi forandre os./ Det lovede menneskene også i 1665/ skrev Daniel Defoe i Pestens år. Miles griner./ Hvem sætter blomst/ og kommer igen næste år med ny musik?” (s. 69).
Thomas Boberg
Thomas Bobergs forfatterskab bærer præg af uro og længsel efter et eller andet derude. Ud af det er kommet en lang række digte, et par romaner og nogle af de bedste rejseskildringer i dansk littera...
Læs hele forfatterportrættet
