Alex Schulman

Emneord:

Senest opdateret

Anne Vindum
cand.mag., september 2025
Anne Vindum
cand.mag., 2023

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., 2022

Med sin egen families historie som brønd har Alex Schulmans forfatterskab en dirrende og betydningsladet fortid i centrum. Smertelige erindringer og et voksent blik på forældrenes svigt danner bund i den selvbiografiske ”Glem mig ikke”, mens han går en generation længere tilbage i romanen ”Brænd alle mine breve”, der omhandler hans morfars historie – og arnestedet for den familiære dysfunktion og vrede. Temaerne med svigt, opvækst og erindring udfoldes også i ”Overleverne”, i ”Malma station” og i ”17. juni” fra 2025, der alle er ladede med vagtsomme øjne og sitrende somre ved svenske skovsøer.

Baggrund

Carl Magnus Alexander Schulman er født i Skåne i 1976 og er af den adelige slægt Schulman. Hans far var finlandssvensk journalist og hans mor tv-vært, og han har to brødre, hvilket man også kan læse sig til i hans selvbiografiske bøger. Morfaderen Sven Stolpe var kendt svensk forfatter og kritiker, og netop han spiller en hovedrolle i Schulmans roman ”Brænd alle mine breve”. Generelt er Alex Schulmans opvækst og familie omdrejningspunkt for hans bøger, og såvel de selvbiografiske som de fiktive ”Overleverne”, ”Malma station” og ”17. juni” trækker på en barndom præget af svigt og alkohol.

”Sven Stolpe har altid fascineret mig, hans skygge, som faldt over barndommen, han var der aldrig rigtig, men altid i nærheden, en ildevarslende skikkelse i rummet ved siden af. Tavsheden, når man ventede på, at han skulle komme, børnebørn, der blev stillet op på række for at bukke og give hånd, og bagefter gennet væk, for at han ikke skulle blive forstyrret. (…) Han var et mystisk kraftfelt, selvlysende og uforklarlig.”

”Brænd alle mine breve”, s. 30-31.

Foto: Ib Helles Olesen

Født
17. februar 1976, Sverige.
Uddannelse
Filmvidenskab, litteraturvidenskab og filosofi, Stockholms Universitet.
Debut
Skynda att älska. 2009. Roman.
Litteraturpriser
Årets bog, 2017.
Seneste danske udgivelse
17. juni. Gutkind Forlag, 2025. Oversætter: Charlotte A. E. Glahn. Roman.
Inspiration
Linn Ullmann, Vigdis Hjorth, Karl Ove Knausgård.

Alex Schulmans drøm om at skrive stammer helt tilbage fra den tidlige barndom, og inden han fyldte 20, havde han skrevet flere romaner. På et tidspunkt begyndte han at blogge – og her blev hans talent opdaget af forlagene. Da han i 2009 debuterede, var det med den selvbiografiske roman ”Skynda att älska”, der handler om forfatterens far, der døde i 2003. Siden kom den ligeledes selvbiografiske ”Att vara med henne är som att springa uppför en sommaräng utan att bli det minsta trött” i 2011, der var tilegnet hans hustru Amanda. I ”Glem mig” (2021) er det det komplekse forhold til hans alkoholiserede mor, han undersøger litterært, mens hans mormor og morfar var fortællingens centrum i ”Brænd alle mine breve” fra 2022.

Efter at have skrevet selvbiografisk siden 2008, gav han sig med ”Overleverne” (2020) i kast med fiktion, og det var en dobbelttydig bevægelse for ham, fortæller han i et interview med Louisiana Channel: ”I begyndelsen var det en forbandelse, fordi der var alt for mange valgmuligheder. Jeg besluttede mig for at sætte grænser for mig selv. For at snævre mulighedsfeltet ind ville jeg fortælle historien baglæns og med kapitler indimellem, der var fortalt kronologisk fra fortiden og frem. Derefter blev mulighederne indsnævret og jeg kunne fokusere på mulighederne inden for den ramme”. [2]. ”Overleverne” blev Schulmans internationale gennembrud.

Alex Schulman har endvidere arbejdet som journalist, dramatiker og tv- og podcastvært. Han er gift og har tre børn.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Alex Schulman taler om barndom og om romanen "Malma station" i Forfatterwebs interviewstafet. November 2023.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Den måde, Alex Schulman kan beskrive et barns opmærksomhed på de små stemningsskift i et presset hjem, er nogle af de stærkeste skildringer i hans bøger. Barnet, der er på overarbejde for at imødekomme konflikter, for at afbøde skældud eller beskytte den svage part. Eller barnet som medafhængig, der sørger for, at mor kan få et glas, så hun ikke skejer ud.

Med stor psykologisk indsigt skriver Schulman om at være et svigtet barn og om de spor, det trækker med sig gennem livet. I et generationsperspektiv går han ind i, hvor langt tilbage i en slægt, den dysfunktionelle adfærd begynder, og han slutter trøsterigt i ”Brænd alle mine breve” med at konstatere, at han har flyttet sig fra at være nederst i en streng til at være øverst i et nyt familietræ. Han vil bryde mønstrene og må derfor først lære dem at kende.

Der er en streng formmæssighed i Alex Schulmans bøger, og han fortæller i et interview med Louisiana Channel, at han, siden han var 25, har været besat af at fortælle historier, og at han er blevet mere optaget af form og komplekse tidsforløb, jo flere bøger, han har skrevet.

I samme interview bliver han spurgt om bøgernes grund i virkeligheden og svarer, at episoder kan være autentiske uden at være sande. I ”Overleverne” er der en episode med tre børn, der er tæt på at drukne i et forsøg på at imponere deres far. ”Det er en historie, der er 100 % sand fra mit liv, selvom den ikke er sket. Den er autentisk, selvom den ikke er foregået i virkeligheden.” [2].

Selve fundamentet for Schulmans bøger er barndommen, og det er den komponent, han aldrig vil kunne udelade i sit forfatterskab, fordi den er så betydningsfuld, fortæller han. I det hele tager er han mere optaget af fortiden end fremtiden: ”Hver gang jeg ser tilbage, ser jeg en ny version af fortiden, nye detaljer, indsigter og sandheder. Mine brødre har andre versioner af, hvad der skete. Fortiden forandrer sig hele tiden. Fremtiden er mere fastsat pga. fortiden, vi kan ikke gøre så meget for at undgå den sti, vi er på. Jeg er lidt pessimistisk omkring menneskets frie vilje. Fortiden er mere levende, så derfor vil jeg hellere være der.” [2].

Beslægtede forfatterskaber

Der går en lige linje fra Alex Schulmans levede liv til hans bøger, og selvom flere af hans værker er fiktioner, er der tydelige paralleller til de universer og karakterer, han fremskriver i sine selvbiografiske værker. Det er ikke til at komme udenom litterære slægtsskaber inden for den autofiktive genre, og Alex Schulman nævner i et interview med forlaget Lindhardt og Ringhof selv et par af de forfatterskaber, som har flere lighedspunkter med hans eget. Norske Vigdis Hjorth tog blandt andet i sin bog ”Arv og miljø” (2016) en bitter arvestrid op, der lignede hendes egen families til forveksling, og det satte en heftig debat i gang i Norge om såkaldt virkelighedslitteratur og fiktionens grænser.

Norsksvenske Linn Ullmann har brugt sin egen historie som datter af Ingmar Bergman og Liv Ullmann i sin roman ”De urolige” fra 2016. Det er heller ikke til at komme udenom Karl Ove Knausgård, om hvem Schulman siger: ”Hans betydning for mit eget forfatterskab kan jeg næsten ikke overvurdere.” [1].

Andre forfattere, der har skrevet om at være vokset op med alkoholiserede forældre, er blandt andre Sissel Bergfjord i ”Sortedam” fra 2012, Delphine De Vigan i ”Alt må vige for natten” fra 2011 og Liv Nimand Duvå i ”Vi er vel helte” fra 2017.

Indskrevet i hans forfatterskab er de svenske mastodonter Olof Lagercrantz og hans egen morfar Sven Stolpe, så deres forfatterskaber klinger også med i Schulmans værk.

Hos Liv Helm møder man samme indgående forståelse af, hvordan det er at være barn i en dysfunktionel familie, og hvordan svigt og manglende kærlighed sætter sig i én resten af livet. I sin debut ”Med hjertet i hånden” (2024) og i ”Hvis du er bange, så ryk tættere på” fra 2025 bruger Helm sin egen historie som afsæt for at finde ud af, hvad der skete i barndommen og hvad der former et menneske. Som hos Schulman er der det dobbelte blik på barndommen, som fremtræder både gennem barnets og den voksnes perspektiv.