Anja Hitz

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
december 2025

Hovedforfatter

Rasmus Lund Nielsen
cand.mag., august 2024

Anja Hitz er forfatter og oversætter og cand.mag. i filmvidenskab og dansk. Hun debuterede med børnebogen ”Min mor, mit muldyr” i 2002 og har siden skrevet en lang række skønlitterære børne og ungdomsbøger. Uden hun helt selv har været klar over det, er mange af hendes bøger kommet til at handle om at dele: dele livet i nye familiekonstellationer, dele det at være ung sammen og opleve en tragedie og dele den erfaring, at man ikke har nogen at dele ens barndom med. Det skriver hun om med den varme, humor og alvor, som er så karakteristisk for børn og unges stemmer.

Baggrund

Anja Hitz er født i 1969 og er forfatter til en lang række skønlitterære børne- og ungdomsbøger. Da hun fik sit første barn, fulgte inspirationen til debut-børnebogen ”Min mor, mit muldyr” fra 2002. Den er skrevet til børn i alderen 3-5 år, har skæve, lidt surrealistiske og charmerende illustrationer af Lise Arildskov Rasmussen, og den fortæller om det meget genkendelige ”problem”; at når voksne har travlt, og alt skal ske lige nu, så sker der noget mærkeligt, fantasifuldt, legende i barnet, der ikke får alt til at gå hurtigere, tværtimod.

”I en stjernefamilie vælger man at være i familie med hinanden. Man behøver ikke være født ind i en stjernefamilie, og man kan også vælge at ha sine venner med. Man behøver ikke engang bo sammen!
Det er jo på en måde det vi ér så, sagde Anna.
StarSisters, udbrød jeg.
Det er dét vi skal hedde, sagde Cille.
Cool, sagde Anna.
Den er jeg med på, sluttede Caroline, og så var vi flade af grin igen.”

”Mig og min stjernefamilie”, s. 75.

Foto: Asger Simonsen

Født
1969.
Uddannelse
Cand.mag. i filmvidenskab og dansk.
Debut
Min mor, mit muldyr. Forum, 2002. Børnebog.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
Den dag vi var helte. ABC Forlag, 2025.
Inspiration
Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte”.

Siden debuten er forfatterskabet endnu mere direkte begyndt at beskæftige sig med realistiske, nutidige problemstillinger, hele tiden med mennesket i centrum. Det ser man for eksempel i børnebogen ”Vores fugl” fra 2024. Den er skrevet til børn fra syv år og op, den er på én gang illustreret sørgmodigt og håbefuldt af Anna Margrethe Kjærgaard, og så er det en stilfærdig, poetisk og medrivende historie om et barn i en dysfunktionel familie. Man ser det også i børnebogsserien ”Mig og min familie” fra 2011-2016. Den er skrevet til børn i alderen 7-12 år, den er illustreret skævt, sjovt og muntert af Kirsten Raagaard, og den udforsker, hvordan man kan leve i stedet for bare overleve i sammenbragte familier. Og man ser det i ungdomsbogen ”Den dag vi døde” fra 2019, der med inspiration fra kæntringsulykken på Præstø Fjord fortæller om unge på en efterskole, hvor de voksne glemmer at passe på det liv, de unge kun lige har taget hul på.

Anja Hitz fortæller i et mindre portræt på forlaget Gyldendals hjemmeside, at hun tidligt fik interesse for at læse bøger, og at hendes skriverier voksede ud af de små historier, hun satte til sine egne tegninger. Hun er som bekendt fortsat med at skrive, mens tegneriet faldt fra. Her fortæller hun også, at hun har noget med vand, at hun får sine bedste ideer i brusebadet og bader udendørs året rundt.

Derudover er hun bosat i Helsingør, uddannet cand.mag. i filmvidenskab og dansk og var under sine studier bosat i New York. Foruden sine egne skriverier oversætter hun børne- og ungdomsbøger fra svensk, norsk og engelsk.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Anja Hitz og Anne Sofie Hammer bliver interviewet på Bogforum i 2012 om bøgerne ”Mig og min papfamilie” og ”Villads fra Valby”.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Anja Hitz skriver skønlitterære børne- og ungdomsbøger, der kredser om nutidige, realistiske og verdensvendte problemstillinger. Hun fortæller selv i et interview, at uden ”jeg har været bevidst om det, er mange af mine bøger kommet til at handle om det at dele. Fra ”Mig og min familie”-serien, der handler om at dele livet i nye familiekonstellationer til ungdomsromanen ”7 Døgn for os”, hvor tre teenagere deler et stykke livsvej trods store forskelligheder, til billedbogen ”Min, min, min!”, der handler om at være 4-5 år og dele sine ting med andre.” [1].

Den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup skrev som bekendt og citeres ofte for, at vi aldrig har med et andet menneske at gøre, uden at vi holder et stykke af deres liv i vores hånd. Hitz’ bøger kredser som nævnt om verdensvendte problemstillinger, men de undersøger dem i møder mellem børn og unge mennesker og det liv, de deler, på godt og ondt. Bøgerne undersøger derfor de samtidige problematikker i sammenhæng med den kompleksitet, som opstår, når mennesker møder hinanden og holder lidt af hinandens liv i deres hænder. Det gælder, når hun skriver om, hvordan man kan leve og ikke bare overleve i sammenbragte familier, når hun skriver om kæntringstragedien, hvor unges liv blev forandret af en voksen, der glemte, han holdt deres liv i sine hænder, og når hun skriver om dysfunktionelle familier, hvor børn oplever, at de netop ikke har nogen at dele livet med. Det gælder også, når hun skriver om kærlighed mellem mennesker, jalousi, om at dele sine legesager med andre børn og blive voksen på en god måde.

Måske derfor fortæller hun videre i førnævnte interview, at det simpelthen er livet, der ”inspirerer mig. Mine egne børn inspirerer mig. Forholdet mellem mennesker. Der kan opstå et enkelt billede i mit hoved, som inspirerer mig til en hel fortælling. Jeg kan også skrive ud fra et spørgsmål i mig selv, en undersøgelse af et emne eller en karakter.” [1]. Det skriver Anja Hitz om på en lettilgængelig, medrivende og ofte poetisk måde, der ikke taler ned til børn og unge, men som tværtimod udstiller, at vi voksne langt fra er så kloge, som vi går og tror.

Beslægtede forfatterskaber

Anja Hitz fortæller i et mindre interview om sine litterære helte, at hendes litterære helt faktisk er en antihelt. Det er nemlig en dreng, der beskriver sig selv som skævbenet, temmelig dum, ret grim og meget bange, og det er Karl Tvebak Løvehjerte fra Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte” (1973). Han er hendes helt, fordi han kan finde ud af at leve i kærlighed, fordi han er langt mere modig, end folk er flest. Det er også derfor, at den bog er hendes egen yndlingsbog, fordi den beskæftiger sig med alt det, der er stort: med livet, døden, ondskaben og kærligheden. Det samme ser man i hendes egne bøger, at de handler om mennesker, der mødes og holder lidt af hinandens liv i deres hænder.

Hitz fremhæver i samme interview Jakob Martin Strids ”Min mormors gebis” (2006), ”Lasse-Leif”-bøgerne af Mette Finderup og ”Villads fra Valby”-bøgerne af Anne Sofie Hammer som nogle, hun læser højt for sit barn. Og hun fremhæver Tine Sakura Bestles ”Skyggefugl” (2014) som et bud på en nyere børnebog, der kan blive en moderne klassiker.

Udover de bøger, Hitz selv fremhæver, kan man nævne børnebøger, som på forskellige måder undersøger den kernefamilie, som på godt og ondt er i forandring. Man kan nævne Kirsten Sonne Harilds ”Fanny flytter – Operation Gekko” (2016), Renée Toft Simonsens ”Karlas kabale” (2003) og Kim Fupz Aakesons ”Heks!” (2015) samt ”Vitello skal have en papfar” (2010).

Familien er også et tema i bøger til unge. Det er den for eksempel i Lise Villadsens ”Tigerhjerte – Moderne familier er komplicerede. Måske endda fucked up” (2018) og Mette Eike Neerlins ”Hest, hest, tiger, tiger” (2015), ligesom efterskolen beskrives i Henrik Nilaus’ ”Pinligt! – Ditte på efterskole” (2008), Jesper Wung-Sungs ”Det år sjæle slår smut” (2022) samt Else Lefmanns ”Heksen på efterskolen” (2016).