Bernardine Evaristo

Emneord:

Hovedforfatter

Marie Hjørnet Nielsen
cand.mag., november 2022

Bernardine Evaristo skriver fra outsiderens perspektiv. Karaktererne i hendes romaner er mærket af deres fortid. Både i “Girl, Woman, Other” (2019) og “Mr. Loverman” (2013) kæmper de for at overvinde kønsmæssige, kulturelle og racemæssige barrierer. Evaristo skriver med historisk bevidsthed og menneskelig indsigt. Forfatterskabet er formet af hendes baggrund som dramatiker, og hendes skrivestil er kendetegnet ved at være frit strømmende og en slags hybridform mellem prosa og poesi, som Evaristo selv kalder for fusionsfiktion. I 2019 vandt hun Bookerprisen for romanen “Girl, Woman, Other”, som er oversat til mere end 40 sprog.

Baggrund

Bernardine Evaristo blev født i 1959 og voksede op i Woolwich i det sydøstlige London. Hun var det fjerde barn ud af en søskendeflok på otte. Moren var englænder med irske og tyske rødder og arbejdede som skolelærer. Faren kom fra Nigeria og immigrerede som mange andre fra de tidligere kolonier til England i 1949. Han arbejdede som svejser, engagerede sig i arbejderklassens forhold og var den første sorte mand, der blev medlem af kommunalbestyrelsen i Greenwich. Faren var et forbillede med sin aktivisme, men også en autoritær opdrager. Familien oplevede racediskrimination, og faren fortalte næsten ingenting om sine rødder. På linje med den tids gængse opfattelse betragtede Evaristo Afrika som et uciviliseret og vildt sted, ikke et sted, man var stolt af at komme fra. Hun husker særligt en scene fra sin barndom, hvor hun krydsede gaden for at undgå sin far: “jeg ville ikke hilse på ham, fordi jeg ikke ville associeres med ham. Det føles forfærdeligt nu, men sådan var det at vokse op i 1960’erne og 1970’erne i et meget hvidt område.” [3].

”ja, den lille sovetryne har brug for, at du får hende ud af fjerene om morgenen – gør hende klar til skoledagen og fragter hende derhen
for sådan gør en mor
hvad enten du har lyst eller ej
og du burde virkelig også vaske dig
hvad enten du har lyst eller ej
har du tænkt dig at vente, indtil snavset på din krop skal skrabes af med en murske?”

“Mr. Loverman”, s. 68.

Foto: Jennie Scott / Gads forlag

Født
28. maj 1959, London.
Uddannelse
Ph.d. i creative writing ved Goldsmiths, University of London, 2013.
Debut
Island of Abraham. Peepal Tree Books, 1994.
Litteraturpriser
EMMA Best Book Award, 1999. Arts Council England Writer’s Award 2000. Orange Prize Youth Panel Award, 2009. Big Red Read Award, 2009. Booker Prize, 2019. British Book Awards, 2020.
Seneste danske udgivelse
Mr. Loverman. Gads Forlag, 2022. Roman. Oversætter: Siri Ranva Hjelm Jacobsen.
Inspiration
Toni Morrison, Derek Walcott.
Bernardine Evaristo bliver interviewet om sit forfatterskab under Louisiana litteraturfestival i august 2022

Teenageårene tilbragte hun på Greenwich Young People’s Theatre, som også var hendes første møde med kunsten. Hun gik på pigeskolen Eltham Hill School, og strøg let hele vejen gennem uddannelsessystemet, til hun til sidst stod med en ph.d. i kreativ skrivning fra Goldsmiths-universitetet i London.

Siden 1980’erne har hun engageret sig i raceforhold og grundlagde Theatre of Black Women, det første af sin slags i Storbritannien. I løbet af 1990’erne sagde Evaristo sit kontorjob op for at hellige sig skrivningen på fuld tid. Hun debuterede i 1994 med digtsamlingen “Island of Abraham” og fik sit store gennembrud med romanen “Girl, Woman, Other” (2019), som hun modtog Bookerprisen for i 2019 som den første sorte kvinde nogensinde. I 2020 vandt hun både prisen for årets bog i Storbritannien og blev kåret som årets forfatter.

I dag bor hun i London med sin mand. Ud over at være prisvindende forfatter er hun også redaktør, kritiker, dramatiker, essayist og professor i creative writing ved Brunel University London.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Bernardine Evaristo bliver interviewet om sit forfatterskab under Louisiana litteraturfestival i august 2022:

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

I sine romaner udforsker Evaristo tilhørsforhold, outsiderens position og følelsen af rodløshed. De grundlæggende spørgsmål, som fortællingerne kredser om, er, hvor karaktererne kommer fra, og hvor i livet de befinder sig. At gå i dybden med karakterernes historie, også den del, der går langt tilbage i tiden, er vigtig for Evaristo, fordi hun selv har savnet andre perspektiver på sin egen familiehistorie: “Det er meget vigtigt at kende alternativerne til mainstreamhistorien, eftersom vi ikke er repræsenteret i den. At opdage, hvor dybe vores rødder er, er vigtigt. Dem af os, som er ældre, er levende historie, og jeg føler, at vi har pligt til at dele den.” [2]. Evaristo var i 20’erne, da hun begyndte at opdage mere om sin egen historie, og det var sindsoprivende for hende at finde ud af, at der har levet sorte mennesker i Storbritannien siden romertiden, et emne, hun udforsker i romanen “The Emperor’s Babe”.

Evaristos skrivestil er kendetegnet ved en form for stream of consciousness, som hun selv betegner som fusionsfiktion. Om at benytte denne litterære teknik siger Evaristo i et interview: “Formen er meget frit flydende, og det tillader mig at være inde i karakterernes hoveder og være alle steder – i fortiden og nutiden. For mig er der altid et eksperimenterende lag – jeg er ikke glad for at skrive, hvad man kunne kalde traditionelle romaner. Der er en del af mig, som altid står i opposition til konvention – ikke kun modkulturelt og for at forstyrre folks forventninger til mig, men også formmæssigt. Det går tilbage til mine teaterdage, hvor vi skrev meget eksperimenterende, fordi vi ikke ville, fra vores synspunkt, fængsle vores kreativitet i traditionelle former. [2].

At give stemme til sorte kvinder i det britiske samfund både i fortiden, nutiden og en forestillet fremtid er en stor drivkraft for Evaristo. Et vigtigt tema i forfatterskabet er i det hele taget minoriteternes livsvilkår i det moderne England. Et eksempel herpå er karakteren Barry fra “Mr. Loverman” som er emigreret fra det britiskkoloniserede Antigua til London. Ikke nok med at Barry er en minoritet i kraft af sin hudfarve, han er også homoseksuel og derfor minoritet i dobbelt forstand.

Temaet omkring andethed går igen i romanen “Girl, Woman, Other”. Under skrivningen af romanen var Evaristo drevet af en frustration over, at sorte britiske kvinder ikke var synlige i litteraturen: “Jeg reducerede det til 12 karakterer – jeg ville have, at de skulle spænde fra teenager til én i 90’erne og se deres bane fra fødsel, dog ikke lineær. Der er mange måder, andethed kan fortolkes på i romanen – kvinderne er andetgjort på mange måder og nogle gange af hinanden. [2].

Beslægtede forfatterskaber

En af Evaristos helt store inspirationskilder er den afroamerikanske forfatter Toni Morrison. Grundene hertil nævner hun i et interview: Hendes sprogs skønhed, hendes dybe visioner, kompleksiteten i hendes fortællemåde. [2]. Toni Morrison har udtalt, at det, der drev hende til at skrive, var tavshed. Morrisons bestræbelse på at bryde tavsheden, hendes historiebevidsthed og følelse af forpligtelse til at skrive og derved udfylde hullerne i litteraturhistorien deler Evaristo. For Toni Morrison var det de afroamerikanske stemmer, hun ønskede at lade komme til orde. For Evaristo er det historierne om indvandrerne fra de tidligere britiske kolonier, der kom til Storbritannien, hun vil formidle. At fortælle fra de marginaliseredes perspektiv i flerstemmede romanformer er også et lighedspunkt mellem Evaristos “Pige, kvinde, andet” og Toni Morrisons forfatterskab.

I samme interview fremhæver Evaristo den jamaicanskfødte digter, essayist og dramatiker Claudia Rankine som en betydningsfuld inspirationskilde. I sine bøger portrætterer Rankine det amerikanske samfund med depression og racisme i fokus. Af andre forfattere, der har inspireret Evaristo, kan nævnes den skotske forfatter Ali Smith, hvis bøger omhandler nutidens Storbritannien, og Derek Walcott. Evaristo omtaler Walcott som sin yndlingsdigter: Han kom fra en lille caribisk ø, og fra sit perspektiv på menneskeheden talte han på tværs af skel til mennesker over hele verden. [2].

Evaristo var teenager, da hun første gang stiftede bekendtskab med James Baldwin og Audre Lorde, og det begejstrer hende, at en ny generation føler en forbindelse til dem. Audre Lordes aktivistiske og feministiske tankegods vækker genklang i Evaristos virke. Audre Lorde var digter, men skrev også essays, blandt andet det feministiske essay “The Master’s Tools Will Never Dismantle The Master’s House” (1984).

Psykologisk indsigt kombineret med udforskningen af, hvordan politiske og historiske omstændigheder influerer karakterernes liv, trækker tråde mellem Evaristos forfatterskab og James Baldwin, der selv voksede op som sort og homoseksuel i 1940’ernes og 1950’ernes USA. Romanen “Giovanni’s Room”, 1956, (“Giovannis værelse”, 1957) omhandler kærligheden mellem mænd i 1950’ernes Paris og har således tematiske ligheder med Evaristos “Mr. Loverman”.

I et interview siger Evaristo, at bøger åbnede verden for hende, og som barn læste hun Thor Heyerdahl om hans rejser i det sydlige Stillehav. Om den tidligere læseoplevelse fortæller hun: Jeg var et barn, som voksede op i den kedelige forstad Woolwich; vi havde aldrig penge og tog ikke på ferie, så at læse om de her steder og eventyr var en åbenbaring. Bøger åbnede verden for mig. [2].

Evaristos aktivistiske drivkraft spirede frem, da hun var i 20’erne og engagerede sig i feministisk teater, og selvom det stadig ligger hende på sinde, er det ikke det styrende, når hun skriver: “Når jeg sætter mig ned for at skrive fiktion, så er alt det i min underbevidsthed. Men jeg fokuserer på bogens personers liv, hvem de er, hvad deres forhold er, hvad deres ønsker og ambitioner er. Det er det, jeg tænker på. Min politik siver ind i det, men jeg lader mine personer være sig selv i stedet for at gøre dem til talerør for det, jeg tror på.” [1]