Ester Bock
- Karina Søby Madsencand.mag., 2014
Intro
Hverdagsrealisme og indre monologer er gennemgående træk i Ester Bocks forfatterskab, hvor især den sidste halvdel af det 20. århundredes familieliv bliver gennemtrawlet. Ikke mindst giver den populære seksbinds serie om dyrlægefamilien Beck et godt indblik i familielivets rammer fra 1945 1998.
Mellemklassekvindens vilkår i kærlighed, ægteskab og som mor er centrale i samtlige af Bocks romaner, og det er fra kvindens synsvinkel, at familiens intime rammer bliver skildret.
Baggrund
Ester Bock er født i Sønderjylland i 1936, men fraflyttede grænselandet som barn, da hendes indremissionske familie flyttede til Herning. Ester Bock kunne godt lide at gå i skole og ønskede at uddanne sig, men faren var meget skeptisk og mente ikke, at hun som kvinde skulle læse videre. Derfor ville han ikke betale for hendes videre uddannelse. Fra hun var 14 til 16 år, arbejdede hun hårdt for at tjene penge til at betale det første år på Rønde Kursus. Her var hun heldig at møde en progressiv rektor, som hjalp hende med at skaffe hende et arbejde, så hun kunne betale for resten af skoleopholdet, og i 1956 blev hun student fra Rønde Kursus. På gymnasiet mødte Ester Bock i øvrigt sin mand Sigfred Pedersen.
”At blive ét med dyret var en særlig fortryllelse. Som ung havde hun redet uden sadel, det var endnu bedre. Det mindede lidt om at være sammen med en mand, især hvis man lagde sig frem over dyrets store krop og holdt om dets hals.”
Efter at have afsluttet gymnasiet gik turen til litteraturhistoriefaget på Aarhus Universitet, hvorfra Bock fik sin Magisterkonferens i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie i 1964. Uddannelsen har hun brugt til selv at lære fra sig. Hun tog pædagogikum fra Aarhus Katedralskole og har undervist i litteratur, dansk, engelsk og tysk på en højskole.
Født
23. marts 1936, Sønderjylland.
Uddannelse
Mag.art. i Litteraturhistorie, Aarhus Universitet, 1964.
Debut
Lea får en lillebror. Illustrationsforlaget, 1971.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Flugt. Strandberg Publishing, 2013.
Inspiration
Frida Kahlo.
Den litterære debut kom i form af børnebogen ”Lea får en lillebror” fra 1971, og siden har hun med mellemrum skrevet flere bøger til børn. Adskillige salme- og korværker af såvel rytmisk som klassisk karakter har hun ligeledes på samvittigheden, men det er på romanområdet, at Ester Bock for alvor er slået igennem. Romandebuten fra 1981 bærer titlen ”En ganske almindelig kvinde” og er inspireret af samtidens kvindelitteratur.
Rundet af den jyske muld som hun er, har hun skrevet en lang række romaner, der har sit udspring i det 20. århundredes Jylland. Blandt andet den seks bind lange serie om en dyrlægefamilie, som følger adskillige generationer i årene fra 1945 til 1988.
Ester Bock bor i Rønde og har fire voksne døtre.
Udvalgte bøger
- Grønne grænser
I 1988 udkom Ester Bocks ”Grønne grænser”, der er første bind i en serie på seks om den midtjyske dyrlægefamilie Beck. Familien består af dyrlægen Knud og hans kone Gudrun samt deres tre døtre Rosa...
Læs mere om bogen - Længdespring
Tredje bind af Ester Bocks serie om dyrlægefamilien Beck hedder ”Længdespring” og udkom i 1991. Den beskæftiger sig med årene 1966 1975, hvor alt er i opbrud. Kvindebevægelsen er i fremmarch sammen...
Læs mere om bogen - Jeg maler mit liv
Ester Bocks roman ”Jeg maler mit liv” fra 2002 bærer undertitlen ”En roman om Frida Kahlo”. Som læsere møder vi hovedpersonen, da hun som ung gymnasieelev kommer ud for en alvorlig trafikulykke og ...
Læs mere om bogen
I det skjulte, Klokken slår og Flugt
Det seneste værk fra Ester Bocks hånd er en romantrilogi bestående af værkerne ”I det skjulte” fra 2006**, ”Klokken slår”** fra 2009 og ”Flugt” fra 2013. Værkerne kan læses enkeltvis, men fortæller en samlet historie, der spænder over fire generationers liv. De første to bind har Adelheid i centrum for fortællingen, mens det afsluttende bind fortælles af henholdsvis Adelheids datter og barnebarnet Jens.
”Var hun også selv med i modstandsbevægelsen nu? På en måde var hun. Hun havde sagt ja til at skjule flere, hvis det blev nødvendigt. Hun var ikke længere et svajende siv. Endelig kunne hun se forskel på godt og ondt.”
Trilogien tematiserer frigørelse. Den handler om, hvor man som barn får sine normer fra, og hvordan man som voksen kan blive i stand til at skabe sit eget fundament og sine egne holdninger – ikke mindst ved at tage dramatisk afstand fra sine forældre. I første bind af trilogien bevæger den unge lærerinde sig langsomt bort fra de nazistiske sympatier, hun er præget af fra sit barndomshjem i Sønderjylland, og mens hendes bror giver sig hen til den nazistiske ideologi og melder sig til at kæmpe med tyskerne på Østfronten, engagerer Adelheid sig i de illegale transporter af jøder og modstandsfolk på den sjællandske østkyst i 1943.
I andet bind af trilogien ser den 88-årige Adelheid tilbage på sit liv, og her får læseren et indblik i krigens følger for familien. Adelheids vrede over at være blevet opfostret som nazist får hende til at kappe båndene til familien allerede under krigen, og det er først, da Adelheid otte år senere får et barn, at trangen til at genforenes med familien bliver større, end den vrede hun føler imod den.
Tredje og sidste bind er delt i to, hvor første del fortælles af Adelheids datter Regina. Især beretter hun om sit opgør med sin mor, og hvordan hun som ung måtte stikke af til udlandet for at frigøre sig fra morens snærende bånd. Sideløbende fortæller hun om sine sønner, og at hun har været dem en god mor, som har givet dem frihed. Derfor bliver hun også meget forvirret, da den yngste søn Jens pludselig ikke vil have noget med hende at gøre, alt imens han involveres stadig mere i en ung flygtningekvindes liv. Genren ændrer her form fra at være en lavmælt romantrilogi baseret på indre monologer til at trække på kriminalromanens præmisser.
Genrer og tematikker
Ester Bock startede sit forfatterskab med børnebogen ”Leo får en lillebror” og har skrevet både salmer og et enkelt tv-spil. Det er dog romanerne, der for alvor har givet hende en bred læserskare. Faktisk så bred, at hun er gået hen og blevet en af Danmarks mest læste forfattere.
Hun har en udpræget tilbøjelighed til at skrive serier og fortæller selv om denne hang: ”Når man har skabt nogle personer, vil man gerne følge dem videre frem. Og desuden er det lidt nemmere at skrive om personer, som man kender i forvejen. I arbejdet med den første bog i en serie har man frie tøjler og kan skrive, hvad man har lyst til. Men i fortsættelsen må man naturligvis tage hensyn til det, der er gået forud. Da jeg skulle i gang med ”Flugt”, genlæste jeg de to tidligere bind for at blive i stand til at samle trådene. I øvrigt var jeg et stykke henne i toeren, før jeg overhovedet blev klar over, at det var en trilogi, jeg ville lave.” [1]Claus GrymerDe personlige erfaringer er også de fællesKristeligt Dagblad, 2013-07-04..
Ester Bock skriver god gammeldags socialrealisme og giver ikke mindst et indblik i familielivet i sidste halvdel af det 20. århundrede. Hun skildrer, hvordan familienormerne ændrer sig, og hvordan de konflikter det giver generationerne imellem. Ikke mindst skildrer hun døtrenes opgør med mødrene – et tema der for alvor er udtalt i Bocks seneste trilogi. Her hedder det endog i romanen ”Flugt”, s. 79: ”Det er altid forholdet mellem fædre og sønner, der bliver endevendt i litteraturen – sønner hader fædre, men elsker mødre. Døtre hader mødre.”
Et tema, som samtlige af Bocks romaner endvidere kredser om, er lidenskab. Det er den kødelige, lidenskabelige kærlighed både indenfor og udenfor ægteskabets rammer, og ikke mindst skildrer hun fornemt ældre kvinders forhold til deres krop og seksualitet og minder om, at lidenskaberne kan holde livet igennem.
Beslægtede forfatterskaber
Ester Bock skriver sig ind i den socialrealistiske genre med sine mange jordnære skildringer af familielivet i den sidste halvdel af det 20. århundrede. Et nært beslægtet forfatterskab er Martha Christensens, hvor ikke mindst ”Høvdingebørn” fra 1991 tematisk minder om såvel de seks romaner om dyrlægefamilien Beck som Ester Bocks seneste romantrilogi, idet den skildrer forholdet mellem en flok søskende og deres far i tiden fra den tyske besættelse i 1940 og frem til 1990.
Kirsten Thorup er ligeledes relevant at sammenligne med, men hvor Thorup ofte trækker samfundskritiske pointer frem, holder Bock sig som hovedregel til at inddrage det historisk faktuelle niveau som små tidsglimt. Den politiske virkelighed popper op ind imellem, men ikke som en definerende kraft. Dog spiller 2. Verdenskrig en central rolle i flere af Bocks romaner, og den væsentlige stillingtagen for eller imod besættelsesmagten bliver definerende for mange af Bocks romanpersoner og deres identitetsdannelse.
Et tredje forfatterskab, der kan være relevant at drage paralleller til, er Jens Smærup Sørensens. Begge skildrer landbolivet i det 20. århundrede, og ligesom Bock er Smærup Sørensen stærk i de indre monologer. Men hvor alt bliver penslet ud hos Bock, er der hos Smærup Sørensen masser af tilbageholdt information.
I øvrigt er Ester Bock forud for sin tid med romanen ”Længdespring” fra 1991 fra serien om dyrlægefamilien Beck. Her tager hun livtag med 1970'ernes frigørelse, ligesom mange af nutidens forfattere gør det. Deriblandt Katrine Marie Guldager i ”Lysgrænsen” og ”En ny tid”, Anne Lise Marstrand-Jørgensen i ”Hvad man ikke ved”, Naja Marie Aidt i ”Poesibog” og Benn Q Holm i ”Album”.
Relaterede forfattere
Bibliografi
Romaner
Salmer
Børnebøger
Tv-spil
Ester Bock
Gyldendal, 1994.
Om forfatterskabet
Artikler
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
De personlige erfaringer er også de fælles
Claus Grymer
Kristeligt Dagblad, 2013-07-04.