Eva Menasse

Emneord:

Hovedforfatter

Karina Søby Gulmann
cand.mag., november 2023

Den østrigske forfatter Eva Menasse har en særlig evne til at skrælle vores masker og selvbedrag af og sætte vores fortrængninger i centrum for fortællingerne. I novellerne tematiserer hun parforhold og familieliv, men også trangen til at positionere sig og bære sine titler som adelsmærker. Skriften er myldrende, flimrende, til tider meget virkelighedstro, til andre nærmest surrealistisk, og bærer altid præg af bidende ironi. Hendes roman ”Dunkelblum” foregår omkring jerntæppets fald og tematiserer fortidens synder og eftertidens tavshed, der er lige så kvælende som jerntæppet.

Baggrund

Eva Menasse blev født i Wien i Østrig den 11. maj 1970. Moren var katolsk og faren en assimileret jøde, som bar på en tung bagage – nemlig at han som lille dreng blev sendt bort for at undslippe nazistisk forfølgelse. I et interview med Jerusalem Post fortæller hun, hvordan hendes jødiske baggrund har formet hende, og at hun er vokset op i en familie af historiefortællere: ”At tale var en overlevelsesstrategi. På den ene side blev vores familie holdt sammen af en tradition for anekdote-fortælling, hvor alle konstant forsøgte at kandidere til titlen som den bedste historiefortæller. På den anden side talte ingen nogensinde om, hvad der virkelig var sket under krigen. Hele min barndom var defineret af den spænding mellem historiefortælling og tavshed – af dilemmaet om ’at fortælle eller ej’.” [1].

”Hun havde næsten ikke forandret sig i alle de årtier, hun havde levet med det scenarie. I virkeligheden var hun slet ingenting, kun et aftryk. Hun repræsenterede en sandhed, der ikke længere kunne bjærges. Og havde det været muligt at bjærge den, var hun bukket under som en af efterkrigstidens forkælede, intetanende idioter, der havde mæsket sig i velstand.”

”Dyr”, s. 282.

Foto: Heike Huslage-Koch

Født
11. maj 1970, Wien, Østrig.
Uddannelse
Studier i historie og germansk litteratur.
Debut
Vienna, 2005. Roman
Litteraturpriser
Gerty Spies Prize for Literature, 2013. Heinrich-Böll-Preis, 2013. Alpha Literature Prize, 2014. Jonathan Swift Prize, 2015. Friedrich Hölderlin Prize, 2017. Austrian Book Prize, 2017. Ludwig Börne Prize, 2019.
Seneste udgivelse
Dunkelblum. Batzer & Co., 2023. Roman. Oversætter: Paul Klitnæs.
Inspiration
Franz Kafka, Robert Musil og Thomas Bernhard.

Eva Menasse har studeret historie og germansk litteratur. Inden hun debuterede som forfatter, arbejdede hun som journalist, blandt andet for nyhedsmagasinet Profil i Wien og som kulturkorrespondent for Frankfurter Allgemeine. I 2000 fulgte hun som journalist en retssag mod den engelske holocaustfornægter David Irving, og det blev afsættet for hendes første værk ”Der Holocaust vor Gericht” fra 2000.

Eva Menasse bor i dag i Berlin. Hun er en aktiv stemme i den offentlige debat både i Tyskland og Østrig – ikke mindst i forbindelse med tendenser til politisk højredrejning. Hun er forperson for PEN Berlin sammen med journalist Deniz Yücel.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Wie schreibt man über eine schweigende Kleinstadt? Die SZim Gespräch mit Eva Menasse. Frankfurter Buchmesse, 2022-06-21.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Eva Menasse kommer rundt i stort set hele genrespektret i sit forfatterskab – med undtagelse af lyrikken: Hun har forfattet to børnebøger sammen med sin bror og svigerinde, er en flittig essayist og forfatter til både noveller og romaner.

Tematisk kommer hun omkring temaer som kærlighed, parforhold, familieliv, karriere, nazisme og jødeforfølgelse, men motivet og det centrale omdrejningspunkt i værkerne er det moderne menneskes fortrængninger, som portrætteres med lige dele indlevelse og ironi. I Eva Menasses værker er vi mennesker ikke andet end ’dyr for viderekomne’, og hun har et særdeles skarpt blik for, hvor små vi mennesker kan være inde bag selviscenesættelserne, titlerne, jakkesættene og de polerede husfacader.

Jødiske erfaringer er et genkomment tema i forfatterskabet – ikke mindst behandler Menasse antisemitisme og holocaust, men også de uvægerlige fortrængninger og huller i såvel sproget som erindringerne, når det kommer til at formidle noget så frygteligt som jødeforfølgelse og massemordet på de europæiske jøder under 2. Verdenskrig. I flere af hendes noveller berøres emnet implicit som en understregning af, hvor tabuiseret det er i jødiske familier, og hvor vanskeligt det er at skildre de frygtelige erfaringer, men i ”Dunkelblum” er jødeforfølgelse et helt centralt tema.

Uanset om hun skildrer det moderne menneskes fortrængninger eller vores historiske fornægtelser, er humoren i højsædet. Selv forklarer hun sin brug af humor således: “Det humoristiske aspekt af mit forfatterskab skyldes i høj grad den wienske kulturelle atmosfære, som jeg voksede op i, hvor identitetsspørgsmål ofte blev behandlet med et gran salt. […] I mit forfatterskab bruger jeg humor som et middel til at ‘åbne’ læserne, så de bliver mere modtagelige for de pointer, fortælleren forsøger at docere.” [1].

Ud over humoren er hendes skrift kendetegnet ved at være myldrende, flimrende, til tider meget virkelighedstro, til andre tider nærmest surrealistisk, og det samme med indholdet: Som oftest er teksterne meget virkelighedsnære, men til andre tider bliver de svære at orientere sig i, fulde af blindgyder og løse ender – som for eksempel novellen ”Larver” i ”Dyr for viderekomne” og i novellen ”Frådseri” i ”Tilgivelige dødssynder”.

Beslægtede forfatterskaber

Der er både noget Franz Kafka og Robert Musil over Eva Menasses forfatterskab, ikke mindst i den måde, hun åbner ind i angsten og skildrer sammenbrudserfaringer. Det er mindre dystopisk og mere humoristisk end hos Kafka, men tematisk er de beslægtede, og man fornemmer en klar inspiration fra de to forfattere.

Ligesom Eva Menasse har den østrigske forfatter Thomas Bernhard blik for relationer, der er præget af misforståelser, og hvor personerne performer, hvordan de tror, de bør være i andres øjne. Også den østrigske forfatter – og nobelprismodtager i øvrigt – Elfriede Jelinek er værd at sammenligne med. Begge har de et skarpt blik for magtforhold i såvel relationer som på samfundsniveau, ligesom de begge tematiserer det usigelige og fortrængningerne både på privat plan og i samfundet.

Om sit litterære ophav siger Eva Menasse selv følgende i et interview med Jerusalem Post: ”Min litterære baggrund er ”Habsburg” snarere end tysk, som er en helt anden virkelighed, siger hun med et smil. Jeg føler mig meget tæt på blandt andre (den østrigske forfatter fra det 20. århundrede) Heimito von Doderer, som havde evnen til at pakke en hel, sunket verden ind i en enkelt roman. For min generation er det ikke længere muligt, og derfor er strukturen præget af brud: anekdoter, der konstant varieres, nogle gange fortalt på en måde, andre gange på en anden. Sandheder eksisterer ikke længere; alle har deres egen sandhed, som de kan lide at svælge i.” [1].

Det kan også give mening at drage paralleller til to grafiske romaner, nemlig Art Spiegelmans ”Maus” og den svenske forfatter Joanna Rubin Drangers ”Ihågkom oss till liv”, som hun i 2023 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for. Ligesom Eva Menasses seneste roman ”Dunkelblum” tematiserer Spiegelman og Dranger holocaust og har glemsel og fortrængning som omdrejningspunkt.