Hans Lynge

Emneord:

Hovedforfatter

Karina Søby Gulmann
cand.mag., januar 2026

Hans Lynge er en pioner i den grønlandske litteratur med sin insisteren på at finde sin egen stemme som et modspil til den kristne kolonialisme. I sin eneste roman, ”Den usynliges vilje”, lader han hovedpersonen gennemleve usigelig lidelse for at lade ham genfinde livet i en ny forståelse, der forener centrale elementer fra den grønlandske tro med næstekærligheden. Hans Lynge maler både sine landskaber og sine karakterer frem med farverige og psykologiske pennestrøg og lader læserne komme helt derind, hvor smerten kan få transformerende og åndelige kræfter.

Baggrund

Hans Lynge blev født den 6. september 1906 i Nuuk i Grønland. Han voksede op i en blandingsfamilie med både inuitisk og dansk afstamning. Faren Niels Lynge var overkateket (overlærer, red.) i Nuuk, maler og digter og blev senere præst, mens moren Theodora (født Rosing) var datter af kolonibestyreren i Kangaamiut.

I 1921 startede Hans Lynge som elev på Ilinniarfissuaq, Godthåbs Seminarium. Samme år blev undervisning i dansk introduceret på seminariet, og eleverne stiftede bekendtskab med den danske guldalderlitteratur. Det blev en åbenbaring for Hans Lynge, som sammen med to kammerater besluttede sig for at skabe noget tilsvarende på grønlandsk med det mål at styrke den grønlandske identitet og nationalfølelse.

Som nyuddannet lærer fik Hans Lynge arbejde i Qaqortoq (tidl. Julianehåb). Ved siden af lærergerningen var han aktiv inden for amatørteaterscenen – han både spillede, skrev skuespil og malede teaterkulisser. I Qaqortoq giftede han sig med Mathilde Lund, og sammen fik de tre sønner, hvoraf den første døde som lille.

Foto: Forlaget Gladiator

Født
6. september 1906 i Nuuk, Grønland.
Død
2. juli 1988 i Haderslev.
Uddannelse
Lærer, Seminariet i Nuuk, 1927 samt billedkunstner, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1950.
Debut
TigorKârâ pissarâ, 1934. Drama.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Nûk + Grønlands indre liv : erindringer fra barndomsårene og fra seminarietiden. Gladiator, 2026. (Kalaallit Nunaata inuunera ilorleq, 1978+1987).
Inspiration
Aron fra Kangeq (1822-1869) samt dansk guldalderlitteratur.

På trods af Lynges kritiske tilgang til kristendommen blev han indstillet til præstevielse, men da han blev ramt af tuberkulose (en alvorlig lungebetændelse), blev han afskediget. Nogle hårde år fulgte med sygdom og økonomiske udfordringer, og ægteskabet kuldsejlede. Lægerne anbefalede en lungeoperation, men i stedet drog han på fjeldtur og sov i telt, og – imod al lægevidenskabelig fornuft – blev han rask!

I 1937 blev han valgt til kommunerådet i Qaqortoq og i 1939 til Sydgrønlands landsråd. I 1945 var han en del af den delegation, der blev sendt til Danmark for at deltage i et udvalgsarbejde, der havde som mål at indføre reformer i Grønland. Opholdet i Danmark fik ham til at skifte livsbane. Han forlod politik og begyndte på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 1947. I 1972 etablerede han sammen med kunstneren Bodil Kaalund Grønlands første kunstskole, Grafisk Værksted, som han i en periode var leder af.

I 1959 mødte han sin anden hustru Inge Overgaard, der senere blev Grønlands første overlæge i psykiatri. Parret boede skiftevis i Danmark og Grønland, indtil Hans Lynge døde i 1988.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Hans Lynge fra Myte til stor Kunst. Senior TV Østjylland, 2025-08-22.

Udvalgte bøger

Den usynliges vilje
Hans Lynges roman ”Ersinngitsup piumasaa” fra 1938 (”Den usynliges vilje”, 2018) udkom først på dansk 80 år senere. Ud over den oprindelige kortroman består den danske udgivelse af tre korte fortæl...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Hans Lynge er en af Grønlands mest populære billedkunstnere, og hans billeder, skulpturer og udsmykningsarbejder optræder i mange sammenhænge. Som forfatter er Hans Lynge mindre kendt, og hans litterære produktion er da også temmelig begrænset, selvom han skrev hele sit liv. Først og fremmest skrev han mange lejlighedssange i forbindelse med større kulturelle og politiske begivenheder. Hans sange er blandt de mest kendte og elskede i Grønland, og hans sang ”Nuilersup qilaap seqinersuata” optræder i Højskolesangbogen under den danske titel ”Som en morgen, når solen står strålende op”.

Hans Lynge skrev også digte, en række skuespil, erindringsværkerne ”Grønlands indre liv I og II” (1981 og 1988), som forfatteren selv udgav på både dansk og grønlandsk. Og så har han skrevet romanen ”Den usynliges vilje”, som udkom første gang i 1938 som et simpelt duplikat, og som blev ved med at cirkulere på den måde, til den endelig udkom rigtigt i 1967. Og på dansk i 2018. Inspirationen til kortromanen fandt Lynge hos den dansk-grønlandske polarforsker Knud Rasmussen, der i bogen ”Fra Grønland til Stillehavet”, bind 2, fra 1926, skildrer en familie, der bærer på en tilsvarende tragedie, som Lynge skildrer.

Hans Lynges roman tematiserer hævn, kærlighed, næstekærlighed og åndemaneri, og det er oplagt at læse den som en eksistentialistisk dannelsesroman, der tematiserer forholdet mellem den oprindelige, traditionelle levevis, den kristne imperialisme og Grønlands fremtid. I Lynges optik skal den traditionelle grønlandske levevis ikke smides ud med badevandet, men genfortolkes og genopfindes. Det er netop Ulloriaqs (og Arnannguaqs) prøvelse. Både når han inden hævnmordet – som en anden Hamlet – plages af sin fars sjæl, der kræver hævn, og når han efter hævnmordet jages af den elskede mors minde. Via den lidelse, han gennemgår, vokser en ny og klogere Ulloriaq frem.

Hans Lynges skrift er præget af fintfølende, psykologiske beskrivelser både af den grønlandske natur og det menneskelige sind, som han maler frem med et billedrigt sprog – ligesom når han malede.

Beslægtede forfatterskaber

Hans Lynges roman ”Den usynliges vilje” markerer et nybrud i den grønlandske litteratur. Både i forhold til den mundtlige fortælletradition, som stadig prægede store dele af den nedskrevne litteratur, og fordi den er et opgør med den kristne dogmatik. Lynge var livet igennem kritisk over for den kristne, danske kolonialisme, som ville have grønlænderne til at forsage deres traditioner. I modsætning til den grønlandske litteratur, der udkom i Hans Lynges samtid såsom Mathias Storchs ”Sinnattugaq”, 1914 (”En grønlænders Drøm”, 1915) og Augo Lynges ”Ukiut 300-nngornerat”, 1931 (”300 år efter”, 1989), ønskede han ikke grønlænderne omskabt i den nye kulturs billede, men derimod at de skulle videreudvikle sig med et sikkert fundament i egne værdier og traditioner. I sin bestræbelse på at styrke den grønlandske identitet igennem litteraturen var Lynge inspireret af den danske guldalderlitteratur såsom H.C. Andersen og B.S. Ingemann, der havde været med til at forme den danske nationale identitet.

Mange danske forfattere har skrevet om Grønland – mange uden overhovedet at have været der. Det gælder bl.a. for B.S Ingemann (1789-1861) og Henrik Pontoppidan (1857-1943). I Ingemanns roman ”Kunnuk og Naja eller Grønlænderne” fra 1842 beskriver han grønlænderne som naturbørn, og de kristne missionærer som kærligt opdragende forældre, mens Pontoppidan i

”Isbjørnen” fra 1887 fremstiller Grønland som en art tilflugtssted for utilpassede eksistenser.

Selvfølgelig skal grønlandsfarer Knud Rasmussen (1879-1933) også nævnes, da han om nogen har præget den danske opfattelse af grønlænderne. I samme åndedrag kan nævnes Peter Freuchen (1886-1957), der i romaner som ”Ivalu” (1930), ”Hvid mand” (1943) og ”Solfjeld” (1946) skildrer kultursammenstødet mellem det smukke, ’ægte’ naturfolk og europæerne.

Blandt mere nutidige forfattere er Peter Høeg, der med sin postkoloniale roman ”Frøken Smillas fornemmelse for sne” (1992) tematiserer det dansk-grønlandske forhold samt Kim Leine, der med sin debutroman ”Kalak” (2007) ligeledes indskriver sig i det postkolonialistiske spor. Også dansk-grønlandske Pia Arke udstiller og undersøger i sit genrehybride værk ”Scoresbysundhistorier” fra 2003 den danske kolonialisme og grønlandske virkelighed.

For læsere, der ønsker at dykke ned i aktuel grønlandsk skønlitteratur, kan Niviaq Korneliussen varmt anbefales.