Hiromi Kawakami

Emneord:

Hovedforfatter

Anna Møller
cand.mag., november 2023

Hiromi Kawakami er en af Japans mest elskede forfattere. Gennembruddet kom med den rørende ”Senseis mappe”, der blev udgivet i Japan i 2001, og i dag er hendes værker oversat til mere end 15 sprog. Romaner som ”Nakanos genbrugsbutik” og ”Hr. Nishino og kærligheden” har begge gamle mænd tæt på døden i hovedrollerne, og hendes umærkelige forening af virkelighed og uvirkelighed, hvor alt kan ske, er en del af et livssyn om, at alt er i forandring. Ofte er menneskets dødelighed en naturlig del af Hiromi Kawakamis bøger, der også vrimler med sanselige beskrivelser af den japanske madkultur.

Baggrund

Hiromi Kawakami er født i Tokyo i 1958 og voksede op i det frisindede bydistrikt Suginami. På kvindeuniversitetet Ochanomizu begyndte hun at skrive, og efter universitetet begyndte hun at arbejde for det japanske science fiction-magasin ”NW-SF”, hvor hun i 1980 fik udgivet sin første novelle, ”Sho-shimoku”.

”Nishino ville nok insistere på, at han ikke var typen, der havde drømme. Og han ville sikkert også sige, at det var derfor, han ikke var blevet gift efter alle disse år. Han ville nok også sige, at det var grunden til, at han i sidste ende ikke var i stand til at elske inderligt og lidenskabeligt. Men faktisk var det lidt, som om han havde sine egne drømme. Jeg vidste bare ikke hvilke.”

”Hr. Nishino og kærligheden”, s. 159.

Hun underviste også i naturvidenskab på gymnasier og i folkeskolen, men da hendes mand måtte flytte grundet arbejde, sagde hun op og blev hjemmegående. Selv har hun udtalt, at det var en meget ensom periode i hendes liv.

Foto: Hreinn Gudlaugsson, via Wikimedia Commons

Født
1. april 1958, Tokyo, Japan.
Uddannelse
Dimittent fra Ochanomizu Women’s College, 1980.
Debut
Kamisama, 1998. Noveller.
Litteraturpriser
Akutagawa-prisen, 1996. Murasaki Shikibu Prize, 1999. Tanizaki-prisen, 2001. Izumi Kyōka Prize for Literature, 2016.
Seneste danske udgivelse
Hr. Nishino og kærligheden. C&K, 2023. Roman. Oversætter: Mette Holm.
Inspiration
Gabriel García Márquez og J.G. Ballard.

I 1994 udgav hun som 36-årig sin første bog, novellesamlingen ”Kamisama”, der betyder gud på japansk. I første omgang udkom bogen digitalt som led i en online skrivekonkurrence, som Hiromi Kawakami vandt, og i 1998 udgav forlaget Chūōkōronsha den. Efter den frygtelige Fukushima-atomulykke i 2011 skrev Hiromi Kawakami novellen ”Kamisama” om, så det originale plot bestod, mens nogle af begivenhederne fra ulykken blev skrevet ind i historien.

Hiromi Kawakami har selv udtalt, at hun har en spontan tilgang til det at skrive. Ord, sætninger og andet opstår tilsyneladende i underbevidstheden, og hun har sjældent lagt sig fast på et specifikt tema, inden hun går i gang. Eksempelvis havde hun ikke havde forudset forholdet mellem de to hovedpersoner i gennembrudsbogen ”Senseis mappe”, da hun begyndte på romanen. Der ville hun bare skabe to meget forskellige mennesker, der mødes igen og igen på en japansk pub – en izakaya – for at drikke sammen, men mens hun skrev på romanen, udviklede de to karakterer noget overraskende et forhold til hinanden. Hun har også udtalt, at dengang hun skrev novellaen ”Forsvindinger”, forstod hun den ikke selv.

Hiromi Kawakami har med egne ord et ret enkelt verdenssyn om, at livet er flygtigt, og hun er ikke religiøs.

Hendes seneste udgivelse er novellesamlingen ”Kono atari no hitotachi”, der er udkommet på engelsk under titlen ”People from My Neighborhood” i 2020, oprindeligt udgivet løbende i det litterære magasin Monkey.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Hiromi Kawakami fortæller om sit oversatte forfatterskab og om sit forhold til døden. Verdenslitteratur på Møn, 2021-09-08.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Hiromi Kawakami har i et interview udtalt, at hun altid beskæftiger med spørgsmålet ”hvad er jeg” og ”hvad er vi”. Med andre ord er det ikke en afsøgning af identitet – et ’hvem er jeg’ – , der er på spil i hendes bøger, men snarere en filosofisk tilgang til det at være menneske og være i relation til andre mennesker. Hendes interesse for menneskets dødelighed stammer fra en fascination af livets forfærdelige hændelser, som hun finder langt mere interessante – fra en kunstnerisk vinkel – end de udelukkende positive og nemme dele af livet. Hun forbinder ofte det realistiske og det ikke-realistiske, og hendes skrivestil er blevet kaldt enten magisk realisme, eventyr eller mytisk realisme, om end den mytiske og magiske del var mere udtalt i begyndelsen af forfatterskabet.

Ser man på Hiromi Kawakamis persongalleri, har forfatteren mange ensomme kvinder og mange ældre mænd, der trods deres alder ikke er fordomsfulde over for ting, de ikke forstår. Ensomhed, sorg, kærlighed og begær er store temaer i hendes forfatterskab.

Japans skiftende vejrsæsoner med regnsæson, intens sommerhede og kold vinter fylder meget i flere bøger, ligesom japansk madkultur med at spise små retter ude i stedet for at lave større måltider derhjemme, også gør. De fleste af Hiromi Kawakamis bøger udspiller sig i eller i nærheden af Tokyo.

Hiromi Kawakamis sprog er lige til og efterligner ofte en mundtlig, erindrende fortællestil, der også inkluderer brug af lydefterlignende ord i beskrivelsen af f.eks. et togs rumlen eller lyden af krageskrig.

Hiromi Kawakamis litteratur vipper mellem at være romaner og noveller, hvilket ofte kaldes en novella-form. Novellaer minder med deres pludselige in medias res-start og åbne slutninger om novellen, men dog er den længere, og der er også ofte et længere forløb i novellaen. Der er knap så meget plot som i en roman og en friere tilgang til konventionelle begreber som spændingskurve.

Beslægtede forfatterskaber

Hiromi Kawakami sammenlignes ofte med forfattere, der skriver magisk realisme og eventyr, deriblandt Lewis Carroll, der skrev ”Alice i Eventyrland” i 1865. Især i hendes tidlige forfatterskab var der træk fra eventyr, eksempelvis i debuten ”Kamisama”, der blev udgivet digitalt i 1996, hvor en bjørn flytter ind i en lejlighed og bliver nabo til fortælleren, uden der studses over det – tværtimod inviterer fortælleren bjørnen på en picnic.

Selv siger Hiromi Kawakami, at hun er inspireret af sydamerikanske Gabriel García Márquez, der især er kendt for den magisk realistiske slægtsroman ”Hundrede års ensomhed”, der blev udgivet i Colombia i 1967.

I bøger som ”Senseis mappe”, ”Nakanos genbrugsbutik” og ”Hr. Nishino og kærligheden” er kompositionen som en række noveller, hvor detaljer eller personer går igen i de forskellige historier, og den form har Hiromi Kawakami til fælles med amerikanske Elizabeth Strout. I sine bøger om ”Olive Kitteridge” (2010) portrætteres byen Maine gennem en række indbyggere, hvoraf den bryske og deprimerede Olive Kitteridge er den prisme, som novellerne forbinder sig til, og hun er ligeledes fortæller i hoveddelen af historierne. Elizabeth Strouts enkle og mundtlige stil med underspillet humor minder også meget om Hiromi Kawakamis, der dog adskiller sig med ikke at lade sine historier udspille sig i et udelukkende realistisk univers.

Også japanske forfattere som Banana Yoshimoto, der især er kendt for ”Kitchen” fra 1988 om sorg, kærlighed og samtidens Japan, og Hiroko Oyamada, der har udgivet den besynderlige ”Hullet” (2022), er oplagte som sammenligning. Sayaka Muratas populære ”Døgnkioskmennesket”, der udkom på dansk i 2019 og inden da vandt Akutagawaprisen, har i sine lidt sære beskrivelser af en utilpasdygtig kvinde også visse træk til fælles med Hiromi Kawakamis persongalleri.