Ia Genberg

Emneord:

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., maj 2023

Man siger, at djævelen ligger i detaljen, men måske ligger sandheden om et menneske også i detaljen. Eller i detaljerne, som er titel på svenske Ia Genbergs prisvindende roman, hvori en febersyg forfatter åbner porten til melankolske erindringer om fire tabte relationer i hendes liv. Det bliver en detaljerig og lidt vemodig fortælling om kærlige forbindelser og om at bære hinanden med sig gennem livet, også når vi ikke længere er fysisk del af hinandens liv.

Baggrund

Ia Genberg er født i 1967 og uddannet journalist og sygeplejerske. Efter at have arbejdet som journalist i mange år, fik Ia Genberg lyst til at forlade virkeligheden til fordel for fiktionen, og hun debuterede skønlitterært i 2012 med romanen ”Söta fredag”. I 2013 udgav hun romanen ”Sent farväl”, der handler om tid, der er gået og gamle venskaber, mens novellesamlingen ”Klen tröst – & fyra andra berättelser om pengar” fra 2018 undersøger menneskers og penges værdi.

”Jeget er ingenting andet end dette, eller det såkaldte jeg: levn fra de mennesker, vi gnubber os op ad. Jeg elskede Johannas ord og gestus og lod dem – bevidst eller ubevidst – blive en del af mig. Det er vel det, der er kernen i vores relationer, og det er vel derfor, de, i en vis forstand, aldrig slutter helt.”

”Detaljerne”, s. 32.

Foto: Sara Mac Key

Født
5. november 1967.
Uddannelse
Journalist og sygeplejerske.
Debut
Söta fredag, 2012. Roman.
Litteraturpriser
Augustprisen, 2022. Aftonbladets litteraturpris, 2023.
Seneste danske udgivelse
Detaljerne. Gads Forlag, 2023. Roman. Oversætter: Andrea Fehlauer.
Svenska kyrkan
Detaljerna – Ia Genberg. Svenska kyrkan, 2022-09-23.

Da Ia Genberg på et tidspunkt lå febersyg med corona i sin lejlighed i Stockholm, trak hun ved en indskydelse en roman ud af bogreolen. Dedikationen i den fik hende til at mindes, første gang hun læste bogen, den gang også med feber: ”Det var ikke en kognitiv måde at mindes på. Det var, som om jeg blev overvældet af mindet og blev sænket ned og tilbage i den tid og med de mennesker, der var der. Det var ikke et minde, jeg havde fortrængt eller noget i den stil, det var bare et minde, jeg oplevede på en ny måde.” [1]. Den stærke oplevelse af erindringen satte hende i gang med at skrive det, der skulle blive romanen ”Detaljerne”, der udkom i 2022 til en storslået modtagelse og som modtog den prestigetunge svenske litteraturpris Augustpriset i 2022.

Egentlig var hun i gang med et andet bogprojekt, men det blev lagt på hylden til fordel for denne sansenære og detaljerige bog om relationer. Efter at have skrevet bøger med mere klassisk handling og plot var det nyt for forfatteren at overgive sig til en bog uden fremdrift, men i stedet holdt sammen af en særlig tone: ”Da jeg satte mig ned og skrev om den oplevelse med mindet, var det en bestemt tone eller en slags følelse, jeg ville have ned på papiret. Det handlede ikke om, at jeg ville skrive om noget bestemt,” fortæller forfatteren i et interview til Kristeligt Dagblad [1]. Netop tonen er gennemgående i romanen, som Ia Genberg gennemskrev utallige gange: Hver morgen begyndte hun forfra på en tekst og skrev og slettede, til romanen fandt sin endelige, yderst spændstige form på 156 sider.

Ia Genberg bor i Stockholm med sin familie.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Svenska kyrkan: Detaljerna – Ia Genberg. Svenska kyrkan, 2022-09-23.

Udvalgte bøger

Detaljerne
I Ia Genbergs prisbelønnede roman ”Detaljerna” fra 2022 (”Detaljerne”, 2023) ligger en febersyg forfatter i sengen og lader minderne om centrale personer fra sit liv vælde ind over sig. Feberen er ...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Ia Genbergs roman ”Detaljerne” består af fire afsnit opkaldt efter det menneske, som fortælleren mindes. Mere end at ligne afrundede noveller er teksterne åbne, springende og uden klassisk fremdrift, og forfatteren kalder dem selv for portrætter. Hun beskriver tonen som let, lidt sentimental og nostalgisk og meget præcis. Det er vemodigt at tage på erindringsrejser, og det er den tone, Ia Genberg gerne vil ramme i ”Detaljerne”: ”Den her bog er nostalgisk. Den minder os måske om, at der er andet end det, der er oppe i vores hoveder.” [1].

Helt centralt i romanen er karaktertegningen, og Ia Genberg fortæller, at hun gerne ville skabe nogle hele og tredimensionelle karakterer: ”Jeg ville ikke have, at de bare skulle være et tapet i en kulisse. Jeg ville have, at jeg og læserne skulle lære dem at kende. Hvis en af dem har en diagnose, var det også vigtigt for mig, at de for eksempel ikke bare var den diagnose. Det er også derfor, jeg skriver mange detaljer om dem.” [1].

Der er indlejret en form for meditativ livsfilosofi i romanen i og med det, fortælleren kalder det grundige blik. Alt kan være interessant, hvis man giver det opmærksomhed – og alt vi giver opmærksomhed, bliver interessant. Det eneste vi har, er her og nu, resten er koncept og tanker om alt andet.

Med sine nedslag fra 1996 og frem til i dag er der i netop detaljerne præcise tidsbilleder fra f.eks. dengang folk bare forsvandt, når de forsvandt og ikke længere var opført i telefonbogen – og dengang man ikke talte om diagnoser til mærkelige mennesker, de var bare mærkelige. På samme måde, som fortællerens historier om andre mennesker tegner et portræt af hende, tegner elementerne fra fortiden også et portræt af i dag.

Beslægtede forfatterskaber

Romanen nævner selv et hav af litterære forbindelser; fra Johannas introduktion af Paul Auster til Robert Musils ”Manden uden egenskaber”, Nikis utallige bøger med Birgitta Trotzig og møde med P.O. Enquist til faderens kærlighed til Göran Tunström, Gunnar Ekelöf og Sven Lindqvist.

Blikket for venskaber og lange relationer har Ia Genberg til fælles med f.eks. Elena Ferrante, der i sin Napoli-kvartet udfolder det dramatiske og kærlighedsfulde venskab mellem Elena og Lila gennem et helt liv.

Den canadisk-britiske forfatter Rachel Cusk har i sin Faye-trilogi bestående af ”Omrids”, ”Transit” og ”Kudos” ladet jeg-fortælleren registrere mennesker omkring sig uden at afsløre for meget om sig selv. Som hos Ia Genberg er det i detaljerne og relationerne, at fortælleren træder i karakter, i regien, ad omvejene.

I Natalia Ginzburgs ”Familieleksikon” fra 1963 er associative erindringer om en familie det centrale, og fortælleren betragter opmærksomt de betydende detaljer, der definerer og forbinder mennesker.

Den engelske forfatter Claire-Louise Bennett har i sine romaner ”Dam” (2015) og ”Kasse 19” (2021) udfordret både det litterære selvportræt og romanformatet, netop med sit fokus på alle de mange elementer, der tilsammen giver et liv. Ikke nødvendigvis som et samlet, tydeligt hele, men som oplevelser, sansninger og erindringer. ”Kasse 19” handler lige som ”Detaljerne” på sin vis om, hvordan en forfatter bliver til.