Johanne Lykke Naderehvandi

Emneord:

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., december 2023

Den dansk svenske forfatter Johanne Lykke Naderehvandi åbner i sine tre romaner ind til et sprogligt fortættet og ekstremt sanseligt univers, hvor der hersker en lidt uhyggelig stemning af varsler og forudanelser. I hendes debut ”Natten før denne dag” er en 13 årig pige ved at mase sig ud af barndommens puppe, i ”Strega” arbejder ni unge kvinder på et øde bjerghotel, og i ”Rød sol” bliver et kærestepar forældre til tre ukendte børn. Ritualer, jord og krop sætter sammen med dufte, smage og utydelige fornemmelser stemningen i de tre inciterende værker.

Baggrund

Johanne Lykke Naderehvandi er født i 1987 i København som datter af den danske scenograf Bente Lykke Møller og den svenske instruktør Staffan Valdemar Holm. Da hun skulle begynde i skole, flyttede familien til Malmø og senere videre til Stockholm, hvor hun gik i gymnasiet. Forfatteren har gået på flere svenske skriveskoler og har også boet i og arbejdet fra København, hvor hun har haft virke som redaktør og litterær oversætter. Hun har oversat blandt andre Josefine Klougart, Naja Marie Aidt og Yahya Hassan fra dansk til svensk. Sammen med sin danske forfatterkollega Olga Ravn har hun drevet skrivekurset Hekseskolen. I dag bor hun i Malmø med sin mand, digteren Khashayar Naderehvandi, og deres børn.

”Uden for terrassedørene lå parken helt i mørke, men den var synlig ved sine dufte. Det var en fugtig aften. Duggen bredte sig og druknede alt, hvad den kunne, forstærkede planternes duft af jord og honning. Høstmånen kom frem på himlen. Den var af sølv og changerende som en opal. Man ville tage den i munden og lægge den under tungen. Man ville se den hælde sin mælk ud over jorden, til alt blev måne.”

”Strega”, s. 22.

Naderehvandis debut ”Natten før denne dag” udkom i 2017, og da romanen ”Strega” udkom i 2020 blev den nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, Svenska Dagbladets Litteraturpris, EU's litteraturpris og den italienske litteraturpris Strega-prisen.

Foto: David Möller

Født
1987, København.
Debut
Natten som föregick denna dag, 2017. Roman.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
Rød sol. Gads Forlag, 2023. Roman. Oversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen.
Forfatterinterview
Johanne Lykke Holm om ”Strega” og inspiration. Biblioteket Frederiksberg, september 2022.

Med sin dobbelte baggrund i Sverige og Danmark begår Johanne Lykke Naderehvandi sig på både dansk og svensk, men hun skriver på svensk, som hun hun kalder sit ’skolesprog’: ”Det er lov og orden, det onde sprog.” [2].

”Strega” handler meget om gentagelser i det daglige praktiske arbejde, og selvom det ikke er en moderskabsfortælling, kunne Johanne Lykke Naderehvandi efter udgivelsen alligevel se, hvordan moderskabet har sat sig spor i hendes skrivning i form af det evige rengøringsarbejde og gentagelserne: ”Mit største barn var stadig lille, da jeg skrev. Og det slog mig siden, at der i bogen er den her fiksering på, hvad hænderne laver. Pludselig forstod jeg, at det har med mig at gøre, alt det her med at folde, bære og gøre det samme igen og igen. Tiden står også stille med et lille barn, og der er i bogen næsten kun kvinder over det hele.” [2].

I 2023 udkom ”Rød sol”, der er en mere klassisk, fremadskridende prosafortælling end forfatterskabets første fortættede romaner.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Forfatterinterview: Johanne Lykke Holm om ”Strega” og inspiration. Biblioteket Frederiksberg, september 2022.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Johanne Lykke Naderehvandis tre romaner udfordrer på hver deres måde den klassiske romangenre. ”Natten før denne dag” har ikke et fremadskridende plot eller en tydelig udvikling hos hovedkarakteren. I ”Strega” sker de største dramaer i sproget og i det, der kun eksisterer som anelser. Den klassiske plotfortælling ”Rød sol” spiller på elementer fra den gotiske roman og krimigenren uden at forløse nogen af dem. Gennem alle værker benytter Naderehvandi sig af gentagelsen som form, både på sætningsniveau, i kompositionen og indholdsmæssigt med erfaringer fra den sansende krop, fra naturen eller konkrete ting med status af relikvier.

Fælles for romanerne er den meget associative skrivestil, og at karaktererne spiller teater over for hinanden og sig selv. I ”Strega” er der uniformer, skuespil og danseforestillinger, og hele ”Rød sol” er som et teaterstykke, hvor de leger far-mor-og-børn.

Både tematisk og sprogligt er der en optagethed af noget mystisk og okkult med ritualer, amuletter, giftige planter og spøgelser, og det hinsides er aldrig ret langt væk. Som modpol til det sfæriske forankrer karakterernes sanser deres fysiske krop i verden. Indtrykkene kan ske gennem ”forkerte” sanser og have dybe betydningslag, og på den måde fremstår verden subjektiv og betydningsladet.

Gennemgående er også en optagethed af, hvad det vil sige at være kvinde og have en kvindekrop – og om at være ung kvinde og drømme om at blive et smukt lig. Om det siger forfatteren: ”Rafa og de andre har en længsel efter at blive Ofelia, at blive balsameret, så slipper man også for en masse liv. Så kan man bare ligge der, helt pænt, som en død dukke.” [2]. I samme interview fortæller Naderehvandi om den overlæssede æstetik, hun anvender i ”Strega”: ”Der er nogen, der har læst ’Strega’, som om alt det her er smukt, men det er med vilje for meget. Det er overæstetisk. Man skjuler noget ved hele tiden sige, det dufter eller glimter.”

Der er en lidt altmodisch stemning og henvisninger til mytologiske karakterer i Naderehvandis bøger, og fordi de ikke lader sig bestemme i forhold til tid og sted, får de en mere universel karakter.

Beslægtede forfatterskaber

Johanne Lykke Naderehvandi har et ømt blik for at være 13 og bristende på vej ind i ungdomslivet og at være 19 og på vej ind i omsorgsfulde kvindefællesskaber. En anden, der har beskrevet ungdommen sitrende og urovækkende, er norske Tarjei Vesaas, der i ”Is-slottet” (1963, da. 2019) skildrer et stærkt og skært venskab mellem de to 11-årige piger Siss og Unn og alt deres gemte mørke. Schweiziske Fleur Jaeggy har i ”Tugtens lykkelige år” fra 1989 (da. 2019) udforsket pigevenskaber og kostskoleliv. Både hos Vesaas og Jaeggy er der en kobling mellem ungdom og død, som flere steder hos Naderehvandi. Hos tyske Unika Zürn kan man i ”Mørkt forår” (1969, da. 2015) læse sig ind på en ung piges selvhad og drømme og fantasier. Om Zürn og Jaeggy skriver Tue Andersen Nexø i sin anmeldelse af ”Natten før denne dag”: ”Også de er dekadente, drømmeagtigt intense fortællinger om unge piger og deres uvilje mod det voksne. Også de er optaget af en modstand, der ligger hinsides enhver drøm om frigørelse.” [1].

”Natten før denne dag” og ”Strega” er centrerede om gentagelser og dage, der ligner hinanden. Særligt i debuten er der en næsten klaustrofobisk fornemmelse af ikke at kunne slippe ud af den 13-årige krop og det hus, den bor i, ligesom der i ”Strega” er en oplevelse at, at pigerne er i fængsel. Flere af disse greb minder om Solvej Balles romanprojekt ”Om udregning af rumfang” (2020-), hvor karakteren Tara hver morgen vågner op til den 18. november. Her er gentagelser i det uendelige og en modstræbende accept af det vilkår, det er at sidde fast i tiden.

Johanne Lykke Naderehvandi har haft skrivekurset Hekseskolen sammen med forfatter Olga Ravn, og de har endvidere et litterært slægtskab. Særprægede sanseoplevelser og en optagethed af det okkulte ses hos både Naderehvandi og Olga Ravn. I Ravns roman ”Voksbarnet” fra 2023 er et voksbarn fortæller i en 1600-talsverden af kvinder, der samles om håndens arbejde i et frugtbart men også urovækkende fællesskab.

I ”Rød sol” underviser India i Henry James’ spøgelseshistorie ”The Turn of the Screw” (1898), der handler om en guvernante, der tager sig af nogle forældreløse børn og dermed har et tematisk slægtskab med ”Rød sol”. India spørger sine studerende, om tekstens spøgelser faktisk er virkelige – hvilket også er et spørgsmål, man kan stille til Naderehvandis forfatterskab.