
Johannes Lilleøre
- Redaktionenjuli 2023
- Christine Fangel Juhlcand.mag., februar 2019
Intro
Som forfatter tager skuespiller Johannes Lilleøre selv den kunstneriske magt, som han er underlagt, når han selv er på scenen. Når han skriver, er det ham, der tager alle de valg, der allerede er taget for ham, når han går på teaterscenen og gør en rolle levende. Lilleøres forfatterskab spænder over autofiktion og en realisme, der dog ikke er mere virkelighedstro, end at dyrene får lov at tale. Romanen ”Min syge ven” fra 2018 beskriver et sygdomsforløb i en kortfattet prosa, der puster poesi ind i et medicinsk miljø, imens "Kannibalen" fra 2023 handler om to mænd, som mødes på nettet og aftaler, at den ene må spise den anden.
Baggrund
Johannes Lillerøre (f. 1974) voksede op på et landbrug uden for Harboøre som den yngste af tre søskende. Faren var landmand og hans mor hjemmegående, og barndommen var præget af frihed: ”Vi kunne rende på markerne, som vi ville, og skulle ikke fortælle, hvor vi var. Jeg vidste dog altid at jeg ikke ville blive derude. Jeg havde en længsel efter storby.” [2]Christine Fangel JuhlInterview med forfatteren. Forfatterweb, januar 2019..
”Da jeg var barn, sprang bønnen fra mine læber som en hjorteflok i en lysning. Når jeg var bange for noget, bad jeg fadervor. Bønnen var mit skjold, og efter bønnen fik jeg tre ønsker opfyldt. Sådan var reglen. Ønskerne var altid de samme, og de var med negativt fortegn: Jeg ønsker ikke at stå over for et truende dyr, jeg ønsker ikke at kaste op, og jeg ønsker ikke at blive lagt mærke til.”
Storbylivet fandt han først i Paris, hvor han boede et år efter at have færdiggjort gymnasiet, og senere flyttede han til København. Hans interesse for litteratur tog for alvor fat i gymnasiet, men han skrev ikke selv: ”Jeg skrev selvfølgelig smertelige og selvmedlidende dagbøger om ensomheden i det vestjyske. Men jeg forestillede mig aldrig, at jeg skulle skrive bøger.” [2]Christine Fangel JuhlInterview med forfatteren. Forfatterweb, januar 2019.. Det kom han nu alligevel til, men først uddannede han sig til skuespiller. Som skuespiller har Lilleøre både optrådt på teatre, bl.a. Det Kongelige Teater, ligesom han også har medvirket i filmen ’Familien Gregersen’ og tv-serierne ’Nikolaj og Julie’, ’Rejseholdet’ og ’Borgen’.

Født
18. juli 1974 i Lemvig.
Uddannelse
Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, 2001. Forfatterskolen, 2016.
Debut
Nowhere. Lindhardt & Ringhof, 2012.
Litteraturpriser
Reumert-prisen, årets dramatiker, 2023.
Seneste udgivelse
Kannibalen : En kærlighedshistorie. Gyldendal, 2023.
Inspiration
Billedkunst og forfatterne Herta Müller og Thomas Bernhard.
Hans debut, den autofiktive roman ”Nowhere” (2012), skrev han under et halvt år langt ophold i New York. Derefter søgte han ind på Forfatterskolen, hvor han dimitterede fra i 2016 – samme år som ”Mårhund” udkom.
Selv om forfatterskabet fylder mere og mere, spiller han stadig skuespil, men han ser overvejende de to gerninger som adskilte, og han kan ikke skrive i de perioder, hvor han spiller med i forestillinger [1]Lars KamstrupJeg har brugt mit barndomsbillede af HarboøreFolkebladet Lemvig, 2016-09-17.. Han forklarer forskellen således: ”Som skuespiller skal man gøre en andens værk levende, og det er ikke altid man forstår værket, det er heller ikke altid, man synes det er godt. Som forfatter kan jeg selv tage alle valg. Det kan naturligvis være ensomt, og det er et kæmpe ansvar, men også tilfredsstillende.” [2]Christine Fangel JuhlInterview med forfatteren. Forfatterweb, januar 2019..
Johannes Lilleøre bor på Vesterbro og har to børn sammen med et lesbisk par.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Mårhund
Johannes Lilleøres roman ”Mårhund” (2016) består af to dele, som foregår med tyve års mellemrum. Første del i 1985, hvor fortælleren Lars Peter er en lidt sær 11 årig dreng, der bor alene med sin f...
Læs mere om bogen - Min syge ven
Det er under en flyvetur til Tallinn, at han bliver syg. Fortællerens ven, som han konsekvent kaldes bogen igennem, har altid været fascineret af Østblokken og er rejst til Estland for at være samm...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Om forfatterskabet
Benedikte Ballund
2016-09-07
Information, 2017-02-04.
Sara Maria Glanowski
Politiken, 2018-06-07.


