John Ashbery

Genrer og tematikker

Selvom det ikke giver mening at læse Ashberys forfatterskab med direkte afsæt i biografiske detaljer, så peger den amerikanske digter Eileen Myles i sin nekrologtekst på, at: ”Ashbery gik til selve universet. Hvilket slår mig som den allermest politiske tanke. Han var simpelthen bøsse i det.” (Eileen Myles: Eileen Myles on John Ashbery. Out Magazine, 2017-09-09. Egen oversættelse). Både det politiske niveau i teksterne og det, at han var homoseksuel har ellers fyldt meget lidt litteraturkritikken af John Ashbery, men fortjener at blive nævnt.

Genremæssigt befinder Ashbery sig solidt på poesiens territorium, kortprosastykkerne arbejder med en meget poetisk, drømmeagtig logik, og selvom meget af poesien ligner prosapoesi med sine lange linjer, så er der hele tiden et ekstremt poetisk kompositionsprincip. Det kommer sig bl.a. også af Ashberys inspiration fra moderne kompositionsmusik, bl.a. hans samtidige New York’ere som John Cage og Steve Reich, der også tit arbejder med konceptuelle øvelser som udgangspunkt for deres kompositioner.

Det collageagtige og springende linjerne imellem er ofte et resultat af en inspiration af ready-mades, hvor man løfter linjer ud af deres oprindelige kontekst og ind i en anden og kunstnerisk sammenhæng.

Det er sammen med den lette tone, og flydende og strømmende rytme, med til at gøre Ashberys poesi både enormt nem og enormt svær at læse. Let fordi man lader sig forføre og føres med af strømmen, og svær fordi det er vanskeligt at stykke betydningen sammen til en helhed. Men det er netop det, der er pointen, at man ikke skal få konklusionen, men at det snarere er den ambivalente og springende tankeproces, som er interessant at få kortlagt.

Sammen med sine venner og kollegaer i New York-skolen er der en forkærlighed for hverdagssproget og det humoristiske i Ashberys poesi, men den bevæger sig også inde i en verden, der refererer til europæisk kunsthistorie og populærkultur på lige fod med hinanden. New York-skolen er på mange måder et passende navn, for metropolen er vel par excellence det sted, hvor man nærmest skødesløst taler om både stor kunst og tv-reklamer i subwayen.

Beslægtede forfatterskaber

John Ashberys inspirationer er mange og varierede, men en lille opremsning kunne lyde: Gertrude Stein, T.S. Eliot, Wallace Stevens, W.H. Auden, Raymond Roussel og Robert Walser.

Selvfølgelig skal kollegaerne og vennerne, digterne Kenneth Koch, Frank O’Hara og James Schuyler, som tilsammen udgjorde inderkredsen i New York-skolen, også nævnes.

New York School of Poets var ikke et navn de selv valgte, men et som sidenhen er blevet givet dem. Siden er utallige digtere blevet defineret som anden, tredje, fjerde bølge, og enten som arvtagere eller modstandere af disse digtere. Det nybrud, de repræsenterede i poesien, at nu kunne man skrive om alt og man måtte gerne være sjov – digte behøvede ikke være alvorlige og sørgelige – har haft enorm indflydelse. Man kan f.eks. nævne Bernadette Mayer, Anne Waldman, Eileen Myles, Charles Bernstein, Ariana Reines og mange flere.

Herhjemme kan man pege på en digter som Jørgen Leth, der også har ladet sig inspirere af den lette tone og det flade hierarki for følelser i poparten, og som måske endda rendyrker nogle af de strømninger endnu mere, end New York-digterne gjorde det.

Det er også vigtigt at nævne Niels Frank, som har oversat Ashbery, og som i sin funktion af rektor på Forfatterskolen (1996-2002) har været med til at kanonisere hans forfatterskab i Danmark. Det har han bl.a. gjort til de forfattere, som i dag står bag forlaget Basilisk, som har oversat og udgivet både O’Hara, Koch og Ashbery. Der er her tale om René Jean Jensen, Majse Aymo-Boot, Martin Larsen, Pejk Malinovski og Peter Højrup.

Relaterede forfattere