*Seneste udgivelse

Kirsten Holst

Emneord:

Hovedforfatter

Helle Bertram
cand.mag., 2003

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet krimier og ungdomsbøger. Kirsten Holst debuterede som 40 årig med børnebogen Safty og smuglerne (1976) og samme år deltog hun i en thrillerkonkurrence med krimien De unge, de rige, de smukke. Den slog tonen an til en væsentlig del af hendes forfatterskab, der byder på mange spændingsromaner om kriminalkommissær Høyer og hans kompagnon Therkelsen. Hun har med sine enkle handlingsforløb, der afvikles i et jysk provinsmiljø, opbygget et stilsikkert alternativ til den hårdkogte storbythriller.

Baggrund

Kirsten Holst er født i 1936 i Lemvig. Hun boede det meste af sin barndom i Horsens, hvor hun voksede op blandt fem søskende. Senere flyttede familien til Hjørring, hvor faderen blev politimester. Kirsten Holst blev student fra byens gymnasium i 1952 og arbejdede som lærervikar, indtil hun i 1957 drog til Sorbonne i Paris for at læse fransk. Her mødte hun forfatteren Knud Holst, hun afbrød studierne og fulgte med ham til København. Året efter flyttede de til Nordjylland, hvor hun arbejdede som skolelærer og opfostrede parrets tre døtre, hvoraf den ældste, Hanne-Vibeke (f. 1959), også blev forfatter. Kirsten Holst blev i 1978 skilt fra Knud Holst, og i 1984 giftede hun sig igen og slog sig ned i Stouby ved Vejle i forældrenes gamle feriehus.

Kirsten Holst debuterede som 40-årig med børnebogen Safty og smuglerne (1976) og samme år deltog hun i Nordisk thrillerkonkurrence med krimien De unge, de rige og de smukke. Krimien slog tonen an til en væsentlig del af hendes forfatterskab, der byder på en lang række spændingsromaner om kriminalkommissær Høyer og hans kompagnon Therkelsen. Gennem årene har hun med sine enkle, koncentrerede handlingsforløb, der afvikles i et jysk provinsmiljø, opbygget et stilsikkert alternativ til den hårdkogte storbythriller. Med politifolkene Høyer og Therkelsen har hun samtidig skabt en ny type detektiv, der kan tage fejl og lever i en genkendelig verden med dens menneskelige relationer og problemer.

Foto: Nordfoto / Christian Asbøl

Født
18. marts 1936 i Lemvig.
Død
23. september 2008.
Uddannelse
Studentereksamen, Hjørring Gymnasium, Fransk v. Sorbonne-universitetet Paris.
Debut
Safty og smuglerne. Gyldendal, 1976 (børnebog).
Priser i udvalg
1981: De gyldne håndjern for De lange skygger (krimi) 1981: Nemos forfatterlegat.
Seneste udgivelse
: Damen i gråt. Specialudgave. Familie Journal, 2008. Spændingsroman.

I 1968 skrev Kirsten Holst på bestilling ungdomsserien Hvorfor bliver alting altid anderledes til tv, og fra 1971 til 1982 var hun freelancemedarbejder ved Danmarks Radio, hvor hun bl.a. redigerede børneprogrammet Søndagskvisten. Hun har også været brevkasseredaktør på ugebladet Familie Journalen i en årrække, ligesom hun har oversat bøger, skrevet radio- og tv-spil, været børnebogsanmelder ved Berlingske Tidende og præsident for det skandinaviske krimiselskab SKS.

En anden væsentlig del af forfatterskabet er bøger for børn og unge, bla. bøgerne om Safty. Hun har også skrevet den meget roste ungdomsbog Min ven Thomas fra 1987. Læs mere herom på Forfatterweb for Børn og Unge.

Krimidronningen fra provinsen

Kirsten Holsts spændingsromaner tager uden undtagelse udgangspunkt i det på overfladen idylliske, genkendelige provinsliv. Det er som regel en lille landsby, hvor alle kender alle, og hvor romanernes hovedperson Høyer der, hvad enten han er aktiv kriminalkommissær eller pensioneret, også kender en eller anden, der bliver en brik i puslespillet. Selve kriminalgåden er traditionel i alle krimierne: Et mystisk mord, et omstændeligt opklaringsarbejde og en streng logisk forklaring til sidst. Romanerne fungerer som små matematikstykker med forskellige ukendte faktorer, som læseren kan prøve at finde frem til inden facit afsløres. Ofte lægger Holst spor ud til læseren, som hun lader kriminalkommissæren og hans makker overse eller ignorere, så vi kommer ud på kanten af stolen og får lyst til at råbe til bogens hovedpersoner: Så se dog der!!!

Bøgerne om Høyer og Therkelsen er sprogligt, stilistisk og kompositorisk ens uanset om de er skrevet i 1979 eller i 1994. Der er tale om et forfatterskab, som fra starten har fundet sin form og holdt sig til den. Læseren kan være vis på, at hvis den ene roman falder i god jord, så gør den næste det også.

Kirsten Holst udgav i 1999, efter 5 års pause, en krimi med den kvindelige hovedperson Beatrice: Var det mord? Også denne roman foregår i det jyske og også her er hovedpersonen hurtigt involveret i en mordgåde, som hun sammen med læseren kaster sig ud i at løse. Bogen, der markerer et skift i Holsts voksenlitteratur, er dog stadig kendetegnet ved lune og jysk sindighed, en menneskekenders dialog og fascination af alt det uvæsen, der gemmer sig i skovsøen.

Endnu en fremragende Kirsten Holst-roman

Kirsten Holsts romaner er bestsellere. Hun ligger sammen med bl.a. Bjarne Reuter, Dennis Jürgensen og Benny Andersen på top 10 over flest eksemplarer af bøger på de danske bibliotekshylder. Det er dog skolernes klassesæt, der giver børnebogsforfatterne en kraftig overvægt på listen.

Hendes bøger vil også stå i stort antal på hylderne i de private hjem. Ugebladet Familie Journalen, som i flere år har haft Kirsten Holst som fast brevkasseredaktør, har udgivet mange af krimierne i særudgave som tillæg til bladet. Bøgernes bagsider er alle forsynet med teksten: Endnu en fremragende Kirsten Holst-roman. Udover disse særudgaver er hendes krimier genoptrykt gang på gang, hvilket også gør Kirsten Holst til en af de få forfattere i landet, som kan leve af sin gerning.

Sagt og skrevet om Kirsten Holsts krimier

Anmeldelse af en krimi kommer ofte i en fællesanmeldelse af flere krimier på een gang. Her bliver den ofte klassificeret som agentroman, politisk/samfundskritisk, detektivroman, politiroman, psykologisk thriller osv. Og romanerne bliver – uagtet at forfatterne som regel kun har det til fælles, at bøgerne er udgivet nogenlunde samtidigt og som regel har en eller flere kriminalgåder med i handlingen, holdt op mod hinanden. Der bliver som regel ikke gået i dybden med det enkelte forfatterskab, men i stedet får læseren et indtryk af, hvor på det kriminallitterære landkort, de enkelte værker befinder sig.

Kirsten Holsts romaner om Høyer og Therkelsen hører selvsagt til under ”politiromaner”. Som regel bliver de karakteriseret ved deres klassiske opbygning, som begynder med et mord, hvorefter læseren tages med ud på opklaringsarbejdet. Det bliver også ofte nævnt, at romanernes uhygge sættes i en hyggelig, idyllisk og provinsiel sammenhæng med præsten, bibliotekaren, landbetjenten osv. Fx i Bo Bjørnvigs anmeldelse af Når det regner på præsten i Weekendavisen 1983: ”Efter de første siders spekulationsagtige beskrivelse af et sadistisk seksualmord på en skolepige, skifter bogen gear, og vi er tilbage i den klassiske landsby, hvor den hvidhårede, kloge præst myrdes. Hvorfor? Der hersker næsten julestemning trods regn og hashdepot på kirkeloftet. Her gælder stadig den gamle floskel: man hygge-nygger sig med mord.” (Weekendavisen 9. 12. 1983).

Det er også typisk at anmelderen hæfter sig ved Kirstens Holsts gode håndværk: Et stensikkert sprogbrug har Kirsten Holst, som bl.a. kan gengive overbevisende ungdomsjargon i sin følsomme og fingernemme historie: Det tomme hus (….) De (Høyer og Therkelsen, red.) klarer ærterne med kun lidt held, for Kirsten Holst kan sit håndværk. Men heller ikke hendes historie eller udpegelse af morderen kommer bag på den individuelle psykologisering til de egentlige magtstrukturer, som er undertrykkelsens udspring, voldens vækstlag. (Søren Vinterberg, Information 11.11. 1982).

Måske har sprogøret hos læserne imidlertid ændret sig siden da, for i en anmeldelse (fra 2001) kritiseres Kirsten Holst for netop det, som fremhæves positivt tidligere: "Sov dukke Lise er så gennemført fyldt med klicheer, at det i sig selv er lidt af et kunststykke. Høyers fornemmelse for kriminalsager er så uoverbevisende, at man som læser må knibe sig selv i armen - for hvor mange gange er det lige, at man har hørt historien om den gamle snu ræv, som altid har noget oppe i ærmet? Prikken over i’et er dog, at Kirsten Holst gør noget som efter min mening, stilistisk set, er fuldstændigt utilgiveligt i en kriminalroman. Men det kan jeg ikke afsløre her, for så ville jeg gøre noget utilgiveligt anmeldermæssigt set!” (Anne-Cathrine Aune, Bogrummet: www.bogrummet.dk. 24. august 2001)

Kirsten Holst på det krimilitterære landkort

Krimigenren er karakteriseret ved, at fortællingerne har forbrydelsen og dens opklaring som tema og at de kompositorisk lægger vægt på spændingsmomentet.

Der er mange varianter inden for genren, som har udviklet sig enormt fra Conan Doyles ”Sherlock Holmes”, som er et naturvidenskabeligt geni med næsten overmenneskelig karakter til fx Maj Sjöwall og Per Wahlöös politiroman, som kombinerer et traditionelt spændingsmoment med en psykologisk analyse og en samfundsmæssig forklaringsramme.

I artiklen 'Tendenser i den danske kriminalfortælling' (1997) har Jan B. Steffensen søgt at gøre rede for udviklingen inden for genren i de danske forfatterskaber. Han skriver b.la.:

Indtil starten af 1960'erne var skellet mellem "rigtig og seriøs" litteratur og populærlitteraturen klar, og kun enkelte "rigtige" forfattere havde forsøgt sig i krimigenren, f.eks. Tom Kristensen og Ole Sarvig. Først og fremmest Anders Bodelsen og Poul Ørum var med til at ændre billedet. (…) Ørums kriminalromaner er centrale for den danske krimitradition på flere områder. En række danske kriminalforfattere har ladet deres krimier foregå i provinsen, ofte i uidentificede byer, og storbyen får først i 1980'erne sine markante forfattere i Dan Turèll og Flemming Jarlskov.(…)

1990'erne bragte et sandt boom i danske krimier i mange forskellige subgenrer, men kvaliteten har ikke kunnet stå mål med kvantiteten. Blandt de bedre er nye eksempler på den socialt engagerede politikrimi, men nu tilsat 90'ernes postmoderne moralopbrud, hvilket har givet os fremragende politikrimier af Steen Christensen, bl.a. Drabsafdelingen (1995), Niels Martinov og ikke mindst Erik Otto Larsen, bl.a. med Manden der holdt op med at smile (1990). (…) Det er en international tendens, at flere og flere kvinder kaster sig over krimien, men det kan ikke aflæses i den danske tradition. Kirsten Holst skriver med jævne mellemrum nye politikrimier med sine Ørum-inspirerede Høyer og Therkelsen, men ellers skal man, med enkelte undtagelser, helt tilbage til 50'erne for at finde produktive kvindelige kriminalforfattere som Else Fischer og Else Faber.

Se også Kirsten Holst-portrættet i Forfatterweb for Børn og Unge