
Lars Mytting
- Redaktionenoktober 2024
- Karina Søby Madsencand.mag., juni 2019
- Ida Holmegaarduddannet fra Forfatterskolen, 2016
Intro
Norske Lars Mytting skriver med stor intensitet og sprudlende fortælleglæde, og hans roman "Svøm med dem som drukner" er blevet beskrevet som en krimi uden et mord. Romanen dykker ned i Europas voldsomme historie og viser, hvordan verdenskrigene ændrede skæbnerne for mange helt almindelige mennesker flere generationer frem. Samtidig har forfatteren en særlig evne til at beskrive de små bygder i dalene i Norge, hvor han ikke mindst belyser den svære transition til en mere moderne, globaliseret virkelighed både for den enkelte og for småsamfundet som helhed.
Baggrund
Lars Mytting blev født den 1. marts i 1968 og voksede op i den lille by Fåvang i Gudbrandsdalen i Norge. Som ung kørte han knallert, gik på jagt med sine venner og tog i det hele taget del i livet i den lille bygd. Han har en stor interesse for mekanik og gamle biler, hvilket blandt andet kommer til udtryk i debutromanen ”Hestekræfter” fra 2006, som foregår på en tankstation og er fuld af tekniske detaljer. Selv fremhæver han tiden i Fåvang som noget, der har påvirket hans skrift og hans personskildringer.
”Elsk. Det ord, som ikke fandtes på hendes dialekt, som ingen i Gudbrandsdalen nogensinde havde kunnet sige uden at føle sig som en løgner, og som heller ikke hun var i stand til at sige. Det svulmede op i munden og ville tilbage i lungerne, det havde en løgnagtig klang, det var for stort, det passede ikke til sindet. Hun kunne vise det, ja, ved opofrelse og handling, men at sige det var umuligt.”
Mytting begyndte sit arbejdsliv som journalist og har udgivet artikler i publikationerne Dagningen, Aftenposten, Arbeiderbladet og musikavisen Beat. Han har desuden haft mange forskellige småjobs, for eksempel som gårdkarl og på en minkfarm. De sidste mange år, inden han selv begyndte at skrive romaner, arbejdede han som forlagsredaktør.

Født
1. marts 1968, Fåvang i Gudbrandsdalen, Norge.
Debut
Hestekrefter, 2006.
Litteraturpriser
Bokhandlerprisen, 2014. The British Book Industry Award, 2016.
Seneste udgivelse
Skrabenatten. Cicero, 2024. (Skråpånatta, 2023). Oversat af Rolf Stavnem.
Inspiration
Cormac McCarthy, Annie Proulx, Mikael Niemi, Peter Høeg, Daphne du Maurier.
Selvom det er skønlitteraturen, Mytting brænder for, var det med bogen ”Hel ved” i 2011 (”Brænde – Alt om at hugge, stable og tørre – og om brændefyringens sjæl”, 2012), han fik sit massive, folkelige gennembrud. Bogen blev årtiets mest solgte bog i Norge og har solgt i flere end 700.000 eksemplarer internationalt.
Selvom ”Brænde” er en fagbog, er den skrevet ud fra nogle af de samme overvejelser og med samme grundtematik som mange af hans romaner; den handler om lysten til at komme i tæt kontakt med naturen og om længslen efter at flygte fra den moderne verdens kompleksitet. I et interview i Politiken i 2012 udtalte Mytting om den nye bølge af interesse for selvforsyning: ”Man oplever den samme trang til at gå ud og være sammen med naturen. Det er jo en utopi, en romance, men man får lyst til at blive en slags cowboy igen. På det seneste har jeg selv ladet mig inspirere af fagbogsforfatteren John Seymour, som har skrevet om selvforsyning.” [1]Carsten AndersenBog om brænde gjorde fattig forfatter til millionærPolitiken, 2012-11-30.
Den store internationale opmærksomhed er også fulgt med Myttings seneste romaner – ”Svøm med dem som drukner” fra 2014 og ”Søsterklokkene” fra 2018 (”Søsterklokkerne”, 2019).
I dag bor Lars Mytting på landet i nærheden af Østerdalen med sin kone og sine to børn og kan, takket være den store succes med ”Brænde” og de efterfølgende romaner, dedikere sig til arbejdet som fuldtidsforfatter.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Hestekræfter
Lars Myttings debutroman ”Hestekrefter” fra 2006 (”Hestekræfter”, 2007) foregår i den fiktive by Annor i Gudbrandsdalen i Norge. Den fortælles af en alvidende fortæller og har tankstationsejer og m...
Læs mere om bogen - Svøm med dem som drukner
Lars Myttings roman ”Svøm med dem som drukner” fra 2014 (”Svøm med dem som drukner”, 2015) foregår i år 1984 og handler om den unge nordmand Edvard Hirifjells søgen efter indsigt i sin egen familie...
Læs mere om bogen - Søsterklokkerne
Lars Myttings historiske epos ”Søsterklokkene” fra 2018 ("Søsterklokkerne”, 2019) er første værk i en annonceret trilogi. Romanen foregår i den fiktive bygd Butangen i Gudbrandsdalen, og hovedspore...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Lars Mytting
Samleren, 2007. (Hestekrefter, 2006). Oversat af Karin Bang.
Lars Mytting
Rosinante, 2015. (Svøm med dem som drukner, 2014). Oversat af Rolf Stavnem.
Lars Mytting
2019. (Søsterklokkene, 2018). Oversat af Rolf Stavnem
Lars Mytting
2021. (Hekneveven, 2020). Oversat af Rolf Stavnem
Lars Mytting
2024. (Skråpånatta, 2023). Oversat af Rolf Stavnem
Faglitteratur
Lars Mytting
Gyldendal, 2012. (Hel ved - Alt om hogging, stabling og tørking - og vedfyringens sjæl, 2011). Oversat af Michael Lambæk Nielsen.
Om forfatterskabet
Web
Her kan du læse om alle Lars Myttings udgivelser, interviews, anmeldelser mm.
Guttormsen, Arne: Militært Område. Vårt Land, 2010-04-21.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Bog om brænde gjorde fattig forfatter til millionær
Carsten Andersen
Politiken, 2012-11-30
Lars Myttings nye epos bygger på ældgammelt sagn.
Karina Søby Madsen
Bogmagasinet, Jysk Fynske Medier, 2019-06-20.




