Lars Mytting

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
oktober 2024
Karina Søby Madsen
cand.mag., juni 2019

Hovedforfatter

Ida Holmegaard
uddannet fra Forfatterskolen, 2016

Norske Lars Mytting skriver med stor intensitet og sprudlende fortælleglæde, og hans roman "Svøm med dem som drukner" er blevet beskrevet som en krimi uden et mord. Romanen dykker ned i Europas voldsomme historie og viser, hvordan verdenskrigene ændrede skæbnerne for mange helt almindelige mennesker flere generationer frem. Samtidig har forfatteren en særlig evne til at beskrive de små bygder i dalene i Norge, hvor han ikke mindst belyser den svære transition til en mere moderne, globaliseret virkelighed både for den enkelte og for småsamfundet som helhed.

Baggrund

Lars Mytting blev født den 1. marts i 1968 og voksede op i den lille by Fåvang i Gudbrandsdalen i Norge. Som ung kørte han knallert, gik på jagt med sine venner og tog i det hele taget del i livet i den lille bygd. Han har en stor interesse for mekanik og gamle biler, hvilket blandt andet kommer til udtryk i debutromanen ”Hestekræfter” fra 2006, som foregår på en tankstation og er fuld af tekniske detaljer. Selv fremhæver han tiden i Fåvang som noget, der har påvirket hans skrift og hans personskildringer.

”Elsk. Det ord, som ikke fandtes på hendes dialekt, som ingen i Gudbrandsdalen nogensinde havde kunnet sige uden at føle sig som en løgner, og som heller ikke hun var i stand til at sige. Det svulmede op i munden og ville tilbage i lungerne, det havde en løgnagtig klang, det var for stort, det passede ikke til sindet. Hun kunne vise det, ja, ved opofrelse og handling, men at sige det var umuligt.”

"Søsterklokkerne", s. 254.

Mytting begyndte sit arbejdsliv som journalist og har udgivet artikler i publikationerne Dagningen, Aftenposten, Arbeiderbladet og musikavisen Beat. Han har desuden haft mange forskellige småjobs, for eksempel som gårdkarl og på en minkfarm. De sidste mange år, inden han selv begyndte at skrive romaner, arbejdede han som forlagsredaktør.

Foto: Julie Pike

Født
1. marts 1968, Fåvang i Gudbrandsdalen, Norge.
Debut
Hestekrefter, 2006.
Litteraturpriser
Bokhandlerprisen, 2014. The British Book Industry Award, 2016.
Seneste udgivelse
Skrabenatten. Cicero, 2024. (Skråpånatta, 2023). Oversat af Rolf Stavnem.
Inspiration
Cormac McCarthy, Annie Proulx, Mikael Niemi, Peter Høeg, Daphne du Maurier.

Selvom det er skønlitteraturen, Mytting brænder for, var det med bogen ”Hel ved” i 2011 (”Brænde – Alt om at hugge, stable og tørre – og om brændefyringens sjæl”, 2012), han fik sit massive, folkelige gennembrud. Bogen blev årtiets mest solgte bog i Norge og har solgt i flere end 700.000 eksemplarer internationalt.

Selvom ”Brænde” er en fagbog, er den skrevet ud fra nogle af de samme overvejelser og med samme grundtematik som mange af hans romaner; den handler om lysten til at komme i tæt kontakt med naturen og om længslen efter at flygte fra den moderne verdens kompleksitet. I et interview i Politiken i 2012 udtalte Mytting om den nye bølge af interesse for selvforsyning: ”Man oplever den samme trang til at gå ud og være sammen med naturen. Det er jo en utopi, en romance, men man får lyst til at blive en slags cowboy igen. På det seneste har jeg selv ladet mig inspirere af fagbogsforfatteren John Seymour, som har skrevet om selvforsyning.” [1].

Den store internationale opmærksomhed er også fulgt med Myttings seneste romaner – ”Svøm med dem som drukner” fra 2014 og ”Søsterklokkene” fra 2018 (”Søsterklokkerne”, 2019).

I dag bor Lars Mytting på landet i nærheden af Østerdalen med sin kone og sine to børn og kan, takket være den store succes med ”Brænde” og de efterfølgende romaner, dedikere sig til arbejdet som fuldtidsforfatter.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Et gennemgående tema hos Lars Mytting er landsbylivets sammenstød med globaliseringen og det moderne, og de udfordringer det giver for den enkelte og for samfundet som helhed. Men selvom afsættet er den lille norske bygd, er temaerne almenmenneskelige. Det er kærlighed, længsel – både efter det nye og moderne og efter traditionerne - og livet som sådan. Hans værker repræsenterer en særlig forkærlighed for håndens arbejde. I debutromanen ”Hestekræfter” fra 2006 er det mekanikeren og tankstationsejeren Erik Fyksens store kærlighed til mekanik, i ”Svøm med dem som drukner” er det snedkerens og kartoffellandmandens arbejde, og i ”Søsterklokkerne” er det bøndernes og håndværkernes arbejde, der er i centrum. Det er i det hele taget kendetegnende for Myttings hovedpersoner, at de værdsætter det klassiske håndværk som snedkeri, landbrug, mekanik og fiskeri, og igennem flere værker går den idé igen, at den moderne, digitale og komplekse verden er fremmedgørende for mennesket, og at et middel til at overkomme denne fremmedhed er direkte kontakt med naturmaterialer eller ved for eksempel at rode med mekanik – altså ved at foretage arbejde, hvor enhver årsag og virkning er tydelig og gennemskuelig for den arbejdende. For eksempel skriver han i sin bog om brænde: ”Den, der vil fyre, må ud til brændestablen, ind igen og bekæmpe kulden. Kulden bider, men man får gjort noget ved det. Brænde har noget, som olie og el aldrig kan få – man har hænderne i selve energien, en energi som engang var et levende træ. I et kort øjeblik er man i berøring med livets nøgne nødvendigheder og får i et glimt den samme dybe tilfredsstillelse, som huleboeren havde.” (”Brænde”, s. 32). Livet i de norske bygder og de traditioner, som opretholdes der, er også et tema i forfatterskabet. Titlen på hans roman ”Vårofferet” knytter for eksempel an til en tradition for menneskeofringer i det område, hvor romanen foregår. I ”Svøm med dem som drukner”, som foregår i byen Saksum i Norge, udgøres bogens persongalleri mestendels af byens beboere, den gamle, affældige men forstående præst, ungdomskæresten og naturbarnet Hanne, landsbytossen med flere. Bygden portrætteres som et socialt rummeligt sted, men også et sted hvor man, som hovedpersonen Edvards farfar, kan stikke ud og være lidt ildeset hele livet igennem. Og i ”Søsterklokkerne” præger myter og sagn - for eksempel om underjordiske kræfter - hverdagslivet for Butangens beboere. Myttings prosa er meget detaljerig, både når det gælder naturbeskrivelser og, som for eksempel i ”Hestekræfter”, på tekniske detaljer om bilmærker og motorforhold. Fortælletempoet er langsomt med udbyggede sceneribeskrivelser, men ikke desto mindre er dramaet intenst og gennemgående. Romanerne benytter sig, som det ofte er tilfældet i spændingslitteratur, af tilbageholdelse af væsentlige informationer, for eksempel sandheden om Edvards forældres død i ”Svøm med dem som drukner”. Den gradvise afsløring af hemmeligheder udgør fortællingens motor og egentlige omdrejningspunkt, hvilket får værkets struktur til at minde om krimiens. ”Svøm med dem som drukner” blev da også i 2017 udpeget som en af de 12 mest spændende romaner udgivet i Norge de seneste 80 år af det norske krimilitterære selskab Rivertonklubben – sammen med de store krimiklassikere.

Beslægtede forfatterskaber

Myttings forfatterskab har en del fællestræk med de største spændingsforfattere, og man kunne betegne hans værker som en fusion mellem den finere litteratur og spændingsromanen. Der er ganske vist hverken mord eller mordere hos Mytting, men han har en evne til at dramatisere sine værker, der kan lignes med krimiforfatternes. En oplagt sammenligning i den forbindelse er danske Peter Høegs ”Frk. Smillas fornemmelse for sne”, som Mytting også selv fremhæver som en inspirationskilde i et interview med Bogmagasinet.

Tematiseringen af nostalgi og af mekanisk og systematisk arbejde som et helle for moderne mennesker har Mytting til fælles med den britiske forfatter Nick Hornby. I Hornbys roman ”High Fidelity” (1995) er Rob ejer af en pladeforretning, og han vender sig mod en nostalgisk verden af rockmusik på vinylplader, som han kan systematisere og, sammen med sine kolleger, kategorisere efter kvalitet, tema eller hvorvidt det ville være fedt at spille mandag morgen. Ligesom Eriks tankstation og mekanikerforretning i Myttings roman ”Hestekræfter” bliver Robs pladeforretning et nostalgisk værn mod forventningerne fra en uoverskuelig og følelsesmæssigt kompleks, moderne verden.

En anden nordisk forfatter der, ligesom Mytting, beskæftiger sig med livet i små bygder, er svenske Mikael Niemi. Hans roman ”Populærmusik fra Vittula” (2000) foregår i Nordsverige, tæt på den finske grænse, og beskriver to drenges opvækst og venskab, og deres oplevelser med at være en del af det lille, tætte samfund, som deres hjemby Pajala udgør. Begge forfattere er optagede af landsbydynamikken og levevilkårene for mennesker, som bor midt i store, uopdyrkede naturområder.

Erlend Loe behandler også nogle af de samme temaer i sin roman ”Doppler” (2004), hvori en mand, der ellers lever med sin kone i et parcelhuskvarter, sammen med en ung elg flytter ind i skoven i ønsket om at leve et simplere liv.

I sin roman ”Svøm med dem som drukner” indskriver Mytting det enkelte individ i en større, international historisk sammenhæng. Det perspektiv gør sig også gældende hos for eksempel forfatteren Leif Davidsen, der i lighed med Mytting startede sin karriere som journalist. For Davidsens karakterer gælder det ofte, lige som for Edvard i ”Svøm med dem som drukner”, at de er påvirket og optaget af deres familiehistorie, som indskrives i en storpolitisk fortælling. For eksempel tager Davidsens roman ”Den serbiske dansker” (1996) udgangspunkt i konflikten på Balkan.