Lone Elmstedt Bild

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
februar 2026

Hovedforfatter

Maria Roslev
cand.mag., marts 2020

Lone Elmstedt Bilds bøger til børn og unge er fulde af undren og spørgsmål, der ikke sådan lige kan besvares. Med et filosofisk greb, et enkelt sprog og en poetisk tone skriver hun historier, der giver stof til eftertanke. Tematisk kredser hendes bøger om ensomhed, savn, ophav, familie og venskab, og hun høster ros for sine præcise og smukke skildringer af barnets og teenagerens eksistentielle refleksioner og kriser. Hun debuterede i 2017 med billedbogen ”Elis verdensrum” og har efterfølgende skrevet to ungdomsbøger.

Baggrund

Lone Elmstedt Bild er født på Glostrup hospital i 1978 og er vokset op i Albertslund i et boligområde, der hedder Galgebakken. Her boede hun med begge sine forældre, indtil de blev skilt, da hun var fem år, og efterfølgende kun med sin mor. Hendes far flyttede til et andet sted i Albertslund, der hedder Hyldespjældet, så det var nemt at besøge ham hver anden weekend.

”– Bøger skaber en ramme. Et udgangspunkt. Men de er ikke fastlagte på forhånd. For eksempel handlingen. Selvfølgelig er der en rød tråd, men der er også meget, der kan ændre sig. Og der kan ske ting, som kan forskyde alt, uden at man helt kan sige, hvad det er.”

”Hvis bare det var en drøm”, s. 79.

Hendes mor arbejdede på et bibliotek og havde tit bøger med hjem, så der var altid noget nyt at kaste sig over, og farens gamle skrivemaskine flyttede tidligt ind på Lone Elmstedt Bilds værelse. På den skrev hun sine første digte og små historier, da hun lige havde lært at skrive, og det fortsatte hun med. I gymnasiet skrev hun også mange fiktive tekster, for som hun siger: ”Jeg tror faktisk ikke jeg skrev en eneste dansk stil i gymnasiet, der ikke var fiktion.” [1].

Foto: Privatfoto

Født
30. januar 1978 i Glostrup.
Uddannelse
Cand.mag. i moderne kultur fra Københavns Universitet. Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2004-2006.
Debut
Elis verdensrum. Høst & Søn, 2017.
Litteraturpriser
Præmieret af Statens Kunstfond i 2019 for ”Hollys Hav”.
Seneste udgivelse
Me Sally. Byens Forlag, 2025.
Inspiration
Astrid Lindgren, H.C. Andersen, Inger Christensen, Juliana Spahr og mange flere.

Efter gymnasiet gik Lone Elmstedt Bild på Krogerup Højskoles skrivelinje, og fra 2004 til 2006 gik hun på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Tiden på forfatterskolen har haft stor betydning for hende, og uddannelsen har både været med til at give hendes tekster form samt fastholdt hendes lyst til at skrive. Det har imidlertid taget hende lang tid at opbygge nok mod til at sende noget til et forlag, også selv om hun, som hun siger: ”... elsker at skrive og altid har gjort det. At skrive og læse er for mig en måde at forstå og undersøge verden på, og så giver det mig en oplevelse af at udvide virkeligheden og give plads til noget andet og nogle gange sjovt eller magisk.” [1].

Det magiske og drømmende fik andre for første gang lov til at opleve i billedbogen ”Elis verdensrum”, som hun debuterede med i 2017. Hendes poetiske og filosofiske tekst er illustreret af Otto Dickmeiss. I 2018 skrev hun sin første ungdomsroman ”Hvis bare det var en drøm”, og i 2019 skrev hun nummer to, ”Hollys Hav”, der samme år blev præmieret af Statens Kunstfond som en af årets ti bedste bøger. Udover sin litterære uddannelse er Lone Elmstedt Bild også uddannet cand.mag. i moderne kultur.

Lone Elmstedt Bild bor i dag i Humlebæk sammen med sin mand og tre børn.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Lone Elmstedt Bild har skrevet tekst til en billedbog samt skrevet to ungdomsbøger og skriver således både til de små børn og til unge teenagere. Hendes billedbog ”Elis verdensrum” handler om tid og savn, og med barnets logik åbner Bild for et forundringsrum, der inviterer læseren til at undre sig sammen med hovedpersonen. Dette greb finder man også i hendes to ungdomsbøger. I ”Hvis bare det var en drøm” undersøger Bild grænserne mellem fiktion og virkelighed ved at så tvivl om, hvorvidt hovedpersonen lever i virkeligheden eller er en karakter i en bogs handling, og teksten kommer dermed også til at udfordre læserens opfattelse af, hvad sandheden om virkeligheden er.

I ”Hollys Hav” udforsker forfatteren betydningen af ophav. Hovedpersonen Holly er donorbarn, og for hende er ophavet identitetsforvirrende på en anden måde, fordi hun ikke kun har biologien at forholde sig til. Som læser kommer man til at tænke over de samme spørgsmål, som hovedpersonen går og bakser med: ”Er man uægte barn i dag, hvis man ikke har en rigtig far? Er gener mere ægte end følelser?” (”Hollys Hav”, s. 19).

Ungdomsbøgerne er genremæssigt forskellige. ”Hvis bare det var en drøm” kan bedst beskrives som magisk realisme, mens ”Hollys Hav” er en realistisk kortroman. Men uanset genre kredser Lone Elmstedt Bilds ungdomsbøger om de samme temaer: savn, identitet, ensomhed og ophav, og hendes filosofiske og indimellem næsten drømmende tone, går igen i alle tre bøger.

Umiddelbart er Lone Elmstedt Bilds bøger lette at læse, men det filosofiske greb og den poetiske tone levner plads til masser af stof mellem linjerne, så selvom bøgerne i omfang er korte, er indholdet rigt og komplekst. Der gives ingen klare svar i Bilds forfatterskab. I stedet stiller Bild spørgsmål, der giver læseren stof til eftertanke, og således henvender hendes bøger sig i princippet til læsere i alle aldre. Når hun skriver, er det da heller ikke med en bestemt målgruppe for øje, for som hun siger: ”Egentlig skriver jeg bare. Om det er til børn, unge eller voksne tænker jeg ikke så meget over. Det er sproget og sætningerne, og de stemninger, personer og verdener, der opstår, der betyder noget.” [1].

Beslægtede forfatterskaber

Lone Elmstedt Bild skriver smukke, filosofiske bøger om livets store spørgsmål, der formidles i en varm og poetisk tone. Hun er ikke bange for at tage fat i de svære temaer, og netop den tendens præger en del af den litteratur, der for øjeblikket skrives til børn og unge i Skandinavien. Det gælder for eksempel forfattere som Mette Eike Neerlin, Renée Toft Simonsen, Martha Flyvholm Tode og Mette Vedsø. Ifølge Lone Elmstedt Bild findes der egentlig ingen grænser for, hvad man kan skrive om til børn og unge, for som hun siger: ”børn har et lige så stort spektrum af følelser som voksne, der er fint at få spejlet og sat ord på. Jeg elskede selv sørgelige bøger og tunge emner som barn. Jeg ønskede dengang sådan, at jeg havde skrevet Den lille pige med svovlstikkerne, som var en af mine yndlingshistorier.” [1].

Der er flere ligheder mellem Lone Elmstedt Bilds ”Hollys Hav” og Mette Vedsøs ”Hest Horse Pferd Cheval Love” (2017). Tematisk handler begge bøger om teenagepigers venskab, der er af forskellige grunde udfordres. Romanerne er også begge skrevet i et enkelt og ligefremt sprog med masser af dialog. Men hvor Mette Vedsø med sin roman undersøger sociale miljøer, er det det eksistentielle, der får plads i Lone Elmstedt Bilds roman.

Bilds måde at skrive på minder om skrivestilen i Martha Flyvholm Todes ”På Bornholm må man græde overalt” (2017). Begge forfattere skriver i korte sætninger i et enkelt sprog, der stiller skarpt på personer og stemninger. Hovedpersonerne i begge romaner er piger, men Lone Elmstedt Bild skriver om yngre piger end Martha Flyvholm Tode, og det betyder at der er tematiske forskelle i de to forfatterskaber.

Den drømmeagtige virkelighed i billedbogen ”Elis verdensrum” kan minde om Stian Holes drømmende virkelighed i billedbogen ”Annas Himmel” (2014) og de tre billedbøger om Garmann, der udkom på norsk i henholdsvis 2006, 2008 og 2010. Stian Holes bøger kaldes eksistentielle børnebøger, og som Lone Elmstedt Bild har hans bøger en evne til at beskrive den undren og uro, som tunge emner som tid, tab, venskab, ophav og kærlighed kan skabe hos et barn. Begge forfatteres billedbøger er meget poetiske og stemningsfulde.