Mich Vraa

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
juni 2026

Hovedforfatter

Marie Hauge Lykkegaard
cand.mag., 2017

Mich Vraa beskriver fortiden så detaljeret, at den fremstår virkelig – ofte grufuldt virkelig – i nutiden. Han brød igennem med ”Haabet”, ”Peters kærlighed” og ”Faith”, der alle handler om den slavehandel, der indtil starten af 1800 tallet gik forud for, at den hvide mand kunne røre sit hvide sukker i teen hjemme i Danmark. Med trilogien lagde Mich Vraa en ny og sikker kurs i det forfatterskab, der hidtil havde bevæget sig i mange retninger genremæssigt. Fiktive fortællinger udsprunget af virkelige begivenheder er blevet Vraas foretrukne scene, og læseren kommer ofte verden rundt i hans murstensromaner.

Baggrund

Mich Vraa er født i Dalum, Odense i 1954. Det var ikke et særlig litterært barndomshjem, men Mich Vraa skrev allerede fra barnsben historier selv, fortæller han i interview med Forfatterweb: ”Jeg er ikke blevet forfatter, fordi jeg slugte alle klassikerne som barn, snarere fordi jeg var en drømmer.” [3].

”I dagene op til uvejret var mange og snart næsten alle slaver blevet smittet med dysenteri. De havde skidt i døgndrift, krumbøjede, skrigende, klynkende, stinkende, igen og igen, og ethvert forsøg på at dæmme op for syndfloden af lort var forgæves. Det var som en straf der var nedkaldt over Haabet af en krænket gud.”

”Haabet”, s. 160.

Vraa dimitterede fra Danmarks Journalisthøjskole i 1979. Hans første roman ”Papegøjejagt” udkom i 1982, og siden debuten har han udgivet mere end 20 bøger fordelt over mange genrer. Thrillere, kærlighedsfortællinger, børne- og ungdomsbøger, science fiction og historiske romaner. Som journalist arbejdede Vraa 15 år på Ekstra Bladet, men i 1995 sagde han jobbet op og har siden været skønlitterær oversætter og forfatter på fuldtid.

Foto: Simon Nørlev Nyberg

Født
23. marts 1954 i Odense.
Uddannelse
Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, 1979.
Debut
Papegøjejagt. Wøldike, 1982.
Litteraturpriser
Dansk Oversætterforbunds Ærespris for arbejdet som skønlitterær oversætter, 2014.
Seneste udgivelse
Jeg er ikke Catherine. Lindhardt & Ringhof, 2026. Roman.
Inspiration
John Williamsog måske en enkelt Ian Fleming-roman fra barndomshjemmets bogreol.

Han har oversat en lang række bestsellerforfattere – heriblandt Hemingway, John Williams og Dan Brown. I 2013 udgav han bogsinglen ”Interno” om sit arbejde med at oversætte Brown-romanen ”Inferno”. I 2014 modtog Mich Vraa Dansk Oversætterforbunds Ærespris.

Gennembruddet som forfatter kom med romanen ”Haabet” om slaveriet på De Dansk Vestindiske Øer. Bogen udkom i august 2016 – året før 100 års jubilæet for Danmarks salg af øerne til USA – og blev nomineret til DR Romanprisen 2017 og Politikens Litteraturpris 2017. I interview med Forfatterweb forklarer Vraa, at ”Haabet” for ham på en måde er hans første rigtige roman, og at bogen har flyttet ham som forfatter: ”Jeg gik til opgaven med meget begrænset viden om danskernes slaveri, men forlod den med indsigt i en verden hvis afgrundsdybe brutalitet og menneskeforagt kom temmelig meget bag på mig. Det ændrede bogens kurs og gjorde mig til en anden slags forfatter.” [3].

Vraa blev bidt af den grusomme virkelighed, som han mener slet ikke har fået nok plads i hans egen generations bevidsthed: ”I historiebøgerne har der enten stået ingenting eller blot, at vi var de første, der ophævede slavehandlen. At vi var foregangsmænd. Vi lærte ikke i skolen, at vi har kostet 300.000 sorte mennesker livet. Den historie har været fejet ind under gulvtæppet. Jeg håber og tror, at nutidens skoleelever lærer mere om det.” [1].

Gennem årene har Mich Vraa udgivet flere værker i samarbejde med andre. Fra 1992-1995 udkom tre spændingsromaner i samarbejde med forfatter Morten Hesseldahl, og i 2021 og 2022 udgav duoen Vraa og Kold (Mich Vraa og Jesper Bugge Kold) to historiske romaner. Bortset fra studietiden i Aarhus har Mich Vraa boet hele sit liv i Dalum.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Mich Vraa fortæller om sit forfatterskab på Litt Talk, Vallekilde Højskoles årlige litteraturfestival, 2019.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Mich Vraa har været vidt omkring i genrer gennem årene, men nogle træk går alligevel igen på tværs af værkerne. Den historiske bevidsthed står stærkt i forfatterskabet. Vraa skriver både om fjern fortid og fremtid, og i flere værker ligger fokus på den ondskab, der kan bryde frem i os alle, når normaliteten i dagligdagen sættes til side.

Flere af Vraas fortællinger foregår i en verden i undtagelsestilstand: Om bord på et slaveskib, der har ligget for svaj i en uge, i et krigs- og kriseramt Danmark, hvor ingen ved, hvem de bør alliere sig med for at sikre sig overlevelse og levebrød eller i et politisk højspændt Vietnam i årene op til og under en af det 20. århundredes mest omtalte krige på verdensplan. Når normaliteten hører op, må Vraas nøglepersoner finde en ny normalitet. Kampene udspiller sig ikke kun mellem gode og onde mennesker, men også mellem det gode og det onde i hvert enkelt menneske.

Kolonimagter i opbrud er et tema, der går igen i forfatterskabet. Tydeligst i trilogien om De Dansk Vestindiske Øer, men også ret tydeligt i ”Under en anden himmel”, hvor Ritous familie må forlade Vietnam, da Fransk Indokina (fransk koloni bestående af Vietnam, Laos og Cambodja) bryder sammen. Senere deltager Ritou i Algierkrigen, der gik forud for Algeriets selvstændighed i 1962 efter i mange år at have været fransk koloni.

Mich Vraa skriver ligefremt, letlæseligt og med mange beskrivende og faktuelle detaljer. I ”Haabet” er slavernes forhold under transporten fra Guinea til De Dansk Vestindiske Øer beskrevet detaljeret og gruopvækkende, for selvom det er fiktion, skal læseren kunne fornemme, hvordan det kan have foregået dengang omkring år 1800. Det har Vraa selv understreget både i sit efterskrift til romanen og i interviews, for som han siger: ”Man vil gerne finde en forklaring på ondskab.” [2]. Nøglen til denne forklaring er i Vraas bøger detaljerne. Han maler fortiden og fremtiden frem og gør den begribelig og grufuld i læserens nutid.

Beslægtede forfatterskaber

Thorkild Hansens romantrilogi ”Slavernes kyst” (1967), ”Slavernes skibe” (1968) og ”Slavernes øer” (1970) er en detaljeret beretning om Vestindien og danskernes slaveri her. Mich Vraa har selv forklaret, at han lænede sig op ad Hansens velresearchede trilogi i sit arbejde med ”Haabet”: ”Thorkild Hansens bøger bygger jo på en meget grundig research. Jeg kannibaliserer bare på hans og andres arbejde og ville slet ikke have tålmodighed til at lave den samme grundige research.” [1]. Thorkild Hansen fik Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien i 1971.

Vraa har fortalt, at han i ”Haabet” lod sig inspirere af John Williams’ historiske brevroman ”Augustus”, som han for nylig havde oversat fra engelsk, da han påbegyndte arbejdet med ”Haabet”: ”Jeg synes, at det var helt genialt, at skønlitteratur om romertiden kunne virke så autentisk. Så derfor fik jeg ideen, at min egen bog skulle laves på samme måde. Så ham står jeg i kæmpe gæld til.” [1]. Williams’ fremgangsmåde er på mange måder lig Vraas. Han dramatiserer historiske begivenheder gennem breve og notater, som aldrig har eksisteret. Virkelighedens Romerrige er rammen, virkelige begivenheder indgår, mens selve indholdet er fiktion.

I ”Under en anden himmel” har Marguerite Duras-romanen ”Elskeren” (1984) en særlig plads i Ritous hjerte. Duras er, ligesom Ritou, opvokset i Vietnam, dengang landet stadig var fransk koloni. ”Elskeren” er en selvbiografisk beretning om en ung piges forhold til en 12 år ældre kinesisk rigmand. Det er en fortælling om umulig kærlighed på tværs af klasse og race. Derudover rummer romanen mange beskrivelser fra Saigons gader. Ritou læser bogen, da han som ung vender tilbage til Vietnam. Under sit ungdomsophold er Ritou også optaget af Graham Greenes roman ”Den stilfærdige amerikaner” (1955), der beskriver Vietnam efter krigens udbrud og retter en kritik mod den amerikanske udenrigspolitiske indsats i landet.