Nell Zink

Emneord:

Hovedforfatter

Charlotte Lybecker
stud.mag., 2016

I Nell Zinks roman ”Knald og fald” fra 2015 skildrer hun kulturen i de amerikanske sydstater, hvor hun selv er vokset op, med vægt på den menneskelige identitet og muligheden for at rykke sig fra sit ophav. Romanen er en skør historie, hvor læseren forføres af den dansende tempofyldte prosa med dramatiske inputs. Med sine queer tendenser og humoristiske undertoner giver romanen et forunderligt indblik i sydstaternes leben.

Baggrund

Nell Zink er født i Corona, Californien i 1964 og flyttede med sin familie til King George County, Virginia, da hun var syv år. Hun er vokset op med sine to forældre og to brødre. Hendes mor er bibliotekar og faren, der døde i 2006, var marineingeniør. Det var farens job, der førte Nell Zinks familie til King George County, som er en lille by, hvor de fleste er sorte eller medlemmer af Ku Klux Klan. Nell Zink begyndte tidligt at interessere sig for litteratur og har især været draget af Shakespeares stykker og T.S. Eliots essays. Hun studerede på Stuart Hall School og har en B.A. i filosofi fra College of William and Mary. I 1993 startede hun et anarkistisk postpunk fanblad Animal Review i Philadelphia, hvor hun interviewede punkmusikere om deres kæledyr. Nell Zink har haft mange forskellige jobs og har blandt andet arbejdet inden for byggebranchen, som tjener og som sekretær for firmaet Colgate-Palmolive. I 1997 flyttede hun til Tel Aviv med sin mand, den israelske poet Zoha Eitan, hvor hun fik arbejde som teknisk skribent for en softwarevirksomhed.

Foto: Gary Doak

Født
1964 i Corona, Californien.
Uddannelse
B.A. i Filosofi fra College of William and Mary. Ph.d. i medievidenskab fra Tübingen Universitet.
Debut
The Wallcreeper. Ecco, 2014.
Litteraturpriser
”The Wallcreeper” blev udråbt til at være en af de mest bemærkelsesværdige romaner i 2014 af New York Times.
Seneste udgivelse
Knald og fald. Hr. Ferdinand, 2016. Oversat af: Sara Koch.
Inspiration
ShakespeareogT.S. Eliot.

”Da sekretæren så på papiret at fru Brown var farvet, kiggede hun overrasket op. Men ved nærmere eftersyn var det tydeligt at se at det stemte. Megs viltre krøller og knudrede hælben var afslørende for en kender. Datteren var en af de blege, gulhårede sorte børn man af og til ser. Helt hvid uden spor af lyserød, kruset hår ved hårgrænsen. Sikkert anæmisk og underernæret – mange sorte børn fra landområderne havde orm – men meget tæt på at kunne gå for både at være sort og hvid. Er hun født for tidligt? spurgte sekretæren. Hun er så lille.”

Hun har aldrig betragtet det at skrive som et job og udtaler i et interview til Paris Review: ”Uanset hvad jeg skrev dengang, vidste jeg, at der ikke var marked for det og aldrig ville blive det, fordi der ikke eksisterer et marked for ægte kunst. Derfor har min største bekymring altid været at have et job, der ikke kræver, at jeg skal skrive og tænke.” (Matthew Jakubowski: Purity of Essence: One Question for Nell Zink. Paris Review, 2014-08-12. Egen oversættelse). Efter mange års arbejde, langt væk fra skriften, flyttede Nell Zink i 2000 til Tyskland, hvor hun tog en Ph.d. i medievidenskab på Tübingen Universitet. I Tübingen arbejdede Nell Zink på avisen Schwäbisches Tagblatt og blev senere oversætter for Zeitenspiegel Reportagen. Mens hun var bosat i Berlin, begyndte hun at skrive noveller til sin gode ven, den israelske forfatter Avner Shats. I en lang periode var Shats den eneste læser af hendes fiktion, indtil hun, efter en længere mailkorrespondance, kom i kontakt med forfatteren Jonathan Franzen. Franzen var fascineret af Nell Zinks manuskripter og opfordrede hende til at skrive en roman, hvilket resulterede i ”The Wallcreeper” fra 2014. Opfølgeren er ”Mislaid” fra 2015 (”Knald og fald”, 2016), som foregår i 1966, hvor de amerikanske sydstater var under forandringer med præsident Lyndon B. Johnsons borgerrettighedslovgivning. Borgerretsloven gjorde ende på raceadskillelse og diskrimination i det offentlige. Nell Zink er selv vokset op i ’det nye Syden’, men hun husker stadig et samfund, hvor alt foregik på de hvides præmisser. I dag bor hun i Bad Belzig nær Berlin.

Udvalgte bøger

Knald og fald
Nell Zinks roman ”Mislaid” fra 2015 (”Knald og fald”, 2016) foregår i 1960’ernes Virginia. Vi hører om den naive førsteårsstuderende Peggy, som agerer oprørsk i sit forsøg på at bryde med sin patri...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Nell Zinks roman er fuld af mærkværdige krumspring, uforudsigelige begivenheder og et farverigt persongalleri. Hovedpersonen Peggy laver nogle besynderlige valg, og det er netop det aparte og overskridelserne, der placerer romanen lagt fra, hvad vi normalt betragter som realisme. Den skøre historie bliver ekstra mærkværdig via Nell Zinks sprog, idet hun ofte benytter sig af lavkomiske beskrivelser og sammenligninger. Dette ses f.eks. i hendes beskrivelser af byen Stillwater: ”Måneløse nætter i Stillwater var sorte som inden i en ko” (s. 21). ”Knald og fald” kredser om nogle forskruede kønsidealer, hvor alt og alle gennemstrømmes af legen med kønsstereotypier. Hvorfor være hvid og hetero, når man kan være sort og homoseksuel? Den vilde leg med identitet afslører konstant flere og nye sider af mennesket. Nell Zink vender op og ned på fordomme og lader de hvide og riges privilegier falde til jorden, f.eks. når hun lader den fattige sorte Temple være den dygtigste elev i skolen og skildrer ham som en litterær nørd, der elsker Shakespeare, Beckett og Joyce. Titlen ”Mislaid” refererer til Lee, der ikke kan overholde de ting, han har lovet som ægtemand og som hurtigt mister interessen for Peggy. Oversættelsen ”Knald og fald” henviser til det samme, hvor knaldet med Lee fører til Peggys fald. Den danske titel kan også tolkes som ramme for hele romanens tema, hvor knald (i alle afskygninger) og fald synes at gennemstrømme romanen.

Selvom Zink berører nogle alvorlige temaer som race, køn og misbrug, gør hun det i et let humoristisk toneleje, hvilket er nyt i amerikansk litteratur, hvor der er en lang tradition for at betragte det at være sort som et fangenskab.

De dramatiske begivenheder berøres også overraskende vægtløst, som da Peggy forlader sin dreng, og Lee ser sin datter blive bortført: ”Hun lavede en fempunktsvending og kørte langsomt ud på den blege sandede indkørsel mens Lee, der var helt uforberedt, alvorligt overvejede at ringe til sin far og sige at hans datter var blevet bortført. I stedet opfordrede han sin søn til et spil puk” (s. 42).Det ironiske perspektiv skærpes mod slutningen, hvor Peggys absurde plan lægger op til at ende i et stort følelsesladet virvar, men i stedet ender i en lykkelig genforening.

Beslægtede forfatterskaber

Nell Zink er på mange måder helt sin egen, men den sceniske fremstilling og brugen af sjove replikker og besynderlige karakterer giver associationer til komedien og farcen. Den dramaturgiske stil bevirker, at læseren, ligesom en tilskuer, kan trække sig tilbage og lade fortælleren berette om, hvad der sker, mens de rappe replikker og dramatiske hændelser fastholder læserens opmærksomhed og driver handlingen frem. De tilspidsede optrin forøger spændingen og leder hen mod det endelige plot, hvor den splittede families stier mødes. Dette kan perspektiveres til den amerikanske forfatter John Irving, hvis bøger ofte har en alvidende fortæller og en plotdreven fortællerstil, lige som hans romaner er også kendetegnet ved deres konstruktion som et teaterstykke. Tematisk har Nell Zink også fællestræk med John Irving, hvilket blandt andet ses i Irvings roman ”I én person” fra 2012, der ligesom ”Knald og fald” skildrer et helt livsforløb og berører emner som køn og seksualitet,

Ligesom Jonathan Franzens ”Frihed” (2011) og Donna Tartts ”Stillidsen” (2014) foregår Nell Zinks roman i et amerikansk miljø, hvor hun skildrer en dysfunktionel familie på tværs af sociale skel. Hertil har flere kritikere også sammenlignet hende med forfatteren Joseph Heller. Nell Zinks ”Knald og fald” er blevet karakteriseret som ”Den store amerikanske roman”, hvilket er et prædikat, romaner af Jonathan Franzen, Donna Tartt, Philip Roth og Tom Wolfe også har fået i tidens løb, skriver anmelder Elena Seymenliyska i The Telegraph og uddyber: ”Men Zink går med sin roman skridtet videre og bliver en tand mere løjerlig end sine store forgængere,” [2].

Romanen indeholder mange litterære referencer primært til vestlige modernister som Beckett, Baudelaire, T.S. Eliot, Kafka og Dylan Thomas, filosoffer som Platon, Nietzsche og Sartre og eventyrforfattere som H.C. Andersen og brødrene Grimm.

Slutningen har karakter af en amerikansk Hollywood-film med dens happy ending, hvor de mange dramatiske optrin ender lidt abrupt. Kompleksiteten efterlades for i stedet at lade karakterernes veje være rettet mod en ny fremtid, hvor de alle kan udleve deres drømme.