Péter Nádas

Genrer og tematikker

Péter Nádas har i sit eget liv været tæt på to af omdrejningspunkterne i det 20. århundredes europæiske historie, nemlig jødeforfølgelserne under Anden Verdenskrig og det kommunistiske diktatur i Østeuropa, hvilket har præget hans forfatterskab. Et af de gennemgående motiver i forfatterskabet er forsøget på at skrive det enkelte menneskets lille historie sammen med samfundets store. Hos Nádas bliver det en skildring af den nyere tids europæiske historie, ligesom han er optaget af den betydning, historiske begivenheder og styreformer har på den menneskelige bevidsthed og menneskers forhold til hinanden.

Fra starten af forfatterskabet er der tale om tekster, der udfordrer læserens forsøg på at skabe en fremadskridende, sammenhængende fortælling, for Nádas er ikke interesseret i den lineære, plotbårne historie. Det synes at være en præmis i forfatterskabet, at verden er kaotisk og derfor også må beskrives fragmenteret. Hans tekster er snarere billedtæpper eller mosaikker af fortælletråde, der skabes af forskellige stemmer og skildringer, som tilsammen danner den samlede historie. Eller som bedstefaren i Péter Nádas’ debutroman ”Slutningen på en familieroman” siger det: ”Historier er livets simple detaljer, og der er ingen lære i dem. Kun inzwischen, altid mellem to historier, mellem to åndedrag: dazwishen!” (s. 37).

Allerede i sin debutroman benytter Nádas sig af en fortælleteknik, som zoomer ind på sansebeskrivelser og erindringsbilleder. De sanseindtryk, der beskrives, bliver delt op i stadig mindre dele, så de nærmest ender som mikroskopiske observationsenheder. Allerede i ”Slutningen af en familieroman” bliver historien også fortalt med parallelle spor i en lang strøm, hvor sansebeskrivelser glider over i et nyt erindringsbillede eller en ny tanke – et kendetegn, som bliver yderligere udfoldet i Péter Nádas’ tobindsværk ”Memoirernes bog”, der for alvor indskrev ham på verdenslitteraturscenen. Denne teknik kan tolkes som et forsøg på at trænge ned under eller bag ved de lag og billeddannelser i bevidstheden, som sproget normalt gengiver. Et forsøg på – på paradoksal vis – at lade ord indfange det, som ellers undslipper ordene.

Nádas’ næste store værk, ”Parallelle historier”, var 18 år undervejs. Også denne store romantrilogi handler om det europæiske menneske, denne gang i en 3. persons fortælling men fortsat med en indre synsvinkel, som lader læseren komme helt tæt på menneskeskæbners komplicerede psykologi og mange bevidsthedslag ved udførlige, detaljerede beskrivelser. De tre romaners mange forskellige fortællinger med forskellige skæbner fra forskellige steder og tidspunkter i det 20. århundredes Europa kører parallelt men overlapper og krydser ligeledes hinanden.

Motiver som ensomhed og menneskers længsel efter hinanden, voyeurens blik, kroppen som eksistensmodus og bevidsthedens mange komplicerede lag af erindring, tænkning og psykologiske bevæggrunde er gennemgående i forfatterskabet, ligesom sammenkoblingen mellem den enkeltes lille historie og den omkringliggende europæiske historie. ”Parallelle historier” er desuden blevet læst som en storstilet og oplysende fortælling om Europa i det forrige århundrede: ”Den er ikke skrevet for at gøre fortiden en tjeneste, men for at oplyse nutiden. Det 20. århundredes historie kan i dag bedst overleve og gribe os som litteratur.” [2]Peter WivelSeks hjerter: Storværk er ikke skrevet for at gøre fortiden en tj…Politiken, 2018-08-19..

Beslægtede forfatterskaber

Péter Nádas’ forfatterskab generelt og især hovedværkerne ”Memoirernes bog 1-2” og ”Parallelle historier” har fået mange til at kæde den ungarske forfatters bøger sammen med klassiske litterære værker inden for den europæiske tradition, som f.eks. bøger skrevet af Marcel Proust, Thomas Mann, Lev Tolstoj og Robert Musil. Marcel Prousts roman ”På sporet af den tabte tid” handler bl.a. om kærligheden og erindringen og er måske især kendt for skildringen af spontane associationer til fortiden, som ofte betegnes som uvilkårlige erindringer. En skildring af erindringens karakter og bevidsthedens associationsrækker, som man også finder i både Péter Nádas’ debutroman ”Slutningen på en familieroman” og senere i forfatterskabet. Østrigske Robert Musils monstrøse og ufuldendte roman ”Manden uden egenskaber” nævnes også ofte som et værk, der kan sammenlignes med ”Parallelle historier”. Ligesom Musils romanværk skildrer sammenbruddet af den gamle verden op til Første Verdenskrig, er Nádas’ ”Parallelle historier” blevet kaldt et forsøg på at beskrive forudsætningerne for det europæiske menneskes situation i tiden efter Murens fald.

En forfatter som ungarske Dezsö Kosztolányi kaldes ofte stamfader til den moderne ungarske litteratur, som Péter Nádas bl.a. tilhører. Kosztolányis bog ”Kornél Esti” fra 1936 udkom med samme titel på dansk i 2007. Den samme generation af ungarske forfattere, som Nádas tilhører, og som alle fik deres gennembrud efter Anden Verdenskrig, tæller også navne som nobelprismodtageren Imre Kertész, som bl.a. er kendt for ”De skæbneløse” og ”Kaddish for et ufødt barn”, og Lászlo Krasznahorkai, som bl.a. har skrevet ”Modstandens melankoli”. Den ungarske forfatter fra samme generation, som det dog er mest oplagt at sammenligne Péter Nádas med, er Péter Esterházy. Esterházys hovedværk ”Harmonia Cælestis” fra 2000, som udkom på dansk i 2004, indeholder en skildring af både forfatterens egen familiehistorie og den ungarske historie samt et portræt af Europa.

Relaterede forfattere