
Péter Nádas
- Redaktionenaugust 2026
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., december 2018
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2017
Intro
Ungarske Péter Nádas anses for at være en af samtidens vigtigste europæiske forfattere, og han er ofte blevet nævnt som kandidat til Nobelprisen i litteratur. I hans værker finder man bl.a. detaljerede beskrivelser af menneskets bevidsthed og komplicerede psykologiske virkelighed. Bøgernes personer er ofte ensomme, længselsfulde menneskeskæbner i en kaotisk verden, hvis historier krydser hinanden og tilsammen genspejler Europas historie i det 20. århundrede. Han blev for alvor berømt med tobindsværket ”Memoirernes bog”, der blev udråbt til en moderne klassiker. Han har senest skrevet trebindsværket ”Parallelle historier”.
Baggrund
Den ungarske forfatter af jødisk afstamning, Péter Nádas, blev født i Budapest i 1942 som søn af László Nádas, der siden blev en højtplaceret kommunistisk partifunktionær, og hans hustru Klára Tauber. Familien talte også Péters bror Pál. Da Péter var to år, kom det nationalsocialistiske parti Pilekorspartiet med Ferenc Szálasi i spidsen til magten i Ungarn og deporterede i løbet af få måneder tusindvis af ungarske jøder til de tyske udryddelseslejre. Det lykkedes Péter Nádas’ forældre at flygte fra Budapest med deres børn. De vendte dog tilbage inden slaget om Budapest i vinteren 1944/45, hvor Den Røde Hær omringede byen og isolerede både tropper og civile fra omverdenen. Familien overlevede i et familiemedlems lejlighed.
”Men da jeg lå dér mellem stenene, atter velsignet med den ubekvemme evne og vane at erindre og tænke, overvejede jeg overhovedet ikke, hvorledes jeg burde forandre min farlige situation, jeg overvejede altså ikke flugtens muligheder, skønt det ville have været så meget desto mere aktuelt, eftersom jeg allerede tydeligt mærkede bølgerne, der slog ind lige ved mig, og det iskolde vand.”
Nádas’ ungdomsår blev præget af, at han mistede begge sine forældre. Da han var 13 år, døde hans mor af kræft, og i 1958 valgte hans far at tage sit eget liv efter anklager om bedrageri. Péter Nádas og hans bror boede herefter hos slægtninge. I løbet af sine teenageår læste Nádas skønlitterære klassikere af bl.a. Moliére, Proust og Musil. I 1956 oplevede han Ungarn-opstanden, hvor et oprør mod de sovjetiske besættelsesstyrker brutalt blev slået ned, på tæt hold. Efter studier i kemi, fotografi og journalistik arbejdede Nádas i en årrække som fotograf og siden journalist.

Født
14. oktober 1942 i Budapest i Ungarn.
Død
26. august 2026 i Gombosszeg i Ungarn.
Uddannelse
Studier i kemi, fotografi og journalistik.
Debut
Egy családregény vége, 1977.
Litteraturpriser
Austrian State Prize for European Literature, 1991.Kossuth Prize, 1992. Leipziger Buchpreis zur Europäischen Verständigung, 1995.Vilenica International Prize for Literature, 1998.Prix du Meilleur Livre Étranger, 1998. Franz Kafka-prisen, 2013.Würth-Preis für Europäische Literatur, 2014.
Seneste udgivelse
Gyserhistorier. Sisyfos, 2024. Oversætter: Leif Martin Sand. Roman.
Inspiration
Marcel Proust, Robert Musil, Deszö Kosztolányi.
Péter Nádas fik i midten af 1960’erne udgivet flere korte fortællinger i litterære tidsskrifter og debuterede med en novellesamling. Hans første roman, ”Egy családregény vége” (”Slutningen på en familieroman”, 1989), blev udgivet i 1977. Bogen havde egentlig ligget færdig siden 1972, men den ungarske censur forhindrede i flere år en udgivelse. I løbet af 1970’erne opholdt Nádas sig i flere perioder i Berlin, hvor han bl.a. fulgte forelæsninger på Humboldt-Universität. Han fik i 1986 sit helt store gennembrud med romanen ”Emlékiratok könyve” (”Memoirernes bog”, 1997-98), som den amerikanske forfatter Susan Sontag efterfølgende kaldte ”den bedste roman skrevet i vor tid”. Nádas har siden været en verdensberømt forfatter. Efter 18 års arbejde udkom hans næste store opus, trebindsværket ”Párhuzamos történetek” (”Parallelle historier”, 2017 og 2018), i 2005.
Péter Nádas mødte i 1962 sin partner Magda Salamon, som han siden levede sammen med. De bosatte sig i 1984 i landsbyen Gombosszeg i det vestlige Ungarn, men havde ligeledes en lejlighed i Budapest. Nádas var medlem af både Széchenyi Academy of Letters and Arts og af Berlin Akademie der Künste.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Slutningen på en familieroman
Péter Nádas var færdig med sin debutroman ”Egy családregény vége” (”Slutningen på en familieroman”, 1989) i 1972, men da han var underlagt publiceringsforbud, udkom romanen først i 1977. Romanen b...
Læs mere om bogen
Memoirernes bog 1-2I 1986 udkom Péter Nádas’ store tobindsværk ”Emlékiratok könyve” (”Memoirernes bog” 1 2, 1997 98), som bl.a. udforsker sansningens, tænkningens og erindringens mønstre. Romanens fortælling består a...
Læs mere om bogen- Parallelle historier 1 – Den tavse provins
Péter Nádas’ monumentale, labyrintiske og ambitiøse trebindsroman på mere end 1100 sider, ”Párhuzamos történetek”, udkom i 2005 (Første del på dansk: ”Parallelle historier 1 – Den tavse provins”, 2...
Læs mere om bogen - Parallelle historier 2 – I nattens dybe mørke
Andet bind i Péter Nádas’ storslåede trilogi om Europa i det 20. århundrede og menneskelig identitet, fremmedgørelse og længsel har titlen ”Párhuzamos történetek” (2005) (”Parallelle historier 2 ...
Læs mere om bogen - Parallelle historier 3 - Frihedens åndedrag
Péter Nádas’ billedtæppe af sideløbende historier afsluttes med en murstensroman på over 750 sider med titlen ”Párhuzamos történetek” (”Parallelle historier 3 Frihedens åndedrag”, 2018). I det t...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Péter Nádas
1979. Love, 2000. Oversat til engelsk af Imre Goldstein
Péter Nádas
Husets Forlag, 1989. (Egy családregény vége, 1977). Oversætter: Peter Eszterhás.
Péter Nádas
Munksgaard/Rosinante, 1997-98. (Emlékiratok könyve, 1986). Oversætter: Péter Eszterhás.
Péter Nádas
1999. Oversat til engelsk af Imre Goldstein
Péter Nádas
Rosinante, 2017. (Párhuzamos történetek, 2005). Oversætter: Péter Eszterhás.
Péter Nádas
Rosinante, 2018. (Párhuzamos történetek, 2005). Oversætter: Péter Eszterhás.
Péter Nádas
Rosinante, 2018. (Párhuzamos történetek, 2005). Oversætter: Péter Eszterhás.
Péter Nádas
Gyldendal, 2023. (Világló részletek, 2017). Oversætter: Péter Eszterhás.
Péter Nádas
Sisyfos, 2023. (A biblia, 1967). Oversætter: Morten Østergaard Rasmussen.
Noveller
Péter Nádas
1967
Péter Nádas
1969
Péter Nádas
2004. Oversat til engelsk af Janos Salomon
Péter Nádas
2008. Oversat til engelsk af Imre Goldstein
Essays
Péter Nádas
1989
Drama
Péter Nádas
1982. Tre skuespil
Peter Nádas
2010
Andet af Péter Nádas
Péter Nádas
1910-1930. 2002
Om forfatterskabet
Artikler
Eva Hoffman
The New York Times, 1997-07-21.
Jette Lundbo Levy
Information, 1998-09-11.
Ken Kalfus
The New York Times, 1998-11-22.
Izvor Moralic
2007-09-01
Adam Langer
The New York Times, 2011-12-04.
Peter Nielsen
Information, 2012-10-05.
Peter Nielsen
Information, 2014-11-07.
Jørgen Herman Monrad
Weekendavisen, 2017-08-18.
Peter Nielsen
Information, 2017-08-19.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Vesteuropa har svigtet de østeuropæiske demokratier
Peter Nielsen
Information, 2009-07-08.
Seks hjerter: Storværk er ikke skrevet for at gøre fortiden en tj…
Peter Wivel
Politiken, 2018-08-19.



