Shadi Angelina Bazeghi

Genrer og tematikker

Shadi Angelina Bazeghis forfatterskab rummer udover hendes egne udgivelser også en væsentlig oversætterpraksis, hvor hun introducerer til vigtige forfatterskaber, både fra hendes fødeland Iran og fra USA og Sverige. De peger på forskellige måder på et gennemgående tema om at være outsider, ikke forstået som en måde at fravælge fællesskabet på, men snarere ikke passe ind i de kategorier, man bliver tilbudt, og derfor blive udgrænset af fællesskabet.

I sit foredrag på Vallekilde Højskole Litteraturfestival Litt Talk 2023 taler Bazeghi om netop dette. At hendes arbejde med at udvide poesiens udsigelsesposition til det flerstemmige også er et arbejde med at opløse modsætningspar i det hele taget, at selve relationen mellem subjekt og objekt, som ligger til grund for megen tænkning, skaber magtrelationer og dominans. Denne kassetænkning, hvor det hvide flertal i Danmark altid opretter en kategori med både uudtalte og udtalte forventninger til den anden, skaber altid en magtdynamik, og det er netop ved at kaste et lys på den magt, der også ligger i selve sproget, at Bazeghi forsøger at bidrage til udviskningen af disse skel. Bazeghi skriver inden for en tradition af intersektionel feminisme, hvor man altid ser på magten til at definere, hvor man samtænker feminisme med kampen mod racisme og klassekampen. Men det er også vigtigt at påpege, at Bazeghi også i sit forfatterskab insisterer på poesien som et sted, hvor denne slags tanker udspiller sig og måske endda udspiller sig bedst. Fordi poesien ikke er et rent sted, men et sted, hvor det hele er indfiltret i hinanden, designertasker, privilegier, racisme, morbærfigner, månelys, fuglevinger, klassekamp osv.

Bazeghi bygger i sine bøger en kompleks digtmaskine, der kan holde fast på mange forskelligartede udsagn. Det kan man se, når man slår op i noteapparatet, hvor der henvises til både persiske popsange, avisklummer og filosoffer og forfattere. Poesien er mangeartet, farverig og højlydt hos Bazeghi. Det ser man også, når der sømløst skiftes mellem persisk, svensk, engelsk og dansk i digtene. Eksilerfaringen er et gennemgående tema for hendes tekster, ligesom krigen er det, og kærligheden. Og de tre ting har det tilfælles, at de har at gøre med selve livet, ligesom Bazeghis digte.

Beslægtede forfatterskaber

Amina Elmi debuterede i 2023 med ”Barbar [tavshedens objekt]” og har påkaldt sig Shadi Angelina Bazeghi som en af sine inspirationer, og der er også tydelige fællestræk imellem deres digte. Både vreden og sorgen lyser ud af deres bøger, og følelsen af at være blevet gjort til en outsider, den ensomhed det kan afføde, og den desperation, der kan sætte sig i digtenes henvendelse. I begge bøger findes stærke kald på intimitet og kærlighed, for ikke at føle sig alene. Eksilerfaringen omsættes til digte med et enormt politisk klarsyn og følelser, der går fuldstændig rent igennem i digtene, både hos Bazeghi og Elmi. Hos Elmi er der et mere klassisk og konsistent jeg i digtene, hvor Bazeghis digte som tidligere omtalt gør mere brug af det flerstemmige.

Det flerstemmige kan man finde hos en digter som Ursula Andkjær Olsen, som også afsøger forskellige udsigelsespositioner i sine digte. Bl.a. i ”Det 3. årtusindes hjerte” (2012), ”Udgående fartøj” (2015) og ”Mit smykkeskrin” (2020). Hendes digte arbejder meget musikalsk med at finde motiver, refræner og forløb. Der er ikke den samme traumeæstetik på færde hos hende, som man ser den hos Bazeghi, men der er stadig fællestræk.

For en god ordens skyld skal også igen nævnes Bazeghis oversættelser, som på forskellige måder belyser aspekter af hendes eget forfatterskab. Hun har oversat Audre Lordes poesi i et udvalg med titlen ”Der er ingen ærlige digte om døde kvinder” (2019) og et udvalg af hendes essays med titlen ”Din tavshed kan ikke beskytte dig” (2020). Forugh Farrokhzad oversatte hun første gang i 2006 i udgivelsen ”Lad os tro på begyndelsen af en kold årstid”, og i 2013 udkom et større udvalg med titlen ”Kun stemmen bliver tilbage”. Farrokhzad er en stor inspiration for Bazeghi, ikke mindst fordi hun fornyede den poetiske tradition i Iran. Bazeghi har også oversat den svenske digter Helena Bobergs ”Sindsvold” (2022) og den iranske, modernistiske forfatter Sadegh Hedayat med ”Den blinde ugle” (2023).

Relaterede forfattere