Sādiq Hidāyat

Genrer og tematikker

Sādiq Hidāyat siges at være inspireret af den europæiske modernisme, og han læste både Kafka, Rilke og Poe. Særligt tydeligt er den ekstremt bevidsthedsnære skrift, som på kunstfærdig og ubehagelig vis udfolder sig i hans hovedværk ”Den blinde ugle”. I den korte roman er den unavngivne hovedperson kastet ud i vanviddets og opiummens tågede bølgedale. Fortællingen forløber ikke kronologisk, men snarere med et lettere anstrøg af surrealisme. Billeder og motiver går igen med mange siders mellemrum, på en måde der destabiliserer læsningen.

I efterordet gør bogens oversætter, digter Shadi Angelina Bazeghi, opmærksom på bogens uhyggelige aktualitet. Hun gik i gang med at oversætte bogen i 2018, og der havde hun mordet på Kim Wall med sig ind i bogen. Hun har mange gange måttet lægge projektet på hylden, ikke mindst efter politiets mord på Mahsa Amini i 2022 og det efterfølgende feministiske oprør i Iran – fordi hun helt klart kunne se den røde tråd fra det patriarkalske, voldelige menneskesyn, som Hedayat udstiller.

Bazeghi går så langt som til at læse Hedayats værk som et protofeministisk værk, fordi hun netop mener, at det er med vilje, at det menneskesyn udstilles. Det holdes så at sige ud i strakt arm, så man kan se det præcist for, hvad det er. Kritiker og oversætter Nazila Kivi går i sin anmeldelse med på den præmis at læse den i den retning. Hun kalder den: ”et af de mest præcise og rammende kvindeportrætter i litteraturhistorien overhovedet. Der er ikke tale om kvindeportrætter, som var kvinderne egentlige mennesker, men en nærmest systematisk og grundig optegnelse af de kvindefigurer – ja, arketyper er de – som patriarkatet i al sin magt og vælde, men også i sin åndsforladthed og ringe forestillingsevne, råder over.” [1]Nazila KiviVæmmelsen ved livets beskaffenhed driver fra siderne i Sadegh Hed…Information, 2023-05-16..

Bazeghi kalder det for hypermaskulinitet, det hun ser i Hidāyats værk, og det hun ser udspille sig i Iran i dag. Den destruktive kraft, som vi er nødt til at kunne italesætte for at forstå, og det hjælper Hidāyat os med.

Beslægtede forfatterskaber

Der er oplagte paralleller at drage fra Hidāyats hovedværk ”Den blinde ugle” til den lange række værker, der udgør en understrøm af misantropisk litteratur op igennem det 19. og 20. århundrede. Fra Dostojevskijs ”Kældermennesket” (1864) over ”Doktor Glas” (1905) af Hjalmar Söderberg, Franz Kafkas ”Processen” (1925) og op til William S. Burroughs i ”Queer” (1985), for bare at nævne nogle få (mænd).

Man kunne også fristes til at fokusere på en række af de iranske forfattere, som de senere år er blevet oversat til dansk. Shadi Angelina Bazeghi har udover Hidāyat oversat Forugh Farrokhzads ”Kun stemmen bliver tilbage” (2013), der præsenterer et bredt udvalg af hendes tekster på dansk. I efterordet til ”Den blinde ugle” skriver Bazeghi desuden, at det efter oprøret i Iran i 2022 blev forbudt at samles ved Forughs grav.

Hamid Tadayoni og Shëkufe Tadayoni Heiberg har sammen med Morten Søndergaard oversat den klassiske, iranske digter Hafez og udgivet et udvalg af hans digte med titlen ”Fra vinhus til paradis” (2022). Hafez var digter og mystiker og levede i 1300-tallet og er først i dag blevet oversat til dansk.

Nazila Kivi har forestået en oversættelse af Shahrnush Parsipurs moderne klassiker ”Kvinder uden mænd” (2019). Parsipurs feministiske klassiker, som oprindeligt udkom i 1989, er også blandt de bøger, som styret i Iran har bandlyst, og Parsipur lever i dag i eksil i USA.

Shahin Aakjær har oversat ”Som alle andre eftermiddage” (2023) af Zoyâ Pirzâd, som udkom første gang i 1992, og Pirzâd lever i dag i eksil i Armenien.

Sidst kan det påpeges, at selvom ”Den blinde ugle” med al dens kvindehad og vold mod kvinder er snart 100 år gammel og sat i Iran, hvor et patriarkalsk præstestyre leder landet, er den, desværre, utrolig relevant i Danmark. Bazeghi nævner Kim Wall, som blev myrdet, samtidig med hun begyndte med at oversætte bogen. Kivi nævner Mia Skadhauge Stevn, som blev myrdet i 2023, en sag der udspillede sig samtidig med hun skulle skrive sin anmeldelse. Og i en bog-kontekst kan der her peges på Niels Franks ”Fanden tage dig” (2022) om mordet på hans søster, begået af hendes mand.

Relaterede forfattere