
Søren Jessen
- Redaktionenseptember 2026
- Anne Vindumcand.mag., 2021
- Ester Skibsted Holmcand.mag., 2013
Intro
Forfatter og illustrator Søren Jessens forfatterskab er ikke kun omfattende men også meget bredt favnende. Han startede sin forfatterkarriere med at skrive og tegne bøger til de yngste, men skriver i dag til alle aldre. Hvad end målgruppen er børn, unge eller voksne, bærer Jessens bøger præg af en velholdt barnlig lege og fortællelyst. Han tager børnene med til fjerne planeter, indfører ungdommen i verden fra flueperspektiv og inviterer den voksne læser indenfor i barnets fantasifulde univers. I alle Jessens bøger flettes humoren ind i alvoren og omvendt, ligesom det finurligt lommefilosofiske altid venter lige om hjørnet.
Baggrund
Søren Jessen blev født i Sønderborg i 1963 og voksede op i en efter eget udsagn ikke specielt kulturinteresseret familie. Det lå med andre ord ikke i kortene, at han skulle gå forfattervejen. Hans far var issælger, og moderen var hjemmegående og blev sidenhen bogholder. I 1972 flyttede den tegneglade dreng med sin familie til Herning i forbindelse med faderens forfremmelse i Frisko Is. Her fik Søren Jessen i 1982 sin studentereksamen fra Herning Gymnasium. Det var i gymnasietiden, at han besluttede sig for at blive professionel tegner. Jessen forklarer selv beslutningen således: ”Jeg har altid tegnet, lige siden jeg var barn, så da det i gymnasiet gik op for mig, at jeg ikke var klog nok til at blive astronom, tænkte jeg, at jeg måske kunne blive et eller andet, der havde med at tegne at gøre.” (Eget interview, 2013). Samme år, han blev student, fik Jessen for første gang hul igennem som illustrator, da Herning Bladet trykte nogle af hans karikaturtegninger. Året efter studentereksamen flyttede den unge mand derfor til Aarhus, hvor han fik en læreplads som reklametegner. Reklamebranchen viste sig dog ikke at være noget for Søren Jessen. I stedet bankede hans hjerte i disse år mere og mere for tegneserier. Dette førte blandt andet til, at han fik publiceret tegneserier i bladet ”Kulørte sider” i 1986 og 1987, og at han i 1996 udgav en bog om at lave tegneserier, ”Bonk - en bog om, hvordan man laver tegneserier”. Efter sit ufrugtbare møde med reklamebranchen besluttede Søren Jessen at gå ind i forlagsbranchen som forsidetegner. I årene 1988-93 blev det til ca. 200 bogforsider. Der gik dog ikke længe, før Søren Jessen også fik lyst til selv at levere indholdet bag omslaget. Som han beskriver det, var vejen ind i forfattergerningen ret tilfældig: ”Indtil jeg var langt op i tyverne havde jeg aldrig drømt om at blive forfatter. Jeg skrev aldrig, for jeg anede ikke at jeg kunne. Men en dag impulskøbte jeg en elektrisk skrivemaskine – det var midt i 80'erne – og så begyndte jeg at sidde og klimpre på den. Det første jeg skrev på var korte historier til voksne, men stoffet samlede sig ikke rigtigt.” (Eget interview, 2013). Det blev derfor inden for børnebogsgenren, han fik sin forfatterdebut. Gennem sine mange kontakter og samarbejdspartnere i forlagsbranchen lykkedes det ham at få sin første bogaftale med forlaget Apostrof. I 1991 udkom hans første bog ”Dino rejser til byen” – en billedbog for de helt små. Ved udgivelsen af debutbogen var Søren Jessen stadig mere tegner end forfatter. Som han selv har forklaret det til ”Børn og bøger”: ”jeg ville bare lave nogle flotte tegninger. Det er det hele." [1]Steffen LarsenDen dobbelte mandBørn og Bøger, 2001.. Siden sin første Dino-bog er Søren Jessen gradvist trådt ind i rollen som forfatter. Efter de seks første udgivelser, hvor det var tegningerne, der bar fortællingerne, begyndte han efterhånden at lave bøger med mere og mere tekst. I begyndelsen af forfatterkarrieren skrev han udelukkende bøger til børn og unge, men i 2000 sprang han efter mange års kamp og klimpren på tasterne ud som voksenbogsforfatter med romanen ”Zambesi”. Skridtet ind i voksenlitteraturens verden blev belønnet samme år med Bogforums debutantpris. Siden har Jessen udgivet et væld af bøger til læseheste i alle aldre. Flere af dem er blevet oversat til andre sprog heriblandt kinesisk og vietnamesisk. Søren Jessen bor i Aarhus i forstadsbydelen Risskov.

Født
8. april 1963 i Sønderborg.
Uddannelse
Studentereksamen fra Herning Gymnasium. I lære som reklametegner fra 1983-86.
Debut
Dino rejser til byen. Apostrof, 1990.
Litteraturpriser
Århus Amts Biblioteks- og Kulturpris, 1998. Bogforums debutantpris, 2000. Århusprisen i litteratur, 2003. Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendium, 2004. Pædagogisk LæringsCenterForenings Pris, 2018. Gyldendals Børnebogspris, 2019.
Seneste udgivelse
Verdensklasse. Gyldendal, 2026. Graphic novel.
Inspiration
Franz Kafka, Paul Auster og Haruki Murakami.
”Langt, langt ude i horisonten kan jeg se lyset fra fyrtårnet. Så længe det lyser, er vi ikke helt alene i verden, Frede og jeg. Der må være mennesker derovre. I det mindste én. Ham, der passer fyret. Jeg er så glad for, at fyret er der, og at det stadig lyser. Nu, hvor alt andet er væk. Det er der, vi sejler hen, når vi bliver nødt til at forlade Bakkely.”
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Wolf – Ulvemandens fortællinger
En god morfar er sådan en, der kan fortælle spændende, mystiske og lidt uhyggelige historier. Præcis sådan en morfar havde jeg fortælleren i Søren Jessens ”Wolf – Ulvemandens fortællinger” (1998), ...
Læs mere om bogen - Den store månefest
Smørhullet er en lille fredelig dal, der ligger i udkanten af Mørkeskov mellem Spidsbjergene og Tårntinderne. Det er her i det store verdensrum på en fremmed planet med to måner, hvor græsset er gu...
Læs mere om bogen - Vildnisset
Den 12 årige Jens har urimeligt meget på sine unge skuldre: En alkoholisk og humørsyg far, en skrøbelig udviklingshæmmet storesøster, en dement mormor og en ulykkelig og forståeligt hysterisk mor. ...
Læs mere om bogen - SMAK
I ungdomsromanen ”SMAK” fra 2012 fortæller Søren Jessen om tilfældets forunderlige kraft og magt over vores liv. Historien følger via en alvidende fortæller en håndfuld vidt forskellige skæbner, de...
Læs mere om bogen - Ørkenfeber
Den 13 årige, forældreløse dreng Po bor sammen med sin kat Felis i sin specialbyggede ørkenbil Triton i sandørkenen. Verden er gold, øde og gloende varm, og drikkevand er i så høj kurs, at man kan ...
Læs mere om bogen - Fiskepigen
I 2020 udgav Søren Jessen den prisnominerede ”Fiskepigen”, som han både har skrevet og illustreret. Et søskendepar er alene hjemme i et hus øverst på en bakketop. Deres forældre har været væk længe...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Billedbøger
Illustrator på billedbøger
Heinz Janisch
Gyldendal, 2013. (Lilli lässt es schneien, 2012). Illustrator: Søren Jessen. Oversat af Søren Jessen.
Tegneserier
Søren Jessen
Gyldendal, 2019. Kunstner: Rasmus Meisler. Graphic novel.
Fagbøger
Søren Jessen
ABC Forlag, 2010
Kapitelbøger til børn
Søren Jessen
Gyldendal, 2015. Illustrator: Søren Jessen. (Mag O'Neal, 1).
Søren Jessen
Gyldendal, 2015. Illustrator: Søren Jessen. (Mag O'Neal, 2).
Småbørnsbøger
Ungdomsromaner
Romaner for voksne
Om forfatterskabet
Bog
Web
Forfatterens portræt af sig selv på litteratursiden, 1999-03-10.
På Søren Jessens egen hjemmeside kan man finde omtaler og anmeldelser af alle hans bøger samt læse mere om forfatteren.
Her kan man finde nyt fra forfatteren.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Interview med Søren Jessen. iBureauet, april 2013.
Ester Skibsted Holm



