Zenia Johnsen

Emneord:

Hovedforfatter

Louise Rosengreen
cand.mag., juli 2024

Zenia Johnsen skriver smukt sælsomme og finurligt fantasifulde billedbøger, grafiske romaner og andre fortællinger til børn med en ambition om at få dem til at føle sig betydningsfulde. Hun skriver på en enorm viden om litteratur og en smittende, nørdet interesse for dyr i alle størrelser – om sommerfuglelarver, der smider deres puppefrakker, elskværdige heste og om en kat, der er meget dårlig til at være hund. Med empati, humor og et let, legende sprog berører hun indirekte emner som ensomhed, mobning, savnet til en fraværende far og hvordan man finder op og ned på sig selv, når livet slår kolbøtter.

Baggrund

Zenia Johnsen er opvokset i et socialt boligbyggeri ud til en trafikeret vej i Nordbyen i Randers. Som barn troede hun, at hendes far Per vidste alt, og at forfatter var noget, man var, ”ligesom man var en hund eller en kat. Man var det, eller man var det ikke.” (Forfatterens hjemmeside).

”Jeg åbnede vinduet og stak fingeren med sommerfuglen ud ad det. Jeg havde sådan en mærkelig fornemmelse indeni. Sådan en ny kæmpe fornemmelse. Som om jeg vidste noget meget hemmeligt. Som om det kun var mig, der vidste det. At sommerfugle har pels og snabler.”

”Per”, s. 64.

Foto: Jensen & Dalgaard

Født
1975 i Randers.
Uddannelse
Bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole, 2000.
Debut
Hunden der ikke troede på op. Turbine, 2011. Illustrationer: Kamila Slocinska. Billedbog.
Litteraturpriser
Nomineret til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris, 2024.
Seneste udgivelse
Verdens værste hund. Jensen & Dalgaard, 2023. Illustrationer: Jan Oksbøl Callesen. Billedbog.
Inspiration
Fugle, insekter, træer og havet.

Hun er uddannet fra Danmarks Biblioteksskole og arbejdede i tolv år som børnebibliotekar i Fredericia. I 2004 fik hun ideen til hjemmesiden fortællingen.dk; en online guide skabt for at inspirere børn til gode læseoplevelser. Her var hun ansvarshavende redaktør og anmelder, frem til siden lukkede i 2011. Samme år debuterede hun selv som børnebogsforfatter med billedbogen ”Hunden der ikke troede på op”, der er illustreret af Kamila Slocinska. Derudover var hun i flere år aktiv som lektør for Dansk Bibliotekscenter, forlagskonsulent hos Gyldendal og medlem af Kulturministeriets priskomité. Denne periode af sit liv beskriver hun på følgende måde: ”Jeg læste hver dag, jeg læste i mange, mange timer hver dag, jeg læste i busser, på bænke, i timerne, i skolen, i sengen, mens jeg spiste, mens jeg vaskede op og når jeg børstede tænder. I mange år levede jeg for og af at læse.” [1].

Men en juniaften i 2012, da hun var på vej i biografen med sin mand Janus, faldt hun ned ad en trappe og slog hovedet ind i en betonvæg. Hun pådrog sig en voldsom hjernerystelse og lever i dag med kroniske følgevirkninger heraf som søvnbesvær, hukommelsesproblemer og hovedpine. Den barske omvæltning fra et travlt litterært arbejdsliv til en hverdag med genoptræning og gråd har hun skildret poetisk og usentimentalt i postkortromanen ”Hjerneskælv”, der udkom i 2016. For voksne har hun derudover også skrevet kortromanen ”Alt det her” (2022), hvori den kvindelige jegfortæller i en humoristisk tone beskriver en barndom med en ustabil far og et voksenliv med social angst.

På sin hjemmeside deler Zenia Johnsen åbenhjertigt ud af tankerne bag sine projekter og arbejdsprocesser. Her kan man blandt andet læse en række feltnoter fra samarbejdet med illustrator Signe Parkins om den grafiske fortælling ”Per” (2013) og deres fælles forkærlighed for sommerfuglearter som Nældens Takvinge. På hjemmesiden gør Johnsen sig også nogle overvejelser over, hvorfor hun primært skriver til børn: ”Jeg har igennem hele mit forfatterskab været særligt optaget af at skrive børnelitteratur, fordi jeg ønsker, at børn skal føle sig kloge og betydningsfulde. De skal forstå, at de er nogen. Ja, det ønsker jeg faktisk for alle læsere, men det begynder jo med de første flaskeposter, man trækker op af havet.” (Forfatterens hjemmeside).

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Zenia Johnsens billedbog ”Billy smiler rødt” blev i forbindelse med Krimimessen i Horsens den 23. marts 2015 fortolket af rapgruppen Højt Plan.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

”Per” blev i 2024 nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris med følgende begrundelse: ”Værket kan aflæses på mange forskellige planer og har i sig selv endnu flere lag, hvor det, som virker umiddelbart, alligevel vokser i en som læser meget længe efter mødet med historien (…) Det er heldigvis også et værk, som hverken moraliserer eller pædagogiserer, men fortæller om det, der gør ondt, når det gør ondt.” [2]. Denne karakteristik gælder i og for sig også for resten af Zenia Johnsens forfatterskab, der tæller billedbøger, tegneserier og romaner for både børn, unge og voksne.

Johnsens børnelitteratur er skrevet med afsæt i en nørdet fascination af naturen og har ofte et dyr som omdrejningspunkt. Blandt hovedpersonerne finder man f.eks. en zombiepingvin og en dæmonisk undulat. Der er også ofte et element af absurditet eller uforudsigelighed i historierne, som når drengen Arnes mave i ”Ranuknus” vokser sig stor som en ballon, så han kan slå kolbøtter i luften, eller når hunden i ”Verdens værste hund” viser sig at være en kat.

Johnsen skriver i en nøgtern, minimalistisk stil med korte sætninger og mange gentagelser. Sproget er enkelt, men samtidig præget af noget legende og lyrisk, som f.eks. de allitterationer, der i ”Bjarne blæser væk” er med til at give rytme, når solsorten Bjarne glædes over byens ”dejlige grå gader”.

Der indgår også mange huskesedler og andre former for lister i Johnsens værker. I ”Ondulaten” er listen med drengen Bastians pligter som undulat-ejer dobbelt så lang, som hans mor er høj. Og i ”Per” brydes handlingen af dagbogssider, hvorpå jeget har noteret forskellige pudsige informationer om pupper.

Zenia Johnsen sammensætter gerne ord på nye måder og opfinder også selv nye ord, såkaldte neologismer. F.eks. tager faren i ”Per” sit ”lyve-ansigt” på, da han siger til barnet, at de snart ses igen. Det er sådanne finurlige sproglige greb, der gør, at Johnsens bøger fremstår lette, godmodige, muntre og fulde af håb til trods for, at de omhandler alvorlige emner som ensomhed, sorg, anormalitet og angst.

Beslægtede forfatterskaber

Zenia Johnsens børnebøger er illustreret af så forskellige tegnere som Signe Parkins, Tom Kristensen og Jan Oksbøl Callesen, der hver især giver historierne et karakteristisk, men meget forskelligt visuelt udtryk. Sammen med stribemager, illustrator og forfatter Stine Spedsberg, der arbejder under kunstnernavnet StineStregen, har Johnsen udgivet både den romantiske billedbog ”Jeg elsker dig hest!” fra 2016 og en grafisk gyser med titlen ”Ondulaten” (2023). Sidstnævnte handler om drengen Bastian Poulsen. Han ønsker sig en blød kanin, men må kun få en grøn undulat af sin skrappe mor, som Spedsberg gestalter med spøjse ansigtsudtryk, korslagte arme, klare farver og en minimalistisk streg. Spedsberg er kendt for sine autobiografiske onlinestriber og bladtegninger i avisen Politiken. Hun debuterede i 2016 med bogen ”Kærestesorg”, der er en samling af tredive postkort, der kredser om sorg, savn og mistet kærlighed.

En anden dansk forfatter, der ligesom Zenia Johnsen skriver kunstnerisk ambitiøs børnelitteratur i et præcist og poetisk sprog, er den forfatterskoleuddannede Mette Hegnhøj. Savn, ensomhed og venskab er eksempelvis temaet i Hegnhøjs billedbog ”En nat” (2021). Og i den prisbelønnede ”Ella er mit navn vil du købe det” (2014), der er udgivet som en kasse med løse notatark skrevet på en gammeldags skrivemaskine, må pigen Ella ikke få den kat, hun inderligt ønsker sig for sin mor, da hun har allergi.

Rebecca Bach-Lauridsen arbejder i både ord og lyd og har skrevet flere bøger for børn og unge om svære emner som at miste en søskende til døden. I 2016 tilrettelagde Bach-Lauridsen i samarbejde med tonemester Peter Albrechtsen radiodokumentaren ”Rystelsen” om Zenia Johnsens hjernerystelse. Det er en sansemættet sonisk montage, hvor Johnsen i fragmenter fortæller om den dag, hun faldt og slog sit hoved, og om hvordan hun derefter kæmpede med sin forandrede hjerne og sine sansers utilregnelighed.

En anden dansk forfatter, der ligesom Johnsen har bearbejdet en længevarende hjernerystelse litterært, er digter og billedkunstner Amalie Smith. Hun udgav i 2012 hybridhæftet ”Læsningens anatomi”, der er en kombination af notater, teoretisk funderede refleksioner og dagbogstekster fra en måned, hvor hun læser om at læse, selvom hendes hjernerystelse forbyder hende netop det.