Kristian Himmelstrup

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
februar 2026

Hovedforfatter

Karina Søby Gulmann
cand.mag., oktober 2022

Kristian Himmelstrups værker er skrevet med stor indlevelse og smittende energi, hvad end der er tale om en traditionel biografi om 1800 tals digteren J.P. Jacobsen eller den udsyrede udviklings og rejseroman ”Dinosaurens sidste tango”. I hans seneste roman ”Pio” matcher den hæsblæsende medrivende tone perfekt den agitatoriske hovedkarakter, som Himmelstrup giver et dybdegående psykologisk portræt af.

I det hele taget er Himmelstrups forfatterskab kendetegnet ved fængende psykologiske portrætter – ofte af karakterer, der som Louis Pio, ikke ser sig selv i et helt klart lys.

Baggrund

Kristian Himmelstrup voksede med egne ord trygt op på et nedlagt pensionat i landsbyen Dalby ved Haslev, et nedlagt landbrug i Jylland og en nedlagt tankstation i Espergærde med sine to ældre søskende og forældre, der blev sammen hele livet. Han fortæller på sin hjemmeside, at moren tidligt introducerede ham for bøgernes verden og åbnede hans øjne for vigtigheden af at forstå det samfund, han er en del af. Han mener ikke, at han som barn drømte om at blive forfatter. Det fortæller han i et mailinterview med Forfatterweb: ”Jeg kan ikke huske, at jeg havde eksplicitte drømme om at blive forfatter, men den slags tegn ser man nok også først i bakspejlet. Men jeg observerede gerne på afstand, skrev dagbog, små historier og digte, kunne godt lide dansk og sprogfag og læste en del. I teenageårene lavede jeg mit eget dannelsespensum og læste mig igennem en del af klassikerne fra Ovid over Shakespeare til Kafka.” [1].

”Jeg må have gemt mig. I alle fald er jeg blevet væk. Nu har jeg ledt i snart tre år, og det er ikke lykkedes mig at finde mig. Migselv råber jeg, men svarer ikke. Da jeg endelig finder mig, langt fra alle steder, kan jeg ikke få min glæde til at klæbe. Den ligger på gulvet med fnuller på klistersiden og falder hele tiden af, hvis jeg forsøger at klistre den fast.”

”Dinosaurens sidste tango”, s. 78.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
19. april 1971, Dalby, Haslev.
Uddannelse
M.A. i Scandinavian Studies ved University of Washington i Seattle, 1996, cand.mag. i Dansk fra Københavns Universitet, 1997.
Debut
Den udødelige soldat og jeg. Forlaget Arabesk, 2000.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
En sølvsky ud i luften. Lindhardt og Ringhof, 2026.
Inspiration
Bruce Chatwin, J.P. Jacobsen, Karen Blixen, H.C. Andersen, Haruki Murakami, Jonathan Franzen, Olga Tokarczuk.

Efter gymnasiet rejste Himmelstrup jorden rundt med tre gode venner og søgte derefter ind på Dansk på Københavns Universitet. Han fortæller, at der var meget lidt reflekterede grunde til, at valget faldt på danskstudiet, og efter tre års studier trængte han voldsomt til luftforandring. ”Så postede jeg tyve breve til danskinstitutter rundt om i verden og fik svar fra to, og i 1995 tog jeg til University of Washington i Seattle, hvor jeg underviste i dansk og tog en M.A. i skandinavisk litteratur. Det var et vigtigt år. Ud over oplevelserne målrettede opholdet mig og gav mig et andet perspektiv på mange ting.” [1]. Tilbage i Danmark afsluttede han sin kandidat i Dansk med et speciale om Ib Michael, som siden blev udgivet på Forlaget Arabesk i 2000. Og dermed var hans forfatterkarriere så småt skudt i gang.

Ved siden af forfattergerningen har Himmelstrup bestridt en række forskellige stillinger som blandt andet kommunikationsmedarbejder på Carlsberg, underviser på Askov Højskole, Københavns Universitet og forskellige sprogskoler, og i 2003 blev han såkaldt sendelektor i Austin, Texas. Siden er han blevet gift og har fået to børn. Rejserne er blevet kortere og færre, men i 2013 sagde han og konen deres job op, solgte alt, hvad de ejede og rejste et halvt år i Sydøstasien med rygsække. Oplevelser fra turen gav siden inspiration til nogle af fortællingerne i ”Små skred” fra 2016.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Kristian Himmelstrup taler med Litteraturformidler Sarah Hvidberg om sin roman "Pio" i Forfatterstafetten.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Kristian Himmelstrups forfatterskab spænder over mange genrer fra fagbøger over biografier og til skønlitteratur. For at starte med førstnævnte har Himmelstrup skrevet en grundbog rettet mod kulturformidlingsfagene med titlen ”Kulturens former og institutioner”. Her gennemgår Himmelstrup centrale kulturteorier, diskuterer kulturbegrebet og sætter kulturpolitikken i relief såvel historisk som aktuelt.

Biografisk har han skrevet om Ib Michaels forfatterskab i ”Den udødelige soldat og jeg” samt J.P. Jacobsens forfatterskab i ”En sejlbåd for vindstille”. Også værket ”Pio” er en art biografi, men her går forfatteren ganske anderledes til værks. Hvor biografien om Jacobsen er ret traditionel med noter, lang kildeliste og mange henvisninger, og hvor Himmelstrup sad i månedsvis i håndskriftsafdelingen på Det Kongelige Bibliotek og læste sig igennem forfatterens breve, notesbøger og dagbøger og havde lyst til at citere det meste, fandt Himmelstrup hurtigt ud af, at han måtte gå anderledes til værks i fortællingen om Pio.

Han forklarer: ”Jeg troede først, at jeg skulle skrive en biografi, men fandt hurtigt ud af, at jeg havde brug for romanens frihed til at fortælle hans historie. Det gjorde det ikke lettere. Jeg brugte seks år på at skrive den og var vidt omkring i min research. Jeg lærte undervejs, at romanen har sine egne love, som for eksempel gjorde det svært at gå for tæt på kilderne, uden det ødelagde tonen og fremdriften.” [1]. Med sin dokumentariske tilgang indskriver ”Pio” sig i en af tidens markante litterære tendenser, nemlig den såkaldte exofiktion.

I sit skønlitterære forfatterskab i øvrigt spænder værkerne også vidt, men alle har de det tilfælles, at de er skrevet med et stort drive og en inciterende nerve, der nærmest hører krimigenren til, men det er kun ”Angelinas røv” og ”Putto”, der decideret benytter træk fra krimigenren med mord og intriger.

Debuten “Dinosaurens sidste tango” er en lidt udsyret, fragmenteret rejse- og dannelsesroman, hvor fortælleren rejser rundt i Sydamerika – på opdagelse i områdets kulturhistorie, historie og ikke mindst i sit eget sind.

Novellesamlingen “Små skred” tager læseren med på en hæsblæsende tour de force i livets små og store kiks og skred. Begge værker tematiserer identitet, meningen med livet, døden og den hvide mands byrde.

Beslægtede forfatterskaber

Kristian Himmelstrup fortæller til Forfatterweb, at han i romanen ”Dinosaurens sidste tango” er inspireret af forfatterne Jorge Luis Borges og Bruce Chatwin. Det fragmentariske, splintrede og labyrintiske i Borges’ univers har en fin genklang i Himmelstrups værk, og ligesom hos Borges vælter beretninger om historiske personer, helte og antihelte rundt og mixes ind og ud af hovedhistorien.

Også Karen Blixens fodspor er nu ganske tydelige både i ”Dinosaurens sidste fodspor” og i ”Små skred”. De maskerader og demaskeringer, der fylder i ”Små skred”, er også et centralt tema hos Blixen, og Himmelstrups novelle ”Båden” er som snydt ud af næsen på Blixens novelle ”Drømmerne” fra ”Syv fantastiske fortællinger” – i en mere moderne udgave dog.

”Angelinas røv”, der er mere ovre i den kriminalistiske genre, kan sammenlignes med den mere sofistikerede nordiske krimi a la Peter Høegs ”Frøken Smillas fornemmelse for sne” og finske Kai Eriks ”Den onde bog”. Både ”Den onde bog” og ”Angelinas røv” tematiserer universitetsverdenen, og også yngre mænds eksistentielle kriser spiller en central rolle i begge værker.

Romanen giver endvidere sit bud på USA i terrorens tidsalder, der kan give mindelser om Claus Bech-Nielsens ”Suverænen”, men også trækker tråde til amerikanske Jonathan Franzens forfatterskab.

Med romanen om Louis Pio, der i øvrigt er nomineret til DR’s romanpris 2023, skriver Himmelstrup sig ind i en af tidens markante litterære tendenser, den såkaldte exofiktion, hvor omdrejningspunktet er en virkelig person, som bliver fiktionaliseret. Exofiktion, der blev født på den franske litterære scene, præger i stor stil den danske litterære scene i årene omkring 2020, hvor markante forfattere som Christina Hesselholdt, Eva Tind, Kristina Stoltz og Jesper Wung-Sung med stort held har fiktionaliseret historiske personer.