Kristian Leth

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
september 2024
Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., 2022

Hovedforfatter

Line Rasmussen
cand.mag., 2014

Kristian Leths talent peger i mange retninger – han er nemlig både forfatter, musiker, forsanger, skuespiller og har skabt sig en karriere som vidende formidler, der jævnligt kan opleves i diverse tv og radioprogrammer. Leth debuterede i 2002 med en digtsamling og har siden udgivet flere bøger med lyrik, fantasy romanen ”Mithos”, faglitteratur og kortprosabøger, der tager udgangspunkt i egne erindringer.

Baggrund

Kristian Leth blev født i 1980 som søn af digteren Jørgen Leth og skuespilleren Hanne Uldall. Han kommer fra en kunstnerisk familie, der bl.a. også tæller filminstruktøren Asger Leth, Kristians bror. Man kan støde på Kristian Leths navn inden for flere forskellige brancher, for han har både optrådt som skuespiller i bl.a. ungdomsgyseren “Midsommer", som tv-vært i musikprogrammet Liga.dk, som musiker i bandet The William Blakes og som forfatter til digtsamlinger, fagbøger og prosabøger. Leths diskografi er endnu større end bibliografien, og mellem sine første tre digtsamlinger – hhv. “Land” (2002), “Besværet” (2008), “Før og efter videnskab” (2014) – nåede han at lave sit eget pladeselskab, Speed of Sound, udgive mere end seks plader, lave titelsange til danske tv-serier og sætte musik til flere af sin fars film, bl.a. “Det erotiske menneske” og “De fem benspænd” – og meget andet.

”Jeg har spist for meget æg / jeg har hjemve / Hvis ikke virkeligheden er / mystisk / så forstår jeg den ikke.”

“Lascaux” fra ”Før og efter videnskab”, s. 51.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
27. marts 1980 i København.
Uddannelse
DR's talenthold og Forfatterskolen, 2002.
Debut
Land. Gyldendal, 2002.
Priser
DR’s Sprogpris, 2013. KLF, Kirke & Mediers buket for god formidling af etik og trosstof, 2014. Prix Radio-prisen Årets musikprogram for de fire programmer ’Kristian Leth og Outsideren’ på DR P2, 2017.
Seneste udgivelse
Verdens vigtigste bog : kristendommen, Bibelen og vores verden. Lindhardt og Ringhof, 2024.
Inspiration
Brian Eno, David Byrne, Astrid Lindgren, Hayao Myiazaki, Ursula K. Le Guin.
Kristian Leth taler om "En tid med mirakler" med litteraturformidler Sarah Hvidberg i Forfatterstafetten

Kristian Leth debuterede som digter i 2002, samme år som han blev færdig på Forfatterskolen i København, hvor Hans Otto Jørgensen på daværende tidspunkt var rektor. Efter Forfatterskolen kom Kristian Leth på DR’s Talenthold, som er en toårig uddannelse på DR for unge talenter. I DR-regi har han sidenhen modtaget flere priser for sin lette formidling af tungere temaer som klassisk musik, åndelighed og religion – emner han efter eget udsagn har været interesseret i siden 10-12-års alderen. En af de prestigefulde priser, som Kristian Leth har modtaget, er Prix Radio-prisen for årets musikprogram, som han blev tildelt i 2017 for podcastserien ”Kristian Leth og outsideren”, der handler om Glenn Goulds to indspilninger af Johann Sebastian Bachs ”Goldbergvariationerne”.

Der er ingen tvivl om, at Leth er en intellektuel kunstner i konstant bevægelse og desuden en kyndig bruger af det danske sprog. Ikke desto mindre har han udelukkende skrevet sange på engelsk i bandprojekterne Baron Criminel og The William Blakes, indtil han i 2012 sprang ud som soloartist på pladen “Hjemad”, der består af ni dansksprogede sange. I et interview med Politiken i forbindelse med “Før og efter videnskab” luftede Leth, at han skrev på en roman – hans første af slagsen: “Den bog, jeg er i gang med at skrive nu, er en fortælling med mange forskellige spor. Mange sider, meget ambitiøst og alt muligt pis.” [1]. Arbejdet resulterede i 2017 i fantasy-romanen ”Mithos”.

Kristian Leth er gift med filminstruktør Tea Lindeburg, som han har tre børn sammen med. Familien har siden 2014 været bosat i Brooklyn i New York City.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Kristian Leth taler om "En tid med mirakler" med litteraturformidler Sarah Hvidberg i Forfatterstafetten:

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

I løbet af sin karriere har Kristian Leth blandt andet rettet sit kunstneriske oeuvre i retning af et emne, der har optaget ham, siden han var teenager, nemlig det mystiske, okkulte, åndelige og religion. Digtsamlingen ”Før og efter videnskab” berører i høj grad modsætningen mellem den rationelle, videnskabelige tænkning og den mystiske, åndelige. Som han skriver i digtsamlingen: ”Hvis ikke virkeligheden er / mystisk / så forstår jeg den ikke” (s. 51). I fantasy-romanen ”Mithos” fra 2017 er et af budskaberne ligeledes, at verden ikke kun består af videnskab og oplysning, men også af følelser, spiritualitet og magi.

Ifølge flere interviews har Leth en velekviperet samling, hvad angår bøger om mysticisme, naturreligioner og okkultisme. Også i journalistisk arbejdsøjemed har han drejet fokus i denne retning, og som rost formidler har han lavet flere programserier om religion for DR. I 2013 opsøgte han i tv-programserien ”Den 2. dimension” mennesker i Danmark, der dyrker diverse former for åndelighed, som ikke hører under den traditionelle kristendom. I otte afsnit går han nysgerrigt og antropologisk til værks og udfordrer sig selv ved at deltage i diverse ritualer inden for bl.a. shamanismen, buddhismen, pinsekirken og hekseri.

Kristian Leth har selv haft oplevelser med det okkulte, f.eks. da han som 19-årig var på Haiti for at besøge sin far, digteren Jørgen Leth. Her oplevede han en lokal kvinde blive besat af ånder og måtte agere selvbestaltet voodoo-præst for at hjælpe. Oplevelsen har han bl.a. fortalt om i et interview med Berlingske Tidende, og den har formodentlig tilskyndet interessen for det okkulte [2].

I hvert fald har den inspireret til bandprojektet Baron Criminel – der har lånt navnet fra en populær haitiansk voodoo-ånd. Leth kalder selv den elektroniske musik på pladen “Rapture” (2009) for voodootronics og trancemusik med henblik på at give sig hen og opleve ekstase til voodootrommerytmer og sangtekster om magi. I et interview med Berlingske forklarer han fænomenet: “Det okkulte betyder “det skjulte” og handler om, hvordan man er menneske, og hvordan man interagerer med verden. Vores rationelle og videnskabelige sprog er ret ubrugeligt, når vi skal tale om, hvordan vi har det, og hvad der foregår inde i os.” [2].

Selvom Leth ikke direkte berørte disse temaer i sine to første digtsamlinger, “Land” og “Besværet”, så har forfatteren Leth altid beskæftiget sig med de store spørgsmål i livet: kærligheden, kunsten (især musikken), livet, døden og det at være et menneske. Naturen og sanseligheden havde en stor plads i både debutbogen og i digtsamling nummer tre. Også rejsen som drivkraft og ramme for digtningen har været et hovedtema i hans litteratur – og han har været vidt omkring i sine digtsamlinger – fra København til Kina, for ikke at tale om de sjælelige rejser, som især foregår i bogen “Før og efter videnskab”. Med erindringsbogen ”En vej ud af tågen” fra 2022 blander Kristian Leth erindringer med refleksion og erkendelser om skriftens evne til at bevæge jeget tættere på en form for klarhed og forståelse. Samme år udkom andet bind af Kristian Leths erindringstrilogi.

I ”En tid med mirakler” forsættes sporet af essayistisk erindringsprosa, men denne gang med et dagbogslignende format fyldt med fragmenter af tanker, dagligdagsoplevelser og drømme. Tematisk kredser bogen om kærligheden og angsten for at miste: ”I kærligheden ligger også frygten for forandring og for døden, der vil tage det, vi elsker højere end os selv, fra os.” (s. 48-49). I sine erindringsbøger kombinerer Kristian Leth stilistisk sine dagbogslignede beskrivelser med det poetisk reflekterende, herunder en veludviklet brug af metaforisk billedsprog.

Beslægtede forfatterskaber

En af Kristian Leths egne litterære helte er den engelske digter, billedkunstner, mystiker og revolutionær William Blake (1757-1827). Blake var både som illustrator og forfatter stærkt optaget af Bibelen og kristendommen – og havde et radikalt syn på den etablerede kirke og den patriarkalske gud, der vakte opsigt i hans samtid. Ord som ‘seer’ og ‘profet’ er jævnligt blevet brugt om ham. I hans samtid blev han opfattet som sær og halvgal, og det er først lang tid efter hans død, at han blev anerkendt som en visionær digter. Blake selv brugte kristendommen til at opnå direkte kontakt til det åndelige – og han lod sig inspirere kunstnerisk af de åbenbaringer, han oplevede.

Allerede i Leths digtsamling “Besværet” bliver Blake nævnt i et digt: ”Kaptajn Klos drama / William Blakes hjerne / at sætte sig det for / at sætte sig selv for / et formål bliver / sludder, slanke kvinder / gør os opmærksomme / på sporet, falder / over noget der stikker / ud fra under bordet” (s. 26). En del år senere døbte han sit band The William Blakes, der udgav deres første plade i 2008. Interessen for det mystiske og det religiøse har Leth helt klart til fælles med Blake.

Blake levede i den kunstneriske brydningstid romantikken, der var en reaktion mod de fornuftsbetonede tankestrømme i oplysningstiden. I romantikken satte man følelser og fantasi og indre oplevelser over fornuften og intellektet. Et tilsvarende oprør er at spore i Kristian Leths forfatterskab, især i digtsamlingen ”Før og efter videnskab” og romanen ”Mithos”, hvori han reagerer mod den videnskabelige, rationelle tænkning, som han ikke mener er fyldestgørende for at forstå verden. Som Blake sætter han lidenskab over videnskab.

Hvor digtene i Kristian Leths første og tredje digtsamling fremstår som klassiske i den forstand, at de ikke eksperimenterer med form og ord i samme grad som mange af Leths samtidige forfatterkolleger, så er hans anden bog i langt højere grad rig på sproglige og formmæssige eksperimenter. Digtene i denne bog har visse sproglige ting tilfælles med f.eks. Lars Skinnebachs polemiske lyrik.

Romanen ”Mithos” kan sammenlignes med en moderne klassiker inden for fantasy-genren, amerikanske Ursula K. Le Guins ”Troldmanden fra Jordhavet” fra 1968, der handler om drengen Gæt, der vokser op i øriget Jordhavet og oplæres i troldmændenes mysterier. Med erindringsbogen ”En vej ud af tågen” kan Kristian Leth siges at komme i selskab med forfattere som Karl Ove Knausgård og Linn Ullmann, som også har beskæftiget sig med det autofiktive og med skildringer af en ikke ukompliceret relation til en ikke altid så nærværende far. I en dansk sammenhæng har forfatter og billedkunstner Kaspar Bonnén skildret sin relation til sine forældre i bøgerne ”Ind til min mor” (2016) og ”Bag om min far” (2020).